Klimaatlas giver et konkret bud på fremtiden
Klimaatlas bygger både på observationer af vejret og på klimamodeller. Der bruges mange forskellige klimamodeller, fordi forskellene benyttes til at forstå, hvor sikre resultaterne er.
Klimaatlas viser, hvordan det danske klima er i dag, og hvordan det vil ændre sig i fremtiden. Data er baseret på danske observationer kombineret med klimamodeller.
Det er svært at forudse, hvordan udledningen af drivhusgasser bliver i fremtiden, fordi det afhænger af, hvordan det globale samfund udvikler sig. I Klimaatlas finder du derfor data for tre mulige fremtider: én med høj udledning, kaldet RCP8.5, én med mellemhøj udledning, kaldet RCP4.5, og én med en relativt lav udledning, kaldet RCP2.6.
Mange modeller er en styrke
Klimaatlas bruger data fra mange kilder for at levere den mest pålidelige information.
Der findes mange forskellige klimamodeller, og i Klimaatlas indgår resultater fra op til 65 af dem. Modellerne ligner på mange måder hinanden, men de beskriver fysiske processer i klimasystemet på lidt forskellig vis. Der kan f.eks. være forskel på, hvordan skyer dannes i de enkelte modeller, og dermed på, hvor mange skyer der bliver dannet.
Det er ikke åbenlyst, hvilken model der samlet set er den bedste. Nogle modeller viser sig særlig gode til at beskrive fortidens og nutidens klima, men det er ikke sikkert, at de samme modeller er de bedste til at beskrive klimaet i fremtiden. Der kan nemlig godt være processer, som ikke er så vigtige nu, men som får større betydning i et forandret klima. Det kunne f.eks. være udtørring af de øverste jordlag i perioder med meget lidt nedbør.
Der er derfor meget information at hente i en samling af klimamodeller. Når data fra forskellige modeller stemmer overens, viser det nemlig, at resultatet er mere robust. Alle modeller bag Klimaatlas viser f.eks., at fremtiden bliver varmere. Modellerne er ikke enige om præcis hvor meget, men spredningen imellem dem giver et interval, som ændringen med stor sandsynlighed ligger indenfor.
Når du henter data, så viser kortet i Klimaatlas middelændringen ved at præsentere data for medianen; populært sagt ’den midterste model’. Tekstboksen angiver et usikkerhedsinterval, som svarer til modelspredningen.
For nogle variable, f.eks. temperatur, er modellerne forholdsvis enige. For andre variable, f.eks. nedbør, er de mere uenige. På den måde giver Klimaatlas mulighed for at vurdere usikkerheden på den enkelte variabel og planlægge efter det.
Senest opdateret: Februar 2023
© DMI
