Klimaatlas Data og Produkter

Højtopløste modelkørsler

DMI forsker i, hvorvidt regionale klimamodeller med ekstra høj opløsning giver ny information om fremtidens klimaforandringer. De mere detaljerede beregninger beskriver Danmark i et gitter med felter på 3 km (i sted for de nuværende 12km brugt i Klimaatlas), og forventes bl.a. at give en forbedret beskrivelse af nedbør og især af ekstremnedbør og kraftige byger.

Udfordringen er, at de detaljerede beregninger kræver store computerressourcer, og selv om DMI har samarbejdet med de andre nordiske lande om beregningerne, findes der på nuværende tidspunkt kun en begrænset mængde fremskrivninger. Dermed er det endnu ikke muligt at lave de detaljerede statistiske beregninger, der ligger bag Klimaatlas, alene ud fra disse nye fremskrivninger.

DMI planlægger på længere sigt at indarbejde disse nye data i Klimaatlas. Indtil videre præsenteres her et overblik over, hvordan et udvalg af nedbørsindikatorerne i Klimaatlas ville se ud, hvis de baseredes alene på de nye modelberegninger. Resultaterne nedenfor viser to sæt af beregninger med DMI’s klimamodel HARMONIE-Climate (HCLIM). Der er to forskellige fremskrivninger, der tager udgangspunkt i to forskellige globale modelberegninger. Ligesom de øvrige klimamodeller bag Klimaatlas, adskiller de globale modeller sig ved, at de indeholder forskellige detaljer i de matematiske formuleringer af centrale fysiske processer i klimasystemet. Det betyder, at nogle modeller danner meget regn i bestemte områder, mens andre danner mindre. Den enkelte model har derfor både styrker og svagheder i forhold til nøjagtigheden af det beregnede klima. De to forskellige fremskrivninger nedenfor indikerer, ligesom usikkerhedsestimaterne i Klimaatlas, denne spredning i modellernes forudsigelse af klimaparametrene.

En vigtig bemærkning er, at selvom de højtopløste modeller beskriver nedbør mere realistisk, er det af statistiske grunde ikke ensbetydende med at den forventede klimaændring, som vises her, nødvendigvis er bedre end de ’traditionelle’ regionale klimamodelberegninger, der allerede vises i Klimaatlas.

Den venstre søjle viser en beregning med HCLIM-modellen i 12 km opløsning, svarende til dem der ligger bag Klimaatlas. Den midterste søjle viser samme models fremskrivning, når opløsningen øges til 3 km. Den højre søjle viser differencen mellem de to fremskrivninger. De to rækker viser beregninger med udgangspunkt i to forskellige globale modeller (hhv. EC-Earth og GFDL).

Antal Tørre Dage (Sommer)

Ændring i årsmiddelnedbør mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km opløsning, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i et gitter på 3 km og til højre forskellen i klimasignal mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer mere positiv nedbørsændring i den højtopløste beregning, lilla farver mindre nedbørsændring. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.

Gennemsnitsnedbør (årligt)

Ændring i antallet af tørre dage i løbet af sommeren (juni-juli-august) mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i 3 km og til højre forskellen mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer en større forøgelse af tørre dage i den højtopløste beregning, lilla farver en mindre ændring. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.

Døgn med over 10mm nedbør (årligt)

Ændring i antallet af døgn med mere end 10 mm nedbør henover året mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i 3 km og til højre forskellen mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer en større forøgelse af regnfulde dage i den højtopløste beregning, lilla farver en mindre forøgelse. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.