Klimaatlas Data og Produkter

Alle data og produkter i Klimaatlas er samlet her, sorteret efter produkt-formater. Hvis du ønsker en grafisk visning af data skal kortsiden benyttes.

PDF Rapporter

PDF-rapporter med udvalgt data som dækker enkelte kommuner og hele Danmark kan downloades her.

Excel Regneark

Klimaindikatorer beregnet som 30-års-gennemsnit kan hentes som excel-filer på nedenstående links.

Årlige værdier for udvalgte klimavariable kan downloades på nedenstående links:

GIS-service

Data i Klimaatlas kan hentes i GIS-format (REST/WFS) via vores Arcgis open data portal her.

DMI tilbyder ikke GIS-support til denne GIS-service.

NetCDF

Klimaatlas data kan hentes som NetCDF filer på et 1km x 1km gitter som 30-års gennemsnit.

Daglig, bias-korrigeret data er også tilgængligt som NetCDF'er (se under "Data til Ekspertbrugere").

Tidligere versioner

For et overblik over tidligere versioner, se vores Versionshistorik.

Data til ekspertbrugere

Højtopløste modelkørsler Åben open icon luk close icon

Højtopløste modelkørsler

DMI forsker i, hvorvidt regionale klimamodeller med ekstra høj opløsning giver ny information om fremtidens klimaforandringer. De mere detaljerede beregninger beskriver Danmark i et gitter med felter på 3 km (i sted for de nuværende 12km brugt i Klimaatlas), og forventes bl.a. at give en forbedret beskrivelse af nedbør og især af ekstremnedbør og kraftige byger.

Udfordringen er, at de detaljerede beregninger kræver store computerressourcer, og selv om DMI har samarbejdet med de andre nordiske lande om beregningerne, findes der på nuværende tidspunkt kun en begrænset mængde fremskrivninger. Dermed er det endnu ikke muligt at lave de detaljerede statistiske beregninger, der ligger bag Klimaatlas, alene ud fra disse nye fremskrivninger.

Læs mere om klimamodeller og datagrundlaget bag Klimaatlas her

DMI planlægger på længere sigt at indarbejde disse nye data i Klimaatlas. Indtil videre præsenteres her et overblik over, hvordan et udvalg af nedbørsindikatorerne i Klimaatlas ville se ud, hvis de baseredes alene på de nye modelberegninger. Resultaterne nedenfor viser to sæt af beregninger med DMI’s klimamodel HARMONIE-Climate (HCLIM). Der er to forskellige fremskrivninger, der tager udgangspunkt i to forskellige globale modelberegninger. Ligesom de øvrige klimamodeller bag Klimaatlas, adskiller de globale modeller sig ved, at de indeholder forskellige detaljer i de matematiske formuleringer af centrale fysiske processer i klimasystemet. Det betyder, at nogle modeller danner meget regn i bestemte områder, mens andre danner mindre. Den enkelte model har derfor både styrker og svagheder i forhold til nøjagtigheden af det beregnede klima. De to forskellige fremskrivninger nedenfor indikerer, ligesom usikkerhedsestimaterne i Klimaatlas, denne spredning i modellernes forudsigelse af klimaparametrene.

En vigtig bemærkning er, at selvom de højtopløste modeller beskriver nedbør mere realistisk, er det af statistiske grunde ikke ensbetydende med at den forventede klimaændring, som vises her, nødvendigvis er bedre end de ’traditionelle’ regionale klimamodelberegninger, der allerede vises i Klimaatlas.

Sådan læses figurerne

Den venstre søjle viser en beregning med HCLIM-modellen i 12 km opløsning, svarende til dem der ligger bag Klimaatlas. Den midterste søjle viser samme models fremskrivning, når opløsningen øges til 3 km. Den højre søjle viser differencen mellem de to fremskrivninger. De to rækker viser beregninger med udgangspunkt i to forskellige globale modeller (hhv. EC-Earth og GFDL).

Læs mere om forskellige klimamodeltyper her:

Antal Tørre Dage (Sommer)

Ændring i årsmiddelnedbør mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km opløsning, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i et gitter på 3 km og til højre forskellen i klimasignal mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer mere positiv nedbørsændring i den højtopløste beregning, lilla farver mindre nedbørsændring. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.

Gennemsnitsnedbør (årligt)

Ændring i antallet af tørre dage i løbet af sommeren (juni-juli-august) mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i 3 km og til højre forskellen mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer en større forøgelse af tørre dage i den højtopløste beregning, lilla farver en mindre ændring. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.

Døgn med over 10mm nedbør (årligt)

Ændring i antallet af døgn med mere end 10 mm nedbør henover året mellem 1986-2005 og fremtidsperioden 2081-2100 i RCP8.5-scenariet. Til venstre en ’traditionel’ regional klimamodelfremskrivning i 12 km, i midten den tilsvarende højtopløste beregning i 3 km og til højre forskellen mellem de to beregninger. Grønne farver indikerer en større forøgelse af regnfulde dage i den højtopløste beregning, lilla farver en mindre forøgelse. De to rækker viser fremskrivninger med udgangspunkt i to forskellige globale beregninger. Data bag figuren.

Daglige værdier, bias-korrigeret (til ekspertbrugere) Åben open icon luk close icon

Dette datasæt henvender sig til specialistbrugere (f.eks. forskere og rådgivere), som arbejder med klimamodeldata og har kendskab til NetCDF-filformatet. Andre brugere anbefales at gå til datasiden.

Daglige modelberegnede værdier for de enkelte klimavariable kan downloades via filtreringsværktøjet nedenfor. Datasættet er, ligesom alt øvrig data i Klimaatlas, bias-justeret i forhold til det observerede klima. Læs mere om datagrundlaget her.

Datasættet indeholder udelukkende værdier for modelberegnede, observerbare klimavariable som temperatur og nedbør, men ikke værdier for de statistisk beregnede klimaindikatorer, som hedebølgedage og skybrud. Datasættet med klimavariable kan benyttes til videre beregninger, f.eks. i effektmodeller, og gør det muligt for ekspertbrugere selv at beregne ønskede klimaindikatorer og –statistik, udover hvad der præsenteres i Klimaatlas.

Data for fremtidens klima i Danmark præsenteret i Klimaatlas er baseret på op til 65 forskellige klimamodeller i et såkaldt model-ensemble. Klimamodellerne i model-ensemblet adskiller sig ved, at de indeholder forskellige matematiske formuleringer af centrale fysiske processer i klimasystemet. F.eks. behandler klimamodellerne dannelse af skyer forskelligt. Det betyder, at nogle modeller danner meget regn i bestemte områder, mens andre danner mindre. På samme vis er nogle modeller relativt varme, mens andre er køligere. Den enkelte model i ensemblet har derfor både styrker og svagheder i forhold til nøjagtigheden af det beregnede klima. Denne forskellighed fører til en spredning i model-ensemblets forudsigelse af klimaparametre som f.eks. temperatur, nedbør og vind.

Dataen kan udforskes og downloades via vores FTP server.

Bemærk at hele datapakken er meget stor (3.5 TB i alt), og de enkelte filer kan fylde flere GB.

Teknisk baggrundsinformation om metode for tilblivelse af tidsserie-data kan læses her.

Oversigt over klimamodellerne

For at gøre det muligt at vurdere disse forskelle mellem modellerne, har vi produceret en oversigt, der gør det muligt at sortere modellerne efter landsgennemsnit for alle variable (både årsgennemsnit og årstider). Således kan det bruges til at identificere de varmeste, koldeste, tørreste eller vådeste modeller. Oversigten over tilgængelige daglige data med tilhørende download-URL kan hentes her.

Viden om vejr og klima

Se alle