Højden på en tsunami afhænger af faktorer som hvordan den er skabt, og hvor den bevæger sig hen.
Hvor høj en tsunami er i det øjeblik, den bliver skabt, er svært at sige. Det er aldrig observeret med sikkerhed. For undersøiske jordskælv er et rimeligt bud en højde, der svarer til, hvor meget havbunden har sat sig. Det kan man måle efterfølgende, og resultatet er som regel af størrelsesorden 10 meter.
For en anden vigtige tsunami-årsag, bjergskred, er det muligt at starthøjden af tsunamien er 100 meter eller mere. Til gengæld rammer bjergskred en mindre del af havet.
Udstrækningen af et jordskælv, altså det område, der oplever en niveauændring, kan være flere tusinde kvadratkilometer.