DMI foretager en lang række punktmålinger på sine målestationer i Danmark og Grønland. Målingerne er en automatisk proces, hvor vind, nedbør, temperatur, og vandstand måles, og data videresendes til DMI.
Observationsdata er såkaldte rå-data, hvilket betyder, at de ikke er kvalitetskontrollerede eller på anden vis behandlede. Der kan således forekomme fejlbehæftede målinger, hvilket typisk skyldes, at måleinstrumenter er blevet slidte eller ødelagte af vind og vejr, i sjældne tilfælde har været udsatte for hærværk. DMI arbejder løbende med kvalitetssikring og vedligeholdelse af sine måleinstrumenter med henblik på at leve op til anbefalingerne fra WMO. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for fejlbehæftede målinger, hvis man anvender DMI’s meteorologiske observationsdata.
De meteorologiske observationer angives i UTC-tid, og målingerne følger anbefalingerne fra FN's organisation for meteorologi, World Meteorological Organization (WMO) og den internationale oceanografiske kommision (IOC - UNESCO). Læs mere om standarder via links ovenfor.
En oversigt over alle parametre, som er tilgængelige igennem DMI's frie data, kan ses her.
Data har været målt forskelligt gennem tiden. Nedenfor kan du læse om, hvordan de parametre, som præsenteres på observationssiden, måles i dag.