Ekstreme temperaturer sommer og vinter

Varm dag, med folk siddende omkring et springvand
Er det varmt eller ekstremt varmt, og hvor tit er det faktisk sådan? Nationalt center for klimaforskning har kortlagt minimum- og maksimumtemperaturer for de seneste 20 år ved hjælp af ekstremværdianalyse.

Hvor ofte har vi 36 grader i august i Danmark? Og hvor hyppigt når vi ned på 12,7 minusgrader i januar? Nyt forskningsprojekt fra Nationalt center for klimaforskning arbejder på at afdække vejrekstremer i Danmark.

Hvad har vi undersøgt?

Det danske vejr kan sommetider vise tænder med hedebølge eller bidende minusgrader, men hvor tit kan vi egentligt forvente de allermest ekstreme temperaturer? Vi har forsøgt at kortlægge minimums- og maksimumtemperaturer ved at kigge på nyere observationsdata fra de seneste 20 år. De kan bruges til at vurdere, hvor ofte vi har ekstreme temperaturer, og hvornår de holder sig inden for det såkaldt normale.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

Ekstremværdianalyse er en statistisk metode, der undersøger sandsynligheden for, hvor ofte vi får f.eks. perioder med kulde- eller hedebølge. Formålet har været at udvikle dels en standardiseret klassifikation, dels en beskrivelse og præsentation af ekstremtemperaturerne for det danske vejr.

Ofte bliver ekstremværdianalyse anvendt til at bestemme sandsynligheden for, hvor ofte vi kan for forvente specifik hændelse eller kombination af hændelser. Eksempelvis hvor tit en given ekstremtemperatur vil optræde i løbet af 10, 40 og 100 år.

Når man bruger udtrykket ”en returperiode” på 100 år, er det et udtryk for, hvor ofte den gennemsnitlige forventede forekomst optræder eller overskrides; her en gang hvert 100. år i gennemsnit over en lang periode.

Observerede vejrdata ligger til grund for denne ekstremværdianalyse og bliver anvendt til at sige noget om data ud over observationsperioden.

Til dette projekt blev der anvendt kvalitetskontrollerede daglige værdier for minimum-, middel- og maksimumtemperatur for Danmark i perioden fra 2001-2020. Jo flere data, der ligger til grund for analysen, jo mere nøjagtige vil beregningerne blive.

Hvilket resultat fandt vi?

Der blev beregnet 2, 5, 10 20, 40 og 100-års hændelser med usikkerhedsintervaller på månedsbasis for minimum-, middel- og maksimumtemperatur.

Ud fra temperaturmålingerne gennem 20 år kommer her et par eksempler på, hvilken information man kan få ud af analysen.

Man skal huske på, at jo længere gentagelses-perioder, man udtaler sig om (40- og 100-års hændelser), jo større bliver usikkerheden. Denne information er ikke medtaget i eksemplerne.

  • F.eks. er det en 40-års-hændelse, at den højeste temperatur på en dag i august måned når op på 36,0°C - et eller andet sted i Danmark. Derimod er det kun en to-års-hændelse, at termometret rammer 31,5 °C på en augustdag et sted i Danmark.
  • Samtidig er det en 40 års-hændelse, at den laveste minimumstemperatur for et døgn i Danmark er nede på -23,7 °C i januar måned. Derimod er det det sandsynligt, at termometeret en gang i løbet af to år rammer -15,9 °C et sted i Danmark.

Det fulde overblik over resultaterne fremgår af den samlede rapport og nyhedsartiklen på DMI.dk med den interaktive graf.

Denne form for analyse betyder dog hverken, at man nu nemt kan spå om fremtiden, eller at det fremover vil blive som analyserne forudsiger. Man kan kun sige, at det på baggrund af disse 20 års data rent statistisk ser sådan ud. Det er velkendt, at klimaet ændrer sig, og at det generelt bliver varmere, og derfor kan disse temperaturer meget vel ændre sig fremover.

Returperioderne kan derfor ikke bruges som et værktøj til at se på fremtidige ekstremhændelser. Målinger viser udelukkende, hvordan det ser ud på baggrund af 20 års observationer, og kan derfor dels bruges til at vurdere omfanget af ekstreme temperaturer, dels til at se om ekstremerne befinder sig inden for det såkaldt normale.

I løbet af 2021 vil der blive arbejdet på at kunne vise, hvordan de ekstreme temperaturer fordeler sig helt ned på kommuneniveau. Det vil også være relevant at udarbejde de ekstreme værdier for andre målinger såsom nedbør og vind og afledte parametre som f.eks. længde af vækstsæson, kuldeperioder og varme- og hedebølger.

Få mere viden

Tertiary content, when NOT DK (Country:)