Nye klimatal for oktober i perioden 1991-2020: Oktober varmer langsomt op

Oktober er præget af en langsom opvarmning, som træder tydeligt frem, når vi betragter udviklingen gennem hele den danske vejrhistorie – og ikke blot de to seneste klimaperioder. Udviklingen for oktober stemmer umiddelbart godt overens med fremtidens efterår, der er beskrevet i DMI’s Klimaatlas – og som forventes at blive gradvist varmere.

Middeltemperatur og nedbørsum for oktober gennem tiden

Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for oktober siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.

Den nyeste 30-årige klimanormal for oktober er i hus. Når vi sammenligner de nye tal med tidligere klimanormaler, får vi et indblik i, hvordan klimaet forandrer sig i Danmark.

Oktober bliver langsomt varmere

’Klimanormalerne for oktober viser, at middeltemperaturen kun har ændret sig en smule sammenlignet med klimanormalen fra 1961-90. Ændringen er dog så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Kigger vi samlet på hele den danske vejrhistorie, bliver det mere tydeligt, at klimaet er blevet varmere,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI, og fortsætter:

’Nedbøren i oktober er steget en lille smule i forhold til den tidligere klimanormal fra 1961-90, men ændringen er, lige som med temperaturen, ikke statistisk signifikant – og derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at klimaet er blevet vådere i oktober

 

  • Klimanormal for oktober i perioden 1991-2020
  • Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 9,4 °C
  • Nedbørsmængden er beregnet til 83 mm
Hvad er klimanormaler?

Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.

Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.

Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.

For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.

Fremtidens efterår tegner til at blive varmere og vådere

Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden de landsdækkende målinger startede i 1873. De nyeste klimaopgørelser i årets første ti måneder er nu alle, på nær to, signifikant varmere end den seneste klimanormal for 1961-90.

Hvordan flugter de nye klimatal for oktober med fremtidens efterår, som er beskrevet i DMI’s Klimaatlas?

’Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere og lidt vådere efterår. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO2. Når vi holder den nye opgørelse for oktober op mod fremtidens efterår, kan vi se, at den umiddelbart stemmer overens med et gradvist varmere klima,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

’Udviklingen i temperaturstigningen adskiller sig dog fra årets andre måneder – og det er ikke så overraskende. Variationerne i vores vejr er nemlig store fra år til år, og de naturlige udsving er store i forhold til den gradvise opvarmning. Vi kigger trods alt på en begrænset tidsperiode over vores relativt lille land – og det kan ’sløre’ billedet en smule. Hvis vi derimod betragter klimatal for middeltemperaturen i oktober over hele kloden, eller for hele efteråret i Danmark, får vi udjævnet variationerne i vejret, og vi kan se en tydeligere tendens til et gradvist varmere klima.

Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her. 

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her. 

 

Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed

Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.

Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.

Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.

Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?

Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.

Følg den nye klimanormal måned for måned

I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.

DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.

Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.

Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
30. oktober 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram