Veterinært beredskab
Udbrud af husdyrsygdomme kan have store konsekvenser for dyrevelfærden, landbruget og eksporten. Nogle få husdyrsygdomme kan i øvrigt smitte mennesker. Husdyrsygdomme bekæmpes derfor af hensyn til dyrenes velfærd og til fødevaresikkerheden, for at undgå smittefare for mennesker, for at opretholde eksporten af fødevarer samt for at forbedre landmændenes produktionsøkonomi.
Spredning af mund- og klovesyge og visse andre husdyrsygdomme kan ske ved transport gennem luften af smittekim (virus, bakterier, sporer m.m.), som bæres af vinden.
Andre sygdomme som bluetongue spredes af blodsugende insekter, som dels spredes ved egen flyvning, dels ved at vinden hvirvler dem op og spreder dem over større afstande.
Mund- og klovesyge er ekstremt smitsom og kan spredes hurtigt over store geografiske områder. Dette skyldes:
- De enorme mængder af vira, som syge dyr udskiller
- At husdyr som kvæg, svin, får og geder er modtagelige for smitten
- At virus er stabilt under almindelige atmosfæriske forhold
- At der er mange forskellige smitteveje
- At det er tilstrækkeligt med en meget lille mængde virus for at forårsage udbrud hos et modtageligt dyr.
I modsætning til smittespredning via direkte kontakt mellem dyr eller indirekte med et menneske eller transportkøretøj som smittebærer, er den luftbårne smitte ukontrollabel. Til gengæld kan de sandsynlige spredningsmønstre af den luftbårne smitte beregnes.
Rækkevidden af den luftbårne smitte afhænger af de atmosfæriske forhold, af antallet og arten af syge dyr samt af arten af modtagerne af smittekim.
Mund- og klovesygevirus har vist sig at kunne spredes med vinden over flere hundrede kilometer i tilstrækkelig koncentration til at forårsage nye udbrud. Luftbåren smitte var årsagen til, at sygdommen i 1981 spredtes fra Bretagne i Frankrig hen over den Engelske Kanal, hvor den forårsagede et udbrud på Isle of Wight.
Luftbåren spredning fra det tidligere Østtyskland var formentlig også grunden til, at mund- og klovesygen kom til Danmark i 1982. DMI assisterede de engelske veterinære myndigheder under mund- og klovsygeepidemien i England i 2001.
Beredskab
DMI deltager i det danske veterinære beredskab for luftbårne dyresygdomme, for hvilket Fødevarestyrelsen er den ansvarlige myndighed.
I forbindelse med udbrud af en luftbåren dyresygdom, der giver anledning til, at beredskabsforanstaltninger skal iværksættes på dansk område, har DMI ansvar for at udarbejde prognoser for virusskyens udbredelse.
Til det formål er der udviklet et veterinært meteorologisk beslutningsstøttesystem, VetMet.
Systemet er implementeret operationelt ved DMI, idet instituttets infrastruktur udnyttes, herunder den døgnbemandede Operation og IT-afdeling med overvågning af computere, kommunikationslinjer og operationel software.
VetMet benyttes af Fødevarestyrelsen i det danske veterinære beredskab til vurdering af risikoen for luftbåren spredning af husdyrsygdomme, ikke mindst mund- og klovesyge.
Systemet anvendes til beslutningsstøtte i forbindelse med oprettelsen af bekæmpelses- og overvågningszoner, samt etablering af eventuelle nedslagnings- eller vaccinationszoner.
Beslutningsstøttesystemet kan dels beskrive den lokale spredning mellem nært beliggende gårde, dels transporten over større afstande, herunder smittespredning fra andre europæiske lande.
Modeller for luftbåren spredning af virus
I VetMet foretages beregninger med både DMI’s atmosfæriske spredningsmodel DERMA og DTU’s model, RIMPUFF. Sidstnævnte er en lokalskalamodel, der regner med en større opløsning end DERMA, og dermed mere nuanceret, men til gengæld på et mindre geografisk område.
Begge modeller anvendes også i det danske atomberedskab til simulering af udslip af radioaktivt materiale til atmosfæren.
For at kunne foretage beregninger af udbredelsen af en sky af eksempelvis virus er det nødvendigt at have meteorologiske data til rådighed i høj rumlig og tidslig opløsning.
Både DERMA og RIMPUFF benytter således data fra DMI's numeriske prognosemodel, der bruges som grundlag for DMI's detaljerede vejrudsigter.
Resultaterne af VetMet er dels grafiske præsentationer af virusskyerne på et landkort, dels rå data som kan importeres i Fødevarestyrelsens geografiske informationssystem (GIS).
Temaansvarlig Jens Havskov Sørensen
Opdateret 23. august 2018