Varsling af vulkansk aske

Når vulkaner kommer i udbrud kan det gå voldsomt for sig og få vidtstrakte konsekvenser - selv for os her i Danmark, som ellers har langt til nærmeste aktive vulkan.

Når den flydende lava, eller magma, kommer ud af en vulkan i udbrud, er det mellem 1.000 og 1.200°C varmt. Her sker et pludseligt og voldsomt trykfald samtidigt med, at magmaet køler lynhurtigt ned.

Herved frigøres de indesluttede gasser pludseligt ved en proces, som nærmest forløber som en række af mikroskopiske eksplosioner, der skaber et fint, størknet pulver ud fra den flydende magma. Dette pulver kaldes aske eller tefra.

Vulkansk aske er det fineste materiale, som sendes ud i atmosfæren fra en vulkan i udbrud. Den fineste del af asken kan løftes helt op i stratosfæren med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan.

Det fine støv kan blive i atmosfæren relativt længe og kan være til stor fare for blandt andet frytrafikken idet en flymotor kan sætte ud ved mødet med de små partikler. Desuden vil den friktion som opstår på flyet, når der er mange små partikler i luften, bevirke at flyet nærmest bliver sandblæst.

Meteorologiske modeller bruges til at beregne prognoser for, hvor asken befinder sig i atmosfæren, samt hvor meget der afsættes på jordens overflade.

Askesky fra Eyjafjallajökull

Askesky fra Eyjafjallajökull 17. april 2010. Kilde: en.wikipedia.org/wiki/2010_eruptions_of_Eyjafjallaj%C3%B6kull.

Vulkansk askepartikel

Vulkansk askepartikel. Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Volcanic_ash.

Hvis et vulkanudbrud finder sted under en gletsjers iskappe, vil den glohede magma smelte sig vej igennem isen. Smeltevandet vil hurtigt afkøle magmaen, hvilket forstærker fragmenteringen i små glaspartikler og dermed accelererer dannelsen af aske.

Den internationale, civile luftfartsorganisation under FN, International Civil Aviation Organization (ICAO), fastsætter ensartede regler og bestemmelser for den civile luftfart i alle FN’s medlemslande. ICAO har nedsat en række Volcanic Ash Advisory Centres (VAAC) med ansvar for at indsamle oplysninger om og forudsige askeskyers udbredelse.

VAAC centrenes forudsigelser hjælper nationalstaterne til at kunne udsende de nødvendige . Piloter får på den måde mulighed for at undgå gennemflyvning af områder med kendte askeforekomster, og derved undgå flystyrt og tab af menneskeliv pga. vulkansk aske. I Europa findes to VAAC-centre placeret hos henholdsvis UK MetOffice i Exeter og Météo France i Toulouse.

I Danmark er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der som myndigheden for luftfart administrerer ICAO’s love og bestemmelser på nationalt plan. Flyvesikringstjenesten Naviair leverer lufttrafiktjeneste efter de retningslinjer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udstikker. 

DMI’s flyvemeteorologer leverer varsler, vejrudsigter og briefinger for dansk luftrum efter de internationale love og regler beskrevet af ICAO og forvaltet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Risici

Et vulkanudbrud er farligt for mennesker og dyr, der opholder sig i nærheden af vulkanen, da udbruddet medfører udsendelse af lava, forskellige gasser og vulkansk aske.

Indånding af vulkansk aske kan være til stor gene for mennesker, der lider af lungesygdomme som astma. Endvidere kan husdyr, som græsser på askedækkede områder, forgiftes af fluorindholdet i asken.

En sky af aske fra vulkanudbrud er også meget farlig for fly selv på store afstande af vulkanen, særligt fordi askeskyen ikke altid er synlig for det blotte øje, og asken kan sandblæse forruden, ødelægge navigationsudstyr og sætte sig i motorerne, hvilket i værste fald kan medføre motorstop.

Atmosfærisk spredningsberegning

I lighed med VAAC centrene simulerer DMI askespredningen.

Ved DMI anvendes instituttets atmosfæriske spredningsmodel DERMA (Danish Emergency Response Model of the Atmosphere) til simulering af spredningen af vulkansk aske. DERMA anvender meteorologiske data fra numeriske vejrprognosemodeller, enten DMI’s egen HARMONIE-model eller den globale model, som afvikles ved ECMWF.

En forudsætning for at kunne forudsige spredningen af aske med rimelig nøjagtighed er, at DMI modtager detaljerede oplysninger om udbruddet.

Der er bl.a. behov for at kende højden af askesøjlen over vulkanen. Denne højde kan måles vha. vejrradar, ligesom piloter kan rapportere deres observationer af askeskyen.

Desuden er der behov for at kende tætheden af askepartikler og deres størrelsesfordeling.

Eyjafjallajökull 2010

Fra den 14. april til 23. maj 2010 fandt et udbrud sted fra vulkanen under den islandske gletsjer Eyjafjallajökull. I alt blev mellem 100 og 200 millioner tons aske sendt ud i atmosfæren.

Luftrummet over det meste af Europa var næsten helt lukket mellem den 15. og 21. april. Mere end 100.000 flyvninger blev aflyst i den periode udbruddet varede, og over 300 lufthavne lukkede i kortere eller længere perioder. Det er vurderet, at konsekvenserne af vulkanudbruddet har kostet i alt omkring to milliarder euro.

DMI simulerede den atmosfæriske spredning af aske fra vulkanudbruddet i sand tid og producerede løbende prognoser for udbredelsen.

Animation af askekoncentration

Animation af askekoncentrationen i 4 km's højde den første uge af udbruddet fra Eyjafjallajökull i 2010.

Grímsvötn 2011

Under gletsjeren Grímsvötn i Island ligger en vulkan, som jævnligt kommer i udbrud. De to seneste udbrud fandt sted i 2004 og 2011.

Det seneste udbrud varede fra den 21. maj 2011 om aftenen til om morgenen den 28. maj. I de to første dage blev mere end 120 millioner tons aske sendt ud i atmosfæren op til en højde af 20 km, hvilket er stort set samme mængde aske som fra hele udbruddet fra Eyjafjallajökull året før.

I alt var udbruddet fra Grímsvötn ti gange større end udbruddet fra Eyjafjallajökull.

I sammenligning med udbruddet året før fra Eyjafjallajökull fik udbruddet fra Grímsvötn ikke lige så megen opmærksomhed i medierne, hvilket skyldtes, at konsekvenserne for lufttrafikken var noget mindre. Blot 500 flyvninger blev aflyst, og kun luftrummet over Skotland og Skandinavien blev relativt kortvarigt lukket.

Animation af askekoncentration

Animation af askekoncentrationen i 4 km's højde den første uge af udbruddet fra Grímsvötn i 2011.

Temaansvarlig Jens Havskov Sørensen
Opdateret 23. august 2018