Sommermånederne er højsæson for festivalerne, men også højsæson for lyn og torden i Danmark. 85 % af al tordenvejr herhjemme forekommer i sommermånederne juni, juli og august. Maj og september står for hver cirka 5 %.
Der findes to slags tordenvejr. Det ene dannes i forbindelse med en frontzone, hvor en luftmasse løfter en anden luftmasser med fugt og varme til vejrs. Det giver oftest et sammenhængende område med torden, der driver forbi.
Den anden type dannes, når luften i et mindre område varmes mere op end omgivelserne. Det får luften til at stige til vejrs og danne skyer. Store temperaturforskelle mellem top og bund i atmosfæren giver kraftig opstigning, og dannelsen af lokale tordenskyer kan blive resultatet.
Fronttorden
Skydækket bliver tættere og kan virke som en massiv og mørk mur, der kommer nærmere. Tordenbragene vil kunne høres i det fjerne. Bliver der kortere og kortere mellem lynet og tordenbraget, er tordenvejret på vej tættere på.
Du kan beregne afstanden mellem dig og lynet sålede: Antallet af sekunder imellem lyn og bulder delt med tre er afstanden til lynet i kilometer. Kommer tordenvejret tæt nok på, bliver lynene synlige og tordenbragene højere.
Lokale tordenbyger - varmetorden
Blomkålsskyerne vokser sig højere og højere. Hvis der dannes en ambolt i toppen af skyerne, er risikoen for tordenvejr stor. Jo varmere det er, jo kraftigere kan tordenbygerne blive. Risikoen for denne type tordenvejr er størst i eftermiddags- og aftentimerne.
Når lynet slår ned, løber strømmen i lynkanalen i langt de fleste tilfælde den korteste direkte vej til jorden. Skulle et lyn ramme en høj metalmast i et koncerttelt, vil der derfor i langt de fleste tilfælde ingen fare være ved at stå i teltet, bare man ikke rører ved eller står tæt på master og kabler.
Der er en lidt forhøjet sandsynlighed for, at lynet slår ned i høje, godt ledende genstande, men der er ingen garantier. Lynet springer tilfældigt inden for en kritisk radius af cirka 100 meter fra lynkanalen. Man kan derfor aldrig vide sig 100 % sikker. Indimellem "går" lynet under jorden og kommer op andre steder. Lyn kan for eksempel godt løbe langs trærødder eller vandrør og gøre skade på sin vej.
