Vejledning i udledningsscenarier

Kommunerne får her en hjælpende hånd, når de skal anlægge fremtidens infrastruktur, så den kan modstå fremtidens klima. Sammen med Miljøstyrelsen vejleder DMI i, hvilken klimafremtid Danmark skal forberede sig på.

I vejledningen guider DMI’s forskere til, hvilket klimascenarie der bør bruges ved løsningen af forskellige opgaver. Rådgivningen betyder bedst mulig klimasikring for pengene, og at kommunerne træffer beslutninger på det rigtige grundlag.

Hvordan fremtidens klima udvikler sig afhænger i høj grad af, hvor store mængder drivhusgasser, der udledes. Frem mod midten af århundredet følges de forskellige udledningsscenarier nogenlunde ad, og temperaturændringen er relativt ens. Men mod slutningen af perioden grener de sig vidt ud, og der bliver stor forskel på temperaturstigningen og dermed klimaeffekterne.

Når der skal bygges ny infrastruktur, er der derfor ikke blot ét klimascenarie, man skal orientere sig mod. I hvert enkelt tilfælde må det vurderes, hvilket scenarie, der bør anvendes.

Når det kommer til infrastruktur med lang levetid som f.eks. kloakker, broer eller højden af sokler på bygninger, kan det være bedst at gå med livrem og seler og tilpasse konstruktionerne klimascenarier med de højeste udledninger og dermed de største klimaforandringer. I andre tilfælde kan det være tilstrækkeligt at anvende klimascenarier med lavere udledning og evt. designe byggerierne så de let kan forstærkes senere. Det kan f.eks. være et dige, der konstrueres, så det på sigt kan forhøjes.

Se vejledningen.

Viden om vejr og klima

Se alle

Danmarks næstældste nedbørrekord skyllet ned

26. april 2024. 88 år gammel nedbørrekord for april er i dag blevet overgået. Det endelige tal for april 2024 kan nå at vokse...

Varm status på Europa 2023

22. april 2024. Millioner af europæere blev i 2023 påvirket af ekstreme vejrhændelser, skriver klima- og vejrorganisationerne Copernicus...

Nogen gange sner det i april – men maj byder ALTID på frost

9. april 2024. Trods tocifrede nattemperaturer i de seneste dage er der næsten statsgaranti for en nat med frost i de områder af...

Status på havisens udbredelse før sommer og vinter sætter ind

5. april 2024. I det nordlige Arktis har en hård vinter hjulpet havisen efter et sparsomt udgangspunkt, og årets maksimumudbredelse...

Gamle kragetæer gemmer klimatologisk guld

3. april 2024. Frivillige skal hjælpe med at afkode tekst i gamle meteorologiske årbøger fra Grønland, så digitaliserede data kan indgå i...

Din påskeferie bliver forkortet

27. marts 2024. Søndag 31. marts stiller vi urene en time frem. Gevinsten er mere dagslys – til gengæld betaler vi med en times...