Klimaforandringer udfordrer frosten
Klimaet skal forstås som vejrforhold over en længere periode – gerne 30 år. Udsving i temperaturen fra år til år styres af vejret.
DMI’s klimaforsker, Martin Olesen, ser den kolde januar, som et almindelig vejrrelateret udsving. Klimaforandringer er dog ikke til at komme uden om, når man kigger på kurven for middeltemperatur for januar tilbage til 1874.
-Vi vil altid have udsving i temperatur fra år til år – også i en varmere verden, men der vil være længere og længere imellem de rigtig kolde måneder. I dag skal man for eksempel helt tilbage til 1940’erne for at finde den koldeste januar måned målt i Danmark siden 1874. Omvendt skal man blot tilbage til 2020 for at ramme den varmeste januar. En kold januar – i Danmark – afblæser ikke klimaforandringerne, uddyber Martin Olesen.
Når det er koldt i Danmark, er det varmt i Grønland
Mens kulden har nappet i kinderne i Danmark, har det omvendt været usædvanligt varmt i Sydvestgrønland. Der er ofte en sammenhæng mellem vejret i Grønland og i Danmark. Når det er koldt i Grønland, er det varmt i Danmark – og omvendt. Fænomenet kaldes temperaturvippen – eller den nordatlantiske vippe – og fungerer især om vinteren.
Temperaturvippen handler om, hvordan jetstrømmen bugter sig højt i atmosfæren, cirka 8-10 km over jordens overflade på vores breddegrader. Jetstrømmen bevæger sig i vandrette bølger og med hastigheder op til 300-400 km/t.
Jetstrømmen (eller Rossby-bølger) adskiller den kolde polare luftmasse mod nord fra den varme tropiske luftmasse mod syd, og typisk er der 6.000-8.000 km mellem hver bølgetop. Fra bølgetop til bølgedal er der kun det halve - cirka 3.000-4.000 km, hvilket mere eller mindre passer med afstanden mellem Danmark og Grønland.
Når varm luft strømmer op over Grønland, vil Rossby-bølgen – cirka 3.000 km mod øst – sende polar kulde ned over Nordvesteuropa og Danmark.
