Små bidder af isbjerge, der er svære at få øje på i søgang, pakis presset sammen af vinden eller gammel is blandet med ny is. Hver type is udgør sin egen risiko, som kaptajnen på broen skal tage højde for – også om natten, hvor udsynet er begrænset.
Det gælder, uanset om man fører fregat, fragtskib, tankskib, trawler eller krydstogtskib. Is kan beskadige selv robuste skrog, og i iskolde farvande kan hjælpen være langt væk. Det samme gælder, hvis et uheld fører til forurening, der skal begrænses hurtigt.
Gode søkort er afgørende. Vejrudsigter for sigt, vind og bølger er nødvendige. Men i Arktis er pålidelige og opdaterede iskort uundværlige. Klimaforandringer ændrer forholdene i havet hurtigt, og derfor sejler langt flere i Arktis – også i områder, hvor isen både er mere mobil og sværere at forudsige.
DMI er som de arktiske søfarendes faste følgesvend i gang med at opdatere grundlaget for sikker sejlads. Med AI kan iskort tegnes hurtigere end tidligere og opdateres oftere. Via satellitforbindelser kan skibene få adgang til nyere information tættere på den aktuelle situation til søs.
– De nye iskort baseret på maskinlæring, machine learning, har nu været anvendt sideløbende med de traditionelle håndtegnede kort i en periode. Vi har nu samlet erfaringerne – både styrker og begrænsninger. På et brugermøde den 26. marts glæder vi os til at fremlægge, hvad fremtiden kommer til at bringe og åbner for dialog, siger Anna Christiansson, der leder Arktisk Vejr- og Istjeneste på DMI.
Erfaringer fra broen møder udviklingsarbejdet
Brugermødet samler professionelle sejlere, rådgivere og udviklere til en fælles drøftelse af den service, DMI’s istjeneste yder under planlægning og gennemførelse af sejladser. DMI vil fortælle om de kort, der udsendes hver eneste dag i den operative tjeneste med satellitter, hvordan skibene følges, hvordan havis og isbjerge observeres.
Et nyt punkt på dagsordenen er ASIP – det automatiske system til haviskortlægning baseret på machine learning, eller Automated Sea Ice Products.
Formålet er at afstemme forventningerne mellem dem, der bruger iskortene i praksis, og dem, der udvikler dem. Hvordan fungerer kortene under virkelige forhold? Hvornår giver de merværdi – og hvornår gør de ikke?
Blandt de allermest erfarne søfarende i arktiske farvande finder man DanPilot Greenland, Arktisk Kommando og Royal Arctic Line.
De tre operatører, som har forskellige udfordringer i de isfyldte farvande, har i den forgangne issæson testet de nye hyppigt opdaterede ASIP-kort op mod de ‘gamle manuelle’ iskort.
Erfaringerne herfra er under implementering.
– Mødet med søens folk markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre de nye iskort til en integreret del af fremtidens beslutningsstøtte for sejlads i isfyldt farvand. Fra DMI deltager vi også i høj grad for at lytte, siger Anna Christiansson.
Hvad kan systemet i dag?
ASIP er udviklet over flere år i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og har siden 2017 været afprøvet i forskellige forsknings- og udviklingsrammer. I 2025 blev systemet for første gang testet systematisk i et operativt setup i DMI’s Istjeneste – parallelt med de eksisterende produkter. Det skete i tæt samarbejde med udvalgte brugergrupper.
Testene viser, at ASIP har et stort potentiale, men også tydelige begrænsninger. Systemet performer bedst i kolde perioder, mens kvaliteten varierer betydeligt i smeltesæsonen og i kystnære områder. Der er desuden store geografiske forskelle, som skal adresseres, før systemet kan stå alene som taktisk beslutningsstøtte til skibe.
Til gengæld peger brugerne på værdien af hurtig levering, hyppigere opdateringer og muligheden for at få overblik i områder, hvor man tidligere måtte vente længere på nye iskort. Ikke så mærkeligt, for de ’gamle’ iskort håndtegnes ud fra en visuel fortolkning af satellitbilleder.
