ESA har netop godkendt månemissionen Máni, hvor en satellit i 2029 skal sendes ud i omløb om månen for at kortlægge månens overflade. Den viden skal støtte fremtidige månelandinger og kan også bruges som input til klimamodeller.
DMI spiller en central rolle, fordi missionen også skal udnytte det såkaldte Earthshine – det lys, Jorden reflekterer mod Månen. Målingerne kan give forskerne ny viden om Jordens skydække og refleksionsevne (også kaldet albedo), og dermed være med til at udvikle klimamodeller.
- Máni giver os mulighed for at se Jorden gennem Månen. At se Jorden ude fra rummet er en unik måde at forstå ændringer i klimaet på, siger seniorforsker Peter Thejll fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Den danske virksomhed Space Inventor bygger satellitten, mens DMI bidrager med mere end 12 års forskning i Earthshine og et omfattende billedarkiv fra både jordbaserede teleskoper og den Internationale Rumstation.
- Máni-missionen markerer et historisk øjeblik for dansk rumfart. Det er den største satellit, der nogensinde er udviklet og bygget herhjemme, en opgave der vil strække sig over de kommende tre år. Det er et projekt, der ikke blot cementerer Danmarks position i europæisk rumsamarbejde under ESA, men også sikrer vækst og gavner hele den nationale rumindustri. Samtidig muliggør vi verdensklasse forskning i kredsløb om Månen, fortæller Peter Davidsen, Chief Technology Officer ved Space Inventor A/S
Missionen ledes af ledes af Københavns Universitet, og flere danske universiteter samt danske og internationale industripartnere, deltager. Máni skal også producere detaljerede 3D-kort over Månens poler, hvor man forventer at finde is – vigtige områder for fremtidige månemissioner og eventuelle bemandede ekspeditioner.
Projektet, der i øvrigt er opkaldt Máni efter månen i nordisk mytologi, er blevet muliggjort af øget dansk støtte til ESA på ministerkonference CM25, hvor 29 lande og 17 ministre deltog.
