Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne

Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når storme rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.

Storme har kun haft navne i Danmark siden 2013. Før navngav man storme efter årstal og måned som Decemberorkanen 1999. Nu navngives stormen af den europæiske stormgruppe, som først forventer at blive ramt af vejrsystemet. Colourbox

Hidtil har hvert land i Stormgruppe Nord, som udgøres af Danmark, Sverige og Norge, haft hver deres navnelister. Den fælleseuropæiske organisation EUMETNET’s, European Meteorological Network, retningslinjer foreskriver imidlertid, at hver stormgruppe skal have en fælles offentlig navneliste.

- Storme er altid meget ødelæggende, og vi gør alt, hvad vi kan for at varsle dem i tide. Klar kommunikation til borgere og vores omverden er altid en stor hjælp i sådanne situationer. Alle kan nu se, hvad de næste storme og ekstreme vejrhændelser vil blive kaldt. Den fælles navneliste, som vi offentliggør i dag, er også nyttig i vores fælles dialog med de øvrige europæiske meteorologiske institutter, siger afdelingschef Gunnar Wedell van der Leeden, DMI.

Danmark, Nord og Sverige har ved en fælles lodtrækning med danske, svenske og norske navne i puljen fundet frem til den fælles nordiske navneliste.

Landene har forskellige kriterier
I Danmark navngiver vi kun varslede storme, som er defineret med en middelvind på mindst 25 meter i sekundet, mens man i Norge bruger konsekvensbaseret varsling og kan udsende ekstremvarsel for fænomenerne vind, regn, sne og vandstand. Sverige navngiver også uvejr, der forventes at få store konsekvenser for samfundet som storme, kraftige snefald, snefald kombineret med vind samt regn som kan føre til omfattende oversvømmelser.

Da landene har forskellige kriterier for, hvornår man navngiver uvejr, vil listen vil blive taget i brug, uden at uvejr berører alle tre lande. 

Eva Strandberg, enhedschef for den meteorologiske prognose- og varslingstjeneste på Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut, siger:
– Årsagen til, at vejrinstitutterne navngiver større uvejr, er at skabe tydelighed for offentligheden. Navnene gør det nemmere at beskrive advarsler og lettere at følge og huske de forskellige uvejret. Et navn er lettere at huske og udtale end tekniske koder eller datoer, hvilket mindsker risikoen for misforståelser.

Helt nye uvejrsnavne
Storme har kun haft navne i Danmark siden 2013. Før navngav man storme efter årstal og måned som Decemberorkanen 1999. Nu navngives stormen af den europæiske stormgruppe, som først forventer at blive ramt af vejrsystemet. For nylig mærkede vi for eksempel efterdønningerne af Amy, som blev navngivet af Stormgruppe Vest, samarbejdet mellem Storbritannien, Irland og Holland. I Norden har praksis tidligere været, at det land, hvor stormen ramte først, stod for navngivningen. Et eksempel er Urd, som Norge navngav, før stormen bevægede sig videre til Danmark i juledagene i 2016.

Når navnelisten er opbrugt vil en ny lodtrækning mellem nordiske navne finde sted. Ingen af personnavnene har tidligere været brugt i forbindelse med uvejr og er lette at udtale i alle tre lande.  

A: Anna
B: Bjørn
C: Cecilia
D: Daniel
E: Elena
F: Filip
G: Gunilla
H: Hugo
I: Ida
J: Johan
K: Karin
L: Lukas
M: Miriam
N: Noah
O: Olivia
P: Pelle
R: Ronja
S: Sture
T: Tonje
U: Urban
V: Vilma
Y: Ymer

/ DMI Kommunikation

Viden om vejr og klima

Se alle