Klimaforandringer i Arktis optager i særdeleshed verdens klimaforskere, da ændringerne i det arktiske klima har konsekvenser på langt større skala end for Arktis alene.
For når temperaturen stiger i Arktis, smelter iskapperne på land, og det får verdenshavene til at stige. Derudover påvirker stigende temperaturer mange andre forhold – blandt andet tør permafrost, som frigiver store mængder drivhusgasser, der får den globale temperatur til at stige yderligere.
Nye data fra EU's Copernicus Climate Change Service (C3S) giver nu mulighed for at følge det arktiske klima tæt.
Hidtil uset detaljerigdom og nøjagtighed
Datasættet går under betegnelsen Copernicus Arctic Regional ReAnalysis, i daglig tale CARRA, og er lavet i en større international forskningsgruppe med flere ansatte på DMI.
- Med det nye CARRA-datasæt får vi nu mulighed for at følge vejret med hidtil uset detaljerigdom og nøjagtighed. Det er generelt en udfordring at overvåge klimaet i Arktis, da store dele af området er øde og svært tilgængeligt. Derfor har det indtil nu været sparsomt med målinger fra Arktis – de nye data har altså stor værdi for klimaforskningen, siger Martin Olesen, klimaforsker fra Nationalt Center for Klimaforskning.
CARRA-datasættet opdateres nu månedligt og giver nye data med to til tre måneders forsinkelse. Fra i dag er datasættet komplet fra september 1990 til december 2022.
Derudover er der iværksat et opfølgningsprojekt, der skal udvide den arktiske reanalyse, så den dækker hele Arktis. Opfølgningsprojektet vil i løbet af fire år forbedre datasættet i højopløsning for de arktiske regioner fra slutningen af 1990’erne og frem til i dag.
Datasættet er nyttigt for alle, som er interesserede i arktisk klimaforskning, og kan fungere som fundament for videnskabelige studier og yderligere beregninger. Det kan for eksempel være forskere, der studerer udviklingen af gletsjere i Arktis og har brug for detaljerede oplysninger om vejret for at beregne, hvordan ændringerne har påvirket de enkelte gletsjere over tid.
Fakta | Hvad er en reanalyse?
En reanalyse giver information om vejret tilbage i tid selv på steder, hvor der ikke er direkte observationer af vejret, som for eksempel højt oppe i atmosfæren og over øde land- og havområder.
En reanalyse bruger samme værktøjskasse, som bruges til at skabe en vejrudsigt. I stedet for at beregne vejret frem i tid, foretages beregningerne mange gange i en historisk periode. Fordelen er, at man kan inkludere flere vejrmålinger og har tid til at kvalitetssikre disse. Dermed bliver reanalysen bedre end den analyse, der laves i den almindelige vejrudsigt – fordi den inkluderer al den tilgængelige viden om hvordan vejret rent faktisk var.
Resultatet er et finmasket gitter med tal, der for eksempel beskriver temperatur, vind, tryk og nedbør. Gitteret strækker sig fra jordens overflade og langt op i atmosfæren. På denne måde kan forskere kvantificere, hvordan vejret har været, ikke kun nøjagtigt på de steder, hvor der er en meteorologisk vejrstation, men i et regelmæssigt netværk af punkter.
Fakta | Hvad er CARRA?
Datasættet CARRA (Copernicus Arctic Regional ReAnalysis) er griddet vejrdata for Arktis, som giver detaljer om, hvordan vejret og klimaet i Arktis har udviklet sig fra september 1990 og frem til i dag.
Arbejdet er sponsoreret af og åbent for offentligheden som en del af Copernicus Climate Change Service (C3S), der er en tjeneste, som drives af European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) på vegne af Europa-Kommissionen.
CARRA-dataene har en opløsning på 2,5 km.
CARRA-reanalysen er udviklet af en international gruppe forskere fra Norges met.no, DMI, Sveriges SMHI, Islands IMO, Finlands FMI, Frankrigs Meteo France og De Danske Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Projektet ledes af met.no.
Datasættet indeholder to domæner: CARRA-West dækker et område omkring Grønland og Island. CARRA-East dækker et område omkring Svalbard og Barentshavet. Dataproduktionen for de to domæner er blevet kørt af henholdsvis DMI og Norges meteorologiske institut.
DMI har blandt andet bidraget til opsætningen af det komplicerede modelsystem og den omfattende produktion af data for CARRA-West. Derudover har DMI bidraget med forbedringer både i datagrundlaget og modelberegningerne. Det inkluderer nye data for havis-koncentration og havoverflade-temperaturer fra satellitmålinger samt genberegnede radio-okkultationsdata for temperaturen i atmosfæren, en forbedret beskrivelse af sne- og isoverflader i beregningerne, en generel forbedring af både data-assimileringen og kvalitetssikring, samt indsamling af ekstra lokale måledata.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
28. februar 2023
