Vinterens vilde lavtryk

Vinteren 2021/22 huskes af de fleste i Danmark som utroligt blæsende. Mange dage i det nye år piskede en hård vind ind over landet fra vest, og i Grønland gik vinteren heller ikke stille af sig. Årsagen til det urolige vejr skal findes i udviklingen af op til flere store og usædvanligt dybe lavtryk. Vi er dykket ned i, hvorfor lavtrykkene denne vinter har været så markante.

Kort over de dybeste lavtryk denne vinter

Figuren viser nogle af de mest intense og kraftige lavtryk over Atlanterhavet denne vinter (december-februar). De røde markeringer angiver lavtryk, der udviklede sig til atmosfæriske bomber. Det er tydeligt, at koncentrationen er særlig stor mellem Island og den sydøstlige del af Grønland, hvilket forklarer, hvorfor netop Island og Sydøstgrønland oplevede flere storme og orkaner denne vinter.

Vintermånederne i den nordlige del af Atlanterhavet er kendt for sit noget urolige vejr, når lavtryk på lavtryk tager turen fra den Amerikanske østkyst og østpå mod det Europæiske kontinent som perler på en snor.

Vinteren 2021/22 var ingen undtagelse, og så alligevel. For denne vinter skilte sig ud ved at have særligt mange lavtryk, og at de ofte udviklede sig kraftigere. Nogle så voldsomt at de blev til atmosfæriske bomber.

Fakta |  atmosfærisk bombe

Et lavtryk kaldes en atmosfærisk bombe, hvis lufttrykket falder 24 hPa eller mere i løbet af 24 timer.

De voldsomme lavtryk fik man især at mærke på Island og i den sydøstlige del af Grønland, hvor vinteren har budt på usædvanligt hårdt vejr, men også i Danmark, hvor stormen Malik og to blæsevejr - herunder Nora - kiggede forbi.

Spørgsmålet rejser sig nu, hvorfor udviklede så mange lavtryk sig så voldsomt og blev til atmosfæriske bomber denne vintersæson? Et af svarene skal findes i enorme temperaturforskelle i USA.

Koldt land og varmt hav

Nordamerika har denne vinter oplevet langvarige kuldeperioder, hvor temperaturen over den nordlige og den centrale del af Canada er krøbet et godt stykke under -30 °C. På samme tid har havtemperaturen langs den amerikanske østkyst været op til 4-5 °C varmere end normalt.

Lavtryk på vores breddegrader drives af forskelle i temperaturer. Kontrasten mellem et bundfrossent Nordamerika og et væsentligt varmere hav langs Østkysten af USA har sat skub i dannelsen af lavtryk over den vestligste del af Atlanterhavet.

Men de enorme temperaturkontraster forklarer ikke alt. For at grave et spadestik dybere må vi bevæge os op i atmosfæren, der hvor de kraftige jetstrømme huserer.

Fakta | jetstrømme

  • Jetstrømme er kraftige vinde, som blæser højt oppe i 5-15 kilometer over jordens overflade i atmosfæren, typisk fra vest mod øst, og bugter sig rundt om jorden som bølger på havet.
  • Jetstrømmen er typisk flere hundrede kilometer bred (fra syd til nord)
  • Jetstrømmen kan være få kilometer høje (vertikalt)
  • Jetstrømmen kan have vindhastigheder, som overskrider 55 m/s svarende til 200 km/t. Sommetider kan vindhastigheden nå helt op mellem 300-400 km/t.

Selvom jetstrømmen huserer højt oppe i atmosfæren, spiller den en afgørende rolle i forhold til både dannelse og udvikling af lavtryk ved jordens overflade. Det skyldes, at der i forbindelse med jetstrømmen opstår områder i atmosfæren, hvor luften stiger op, og områder hvor luften synker ned – nærmest som elevatorskakter.

Trykket stiger under den nedsynkende luft, og så dannes højtryk, mens trykket falder under de områder, hvor luften stiger opad. Her opstår lavtryk.
Højtryk og lavtryk bliver mere udtalte, jo mere jetstrømmen bugter sig, og denne slange er i høj grad styret af temperaturkontrasterne i atmosfæren, der var større end normalt denne vinter.

Jetstrømmen

Jetstrømmen (set fra oven og markeret ved de to sorte linjer) transporterer kold polarluft mod syd og varm luft fra troperne mod nord, og jo større temperaturkontrasterne er mellem disse luftmasser, des mere udvikler jetstrømmen sig, og store markante ’bølger’ dannes.

Så længe et lavtryk befinder sig under det område, hvor luften i atmosfæren stiger op, er der potentiale for at lavtrykket kan uddybes (trykket falder) og bliver til et dybt lavtryk med masser af vind og nedbør. Men fænemonet opstår ikke ud af det blå, atmosfæriske bomber skabes kun, fordi jetstrømmen bærer på en hemmelighed:  jetstreak.

Hvis man opfatter den bugtende jetstrøm som en slangende å, hvor vandet løbet hurtigere, dér hvor den indsnævrer og bugter sig, så får jetstrømmen også ekstra fart på, dér hvor den ændrer kurs. Her opstår det såkaldte jetstreak.

Som i jetstrømmen findes der også områder i jetstreaken, hvor luften stiger op og ned gennem atmosfæren. I jetstreakens luftskakter finder vi hemmeligheden bag udviklingen af atmosfæriske bomber og svaret på, hvorfor netop denne vinter bød på så mange voldsomme og kraftige lavtryk over Atlanterhavet.

På grund af de høje hastigheder i jetstreaken kan den i den grad sætte turbo på luftens bevægelse op gennem atmosfæren, og hvis et lavtryk ved overfladen befinder sig på det rette sted, suges luften på det nærmeste ud af lavtrykket med et enormt trykfald til følge, og så fødesen atmosfæriske bombe.

Jetstreak

Inden for den røde stiplede cirkel sker maksimal opstigning af luft gennem atmosfæren. Hvis et lavtryk ved overfladen befinder sig her, kan det udvikle sig voldsomt til en atmosfærisk bombe.

Vintersæsonen i den nordlige del af Atlanterhavet har, hvad angår lavtryk, i år vist sig fra sin voldsomme side. Et samspil af flere faktorer, herunder store temperaturkontraster i atmosfæren, en aktiv jetstrøm og tilstedeværelsen af og jetstreaks forklarer i hovedtræk årsagen til dette.

Spiller klimaforandringer ind?

I en tid, hvor klimaforandringer har fået mere fokus, er det nærliggende at stille spørgsmålet: Er denne vinters mange og ekstra store lavtryk en konsekvens af klimaforandringer … og skal vi til at vænne os til denne slags vilde vintervejr?

Om det er tilfældet, diskuteres stadig blandt klimaforskere, og svaret er derfor ikke helt nemt. DMI’s klimaforsker Martin Stendel sætter lidt ekstra ord på, hvad der er i spil:

- Vejret og lavtrykkenes bane varierer meget fra år til år. De kraftige lavtryk, vi har set denne vinter, skyldes hovedsagligt de store temperaturforskelle, der har været fra kulden over nordpolen og det varme havvand langs USA’s østkyst. Det er langtfra hvert år, vi ser så kraftige lavtryk og så mange af dem, men det er set før, og vi har ikke kunnet påvise en direkte sammenhæng med klimaforandringer.

 

Som beskrevet herover hænger lavtryksdannelsen uløseligt sammen med jetstrømmen. Den sammenhæng kigger klimaforskerne selvfølgelig også på:

 

 Det er endnu ikke klart, hvordan jetstrømmen udvikler sig i et varmere klima. Det skyldes, at vi pt. ser, at Arktis opvarmes meget hurtigere end områder på lavere breddegrader. Det vil gøre, at temperaturforskellen fra nord til syd bliver mindre, og at jetstrømmen formentlig vil blive svækket. Omvendt ved vi også, at varmere vejr ved ækvator vil give en øget fordampning, som frigiver varme, og som derfor vil få temperaturen til at stige i områder på lavere breddegrader. Den proces taler for, at der fortsat vil være temperaturforskelle fra nord til syd, som kan drive jetstrømmen og lavtryksdannelsen over Nordatlanten.

 

Det er altså ikke helt lige til at påvise, om klimaforandringer ligger bag denne vinters ekstraordinære lavtryksudviklinger, slutter Martin Stendel.

Af meteorolog Lars Henriksen
og Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
16. marts 2022.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle