Det gennemsnitlige vejr i 2021 var uden de store armbevægelser, når vi kigger på hovedtallene for temperatur, nedbør og solskin.
”Både hvad angår temperatur, nedbør og solskin landede vi særdeles tæt på det, vi normalt forventer i nutidens klima,” siger klimatolog Mikael Scharling og fortsætter:
”Hvis vi går mere i detaljen og kigger på kommunetal, er der naturligvis altid nogle, der har frosset eller svedt mere end andre – det blev således koldest i Rebild og varmest på Frederiksberg. Mest nedbør faldt der i Vejen, det falder fint i tråd med, at området ligger langs den jyske højderyg, som vrider ekstra nedbør ud af de mange fronter, som bevæger sig ind over Danmark fra vest – i Slagelse fik de kun lidt over halvdelen af den nedbør, de fik i Vejen.”
Temperatur: 8,7 °C (Normal: 8,7 °C)
Nedbør: 741,0 mm (Normal: 759,1 mm)
Solskin: 1640,2 timer (Normal: 1668,9 timer)
Temperatur: 8,1 °C (Rebild)
Nedbør: 550,8 mm (Slagelse)
Solskin: 1481,1 timer (Vejen)
Temperatur: 9,7 °C (Frederiksberg)
Nedbør: 914,5 mm (Vejen)
Solskin: 1849,5 timer (Læsø)
Mange skybrud i juli
Antallet af skybrudsdage i 2021 lå ligeledes tæt på gennemsnittet for de foregående 10 år. Dog skilte juli sig ud med hele 12 dage med skybrud mod 10-års gennemsnittet på 4,9 dage, der var altså markant flere skybrud midt på sommeren. Da lyn følger med skybrud, blev juli derfor også den mest lynrige måned, DMI har registreret de seneste 11 år.
Hvor blev vinden af?
Der blæste til gengæld nye vinde i 2021 – og det var de rolige af slagsen.
Årsgennemsnittet for vind nåede kun op på 4,3 m/s, hvilket er 8,4 procent lavere end gennemsnittet for perioden 2000-2020, der er 4,7 m/s.
”2021 fik det laveste vindniveau i mindst 20 år, og det kunne mærkes på elregningen, her var en medvirkende faktor nemlig, at de rolige vinde simpelthen betød mindre fart på vindmøllerne,” siger Mikael Scharling.
I tråd med de foregående fire år bød året hverken på regionale eller nationale storme.
Varmt efterår og junidag
Der var således ingen nye rekorder, når vi kigger på hovedtallene, nemlig temperatur, nedbør og solskin. 2021 gemte dog alligevel på nogle opsigtsvækkende vejrbegivenheder.
”Vi fik det 5. varmeste efterår, og årets varmeste dag nåede svedende 34,0 °C den 20. juni, hvilket er den 5. varmeste junidag registreret siden 1874. Vi skal faktisk hele 74 år tilbage, til 1947, for at finde en varmere dag i juni,” fortæller Mikael Scharling og fortsætter:
”Derudover var 2021 snublende tæt på den landsdækkende hvide jul. Det var primært Nordjyllands mangel på hvid nedbør, der trak procenttallet ned under de magiske 90 procent, der er et afgørende kriterium for, at man kan tale om landsdækkende hvid jul. Ved 16-tiden juleaftensdag var mellem 70 og 80 procent af landet dækket med sne. Og ja - nærved, ligeved og næsten slår ingen mand af hesten – men der var trods alt julesne til mange juleaften.”
Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.
Ny klimanormal
Årsagen til, at 2021 syner ganske ”normal” skal især findes i, at vi har skiftet klimanormal.
Før 2020 sammenlignede vi opgørelser for vejret med den tidligere klimanormal, der dækkede over perioden 1961-1990, men siden da har det danske klima forandret sig – det er blevet både varmere og vådere. Den nye klimanormal for perioden 1991-2020 er således i gennemsnit over et helt år blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere end klimanormalen for perioden 1961-1990.
Vi skal derfor vænne os til, at vi nu sammenligner vejret med en klimanormal, der i højere grad afspejler nutidens klima – og derfor er der større sandsynlighed for, at vi lander omkring det ”normale”, i hvert fald i en række år fremover. Men jo flere år der går, desto mere vil klimaet også kunne stikke af fra den nye klimanormal.
Nyttige links
Af Mikael Scharling, klimatolog
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
4. januar 2022
