Tidevandstabellerne for Danmark, Grønland og Færøerne er opdateret

DMI’s filer med tidevand er nu opdaterede og dækker helt frem til 2022. Traditionen tro er der kommet endnu flere stationer til, og de gamle analyser er genberegnede med nye målinger. Det gælder særligt for Færøerne og den jyske Vestkyst.

Tidevand

Lakolk strand på Rømø en vindstille sommerdag ca. 2 timer efter højvande.

DMI leverer tidevandstabeller for danske-, færøske- og grønlandske farvande, og tabellerne opdateres en gang årligt. Nu er tabellerne for 2022 klar, og de er opdateret for 2021, så de nye lokaliteter er med. Tilsvarende er stationer med genberegnede konstituentsæt (det beregnede bidrag fra de enkelte himmellegemer (sol og måne) på tidevandet over perioden) også blevet opdateret.

Igen i år har vi øget antallet af lokaliteter i danske farvande, som vi beregner tidevand for.
Fem nye stationer er kommet til, og 65 stationer er blevet genberegnet ved brug af længere tidsserier. Nogle af stationerne har både en primær og en sekundær måler, hvorved resultaterne af tidevandsberegningerne kan optimeres. Derved dækker de 65 (gen)beregninger over 42 lokaliteter i alt.
Med de nye lokaliteter kan vi i år præsentere 178 tidevandsprognoser i alt fordelt på 97 danske, 70 grønlandske og 11 færøske lokaliteter.

Ændret struktur i havbunden kan være årsag til større udsving i tidevandet ved Vadehavet

Tidevand opstår på grund af massetiltrækningen fra solen og månen. Da jordens rotation om solen og månens rotation om jorden er velkendt, kan tidevand i teorien beregnes meget langt frem i tiden. Men særligt på lavt vand kan ændringer i dybdeforhold have en effekt, og der kan der komme justeringer til løbende. Det ses blandt andet for de nye beregninger for vadehavsstationerne, som viser lidt større udsving end hidtil. Forskellen er på flere centimeter, men det svarer dog kun til ganske få procent af det totale udsving. Afvigelsen kan hænge sammen med ændringer i vadehavets morfologi (struktur), som består af lavvandede sandbanker, som flytter sig med tiden. Dette afspejles i tidevands-analyserne, som sidst blev foretaget for 15-20 år siden.

Færøerne: Krambatangi erstatter Trongisvagur - og tre nye lokaliteter

For Færøerne er tre nye lokaliteter kommet med og en enkelt er undladt. I alt er otte vandstands-serier analyseret, og tidevandsberegningerne er baseret på målinger, som er stillet til rådighed til formålet af det færøske Landsverk.
Tidevandsanalysen for Trongisvagur ser ud sammenlignet med den nærliggende lokalitet Krambatangi, som ligger i samme fjord. Derfor er Trongisvagur udeladt, og der henvises i stedet for til analysen for Krambatangi.

Grønland: fire nye lokaliteter - alle i Diskobugten

For de grønlandske farvande er antallet af lokaliteter med beregnet tidevand øget med fire stationer. Alle fire ligger i Diskobugten. Derudover er syv andre lokaliteter også analyseret og sammenlignet med eksisterende analyser, hvilket ikke har givet anledning til ændringer.
Alle nye grønlandske stationer er baseret på vandstandsdata indsamlet af søopmålingen i Geodatastyrelsen (GST) i 2020 samt en enkelt indsamlet af ASIAQ i samarbejde med GST.

Brugerønske om reference til middelvandstand er nu opfyldt

Sidst, men ikke mindst, er samtlige tidevandsprognoser nu også opgivet med reference til middel, hvilket er blevet efterspurgt af flere brugere. Dette er for rigtig mange en mere naturlig reference end den officielle reference til det laveste astronomiske tidevand, hvis man hurtigt skal vurdere, om det er høj- eller lavvande samt niveauet i forhold til "normal".

Hvorfor er der tidevand

Variationen i havenes vandstand skyldes hovedsageligt to ting: Tidevand og meteorologiske faktorer. Dertil kommer ændrede oceanografiske forhold i saltholdighed og havtemperatur, som tilsammen bestemmer havets massefylde. Du kan læse mere i vores tema om tidevand

Månen og solens massetiltrækning gør, i kombination med centrifugalkraften, at der opstår vertikale forskydninger på forsiden og bagsiden af jorden i forhold til hhv. solen og månen (lyseblå skravering). Disse vertikale forskydninger sætter gang i lange horisontale bølger – tidevandet. Bølgernes udbredelse er kraftigt påvirket af landmassernes fordeling, og det virkelige tidevand er væsentligt forskelligt fra illustrationen.

Tidevandsfiler for Danmark
Tidevandsfiler for Grønland
Tidevandsfiler for Færøerne

Af Oceanograf Mads Hvid Ribergaard, redigeret af Herdis Preil Damberg
6. april 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle