Nu bliver det ”ægte” efterår

Onsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Det er nu, at natten bliver længere end dagen, og først ved forårsjævndøgn den 20. marts 2022 overhaler de lyse timer igen vinterhalvårets lange nætter.

Disen hænger tungt om morgenen, og bladene begynder at skifte farve. Solen står senere op og går tidligere ned, og det kolde morgenmørke minder os om, at vi så småt skal huske både handsker og cykellygter på den tidlige morgencykeltur.

Hvornår er det egentlig efterår?

Ifølge kalenderen er det allerede efterår i september, oktober og november. Men de fleste vil nok mene, at det ikke ligefrem var "ægte" efterår fredag den 10. september, hvor temperaturen ramte små 27 grader i Nordvestsjælland.

Der er derfor en vis konsensus om, at det ”ægte” efterår først indtræder, når vi passerer efterårsjævndøgn. For det er her, at nætterne efterhånden bliver så lange, at luften kan afkøles mere effektivt, end det vi ser på de korte sommernætter. Og i større skala er det nu, hvor temperaturkontrasterne mellem det kolde nord og den varme syd bliver så "eksplosive", at det skaber grobund for regn og rusk - og i særlige tilfælde de første efterårsstorme på vore breddegrader. 

Rent klimatisk kan efteråret dog også defineres som det tidspunkt, hvor den gennemsnitlige døgnminimumtemperatur er mellem 0 til 10 grader. Det er en god måde at anskue efteråret på, men også en meget besværlig definition at håndtere officielt. I det øjemed bruger DMI ”kalenderefteråret” september, oktober og november, når der skal laves statistik på efteråret.

Efterårsjævndøgn – når nætterne bliver længere end dagene

Når det er jævndøgn, passerer solens højeste punkt på himmelbanen ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set. Det sker for anden gang i år onsdag den 22. september kl. 21.21 dansk sommertid.
Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle - og det gør den helt frem til det næste jævndøgn i marts 2022.

Inden vi når så langt, bliver dagene kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum den 21. december.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv (ved DMI på Østerbro i København).

Jordens omdrejningsakse styrer begivenheden

Forklaringen på efterårs- og forårsjævndøgn, skal findes i, at jorden roterer rundt om sin egen akse, og aksen hælder i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning lyder på 23,5 grader, og det betyder, at solen kun står op omkring en opretstående (nord-sydgående) linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos til højre).

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og derved får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle (to nederste fotos til højre).

Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret

Hvis forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn er markør for henholdsvis sommerhalvåret og vinterhalvåret, så er sommerhalvåret cirka én uge længere end vinterhalvåret.
Det hænger sammen med, at jordens bane omkring solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (altså den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) i øjeblikket falder i den del af banen, hvor jorden kommer længst væk fra solen.


År Jævndøgn Tidspunkt Solhverv Tidspunkt Jævndøgn Tidspunkt Solhverv Tidspunkt
2021 20. marts 10.37 21. jun 05.32 22. sep 21.21 21. dec 16.59
2022 20. marts 16.33 21. jun 11.14 23. sep 03.04 21. dec 22.48
2023 20. marts 22.24 21. jun 16.57 23. sep 08.50 22. dec 04.27
2024 20. marts 04.06 20. jun 22.51 22. sep 14.44 21. dec 10.20
2025 20. marts 10.02 21. jun 04.42 22. sep 20.20 21. dec 16.03
2026 20. marts 15.46 21. jun 10.25 23. sep 02.05 21. dec 21.50
2027 20. marts 21.25 21. jun 16.11 23. sep 08.02 22. dec 03.42
2028 20. marts 03.17 20. jun 22.02 22. sep 13.45 21. dec 09.20
2029 20. marts 09.02 21. jun 03.48 22. sep 19.38 21. dec 15.14
2030 20. marts 14.52 21. jun 09.31 23. sep 01.27 21. dec 21.10
2031 20. marts 20.41 21. jun 15.17 23. sep 07.15 22. dec 02.56
2032 20. marts 02.22 20. jun 21.09 22. sep 13.11 21. dec 08.56
2033 20. marts 08.23 21. jun 03.01 22. sep 18.52 21. dec 14.46
2034 20. marts 14.18 21. jun 08.44 23. sep 00.40 21. dec 20.34
2035 20. marts 20.03 21. jun 14.33 23. sep 06.39 22. dec 02.31
2036 20. marts 02.03 20. jun 20.32 22. sep 12.24 21. dec 08.13
2037 20. marts 07.50 21. jun 02.22 22. sep 18.13 21. dec 14.08
2038 20. marts 13.40 21. jun 08.09 23. sep 00.02 21. dec 20.02
2039 20. marts 19.32 21. jun 13.57 23. sep 05.50 22. dec 01.40
2040 20. marts 01.11 20. jun 19.47 22. sep 11.45 21. dec 07.33
2041 20. marts 07.07 21. jun 01.36 22. sep 17.27 21. dec 13.18
2042 20. marts 12.53 21. jun 07.16 22. sep 23.12 21. dec 19.04
2043 20. marts 18.28 21. jun 12.58 23. sep 05.07 22. dec 01.01
2044 20. marts 00.20 20. jun 18.51 22. sep 10.48 21. dec 06.44
2045 20. marts 06.07 21. jun 00.34 22. sep 16.33 21. dec 12.35
2046 20. marts 11.58 21. jun 06.15 22. sep 22.22 21. dec 18.28
2047 20. marts 17.53 21. jun 12.03 23. sep 04.08 22. dec 00.07
2048 19. marts 23.34 20. jun 17.54 22. sep 10.01 21. dec 06.02
2049 20. marts 05.29 20. jun 23.47 22. sep 15.43 21. dec 11.52

Af Anja Fonseca
21. september 2021

Viden om vejr og klima

Se alle