Smeltesæsonen i Arktis er startet ”til tiden”

Temperaturen i det centrale Arktis er nu over frysepunktet. Dermed starter havisen sin smeltesæson omkring Nordpolen præcis samme dato, som den plejer. Nemlig den 11. juni. Ifølge DMI’s havisforsker er der dermed ikke umiddelbart udsigt til rekordlav udbredelse af havisen til efteråret.

I år er temperaturen ved Nordpolen skiftet fra minus til plus den 11. juni, og smeltesæsonen for havisen er sat i gang. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er det præcis samme dag som den klimatologiske middel-dato for smeltestart beregnet på perioden 1956-2002. Det gennemsnitlige starttidspunkt for smeltesæsonen mindsker sandsynligheden for ny rekord i minimum-udbredelse senere på året.

Smeltesæsonens starttidspunkt er en indikator for hele smeltesæsonen

Datoen for, hvornår smeltesæsonen starter i Arktis, har enorm indflydelse på, hvordan sæsonen bliver for havisen samme år. Plusgraderne betyder nemlig, at sneen og isen ændrer egenskaber, hvilket accelererer afsmeltningen.
DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe har kigget de seneste 40 års satellitmålinger af havisen i Polarhavet igennem. Her er der en sammenhæng mellem startdatoen for smelte-sæsonen i juni og arealet af årets mindste isudbredelse i september.
"Smeltende is optager f.eks. mere solstråling end is, der endnu ikke har nået smeltepunktet. Plusgrader betyder også, at der ikke dannes ny is i sprækker og revner, og at nedbør falder som regn og ikke sne. Det bidrager alt sammen til yderligere afsmeltning," siger han.

Da plusgraderne accelererer afsmeltningen, er datoen, hvor temperaturen passerer frysepunktet, vigtig for, hvor meget is der når at smelte hen over sommeren og for, hvor meget is der er tilbage ved det årlige minimum i september.

"Før sankthans er indstrålingen i nordpolsområdet maksimal. Senere på sommeren aftager indstrålingen kraftigt; både på grund af tæt skydække og på grund af lavere solhøjde. I september er indstrålingen kun 20 % af juni-indstrålingen, og den 24. september går solen ned på Nordpolen og bliver væk det næste halve år", forklarer Rasmus Tonboe og fortsætter: "Når sæsonen starter senere end året før, bliver udbredelsen i september større end året før - og omvendt. Det gælder i 4 ud af 5 tilfælde siden 1972. Det er selvfølgelig en forudsigelse baseret på statistik fra tidligere hændelser, men dette års smeltestart giver ikke umiddelbart udsigt til en ny minimums-rekord i september."

Ud over udgangspunktet og starttidspunktet for smeltesæsonen, afhænger havisens endelige sæson også af vejret - særligt temperatur og vind - i Arktis hen over sommeren.

Havisen er vigtig for klimaet

Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi den på grund af sin lyse farve har en høj såkaldt albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys tilbage ud i verdensrummet, så det ikke bliver til varme.

Når isen smelter, erstattes den af den mørke havoverflade. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.

Siden 2007 har den arktiske isudbredelse om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen.

Du kan følge arealet af havisen, samt mange andre vigtige vejr- og klima-forhold i Arktis, fra den danske Polar Portal. Polarportal.dk er et samarbejde mellem DTU, GEUS og DMI.

Middeltemperatur (2m) af model gitterpunkter nord for 80N.

Månedsmiddel isudbredelse i Arktis målt med satellit.

11. juni 2020
Af Herdis Preil Damberg og Rasmus Tonboe

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram