03/25/20

MOSAiC-ekspeditionen: På vej hjem fra Nordpolen

DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er på vej hjem fra MOSAiC-ekspeditionen, hvor forskere fra hele verden på skift bor på isbryderen Polarstern og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Efter fire måneder væk fra al civilisation går turen nu mod Tromsø ombord på den russiske isbryder Kapitan Dranitsyn og derefter videre mod Danmark. På vej hjem har Rasmus sendt denne opdatering på hjemrejsen og en opsummering af, hvad han har fået ud af sit ophold på Polarstern.

Fire billeder fra MOSAiC ekspeditionen

Fire billeder fra MOSAiC ekspeditionen. Fotos: Steffen Graupner, Michael Gutsche og Ester Horvath. Kilde: https://follow.mosaic-expedition.org/

Jeg forlod Danmark og DMI for præcist fire måneder siden i november 2019. Vi har nu været to uger undervejs siden vi forlod Polarstern og MOSAiC-isflagen på 88 grader nord - over 1000 kilometer herfra.
Turen har budt på alt fra tyk polaris og langsomt gå-tempo eller total stilstand til over 30 kilometer i timen, når vi var heldige at finde en sprække i isen.

Lige nu (22. marts) sejler Kapitan Dranitsyn gennem det sidste stykke af vinterisen på 77,5 grader nord-syd-øst for Svalbard mod iskanten og åbentvandspassagen over Barentshavet til Tromsø.
Vi skal prøve at finde en korridor mellem lavtrykkene, når vi kommer ud i åbent vand for at undgå for høje bølger og overisning.

MOSAiC-ekspeditionen er slut for mit vedkommende. Mit holds ophold på Polarstern blev forlænget med et par uger, fordi vores afløsningshold næsten ikke kunne komme igennem den massive is og frem til os næsten helt oppe ved Nordpolen.

I alt blev det til 78 dage ombord på Polarstern. MOSAiC-ekspeditionen fortsætter med ny bemanding ombord, men mit hold ”leg 2” bliver helt sikkert et af de mest givende rent videnskabeligt. Selv med enkelte afbrydelser på grund af snestorm og et par sprækker, der åbnede sig for tæt på måleinstrumenterne, blev der lavet langt flere målinger end på første skift, og vores afløsningshold, der blev forsinket, er knap kommet i gang endnu, fordi hele området og skibet brød op et par dage efter, at vi var taget sydpå.
De har været travlt beskæftiget med at redde udstyr fra at falde i vandet eller blive skruet ned af isen.

Vi var heldige og fik over to måneder i vinterens mørke til at lave målinger. Vi var dem, der nåede tættest på Nordpolen (kun 156 km fra), hvilket er ny rekord for den slags drivende ekspeditioner. Vi kom nærmere Nordpolen end Nansens Fram-ekspedition.

Den videnskabelige arv

Et amerikansk isdrift-eksperiment i Beauforthavet i 1970’erne (AIDJEX) fokuserede på isdynamik og sammenhængen imellem vind, istykkelse, iskoncentration og isdrift. Efter AIDJEX blev der udviklet havismodeller, der i vid udstrækning bruges i dag.
Det næste store isdrift-eksperiment, SHEBA, i 1990’erne byggede videre på AIDJEX og fik styr på isen og sneens termodynamik.

MOSAiC er blevet min generations store havis-eksperiment. Ekspeditionen blev lavet ud fra en erkendelse af, at modeller kan forbedres især i Arktis, hvor man har relativt store usikkerheder i prognoserne. Man fokuserer her på at måle sammenhængen mellem isdynamik, termodynamik, og den måde satellitter opsamler data på.

Overordnet bygger MOSAiC videre på de ting, der blev fundet i AIDJEX og SHEBA, og tilføjer de processer, som kan forbedre vejr-, is- og klimamodeller i dag. F.eks. sne på havis, fordelingen af salt i sne og is, det bio-geo-kemiske kredsløb og sammenhængen mellem isdynamik/termodynamik og satellitmålinger.

Disse processer kommer givetvis til at forbedre modellernes prognoser og udvide det repertoire, som modellerne kan simulere. Disse processer er vigtige at inkludere i modellerne, især når fremtidige modeller kommer til at simulere både hav, is og atmosfære samtidigt.

På DMI kommer jeg til at bruge mine målinger fra MOSAiC i mange år fremover til at forbedre de modeller, som jeg arbejder på, eller til at forbedre analysen af de satellitdata, man har siden 1970’erne til at beskrive, hvad global opvarmning gjorde ved havisen.

Ved at forstå de processer, er der bedre chance for at give en prognose for fremtidens klima, og om havisen omkring polerne kommer til at overleve i fremtidens klima.

Skitse over logistikken bag MOSAiC-ekspeditionen

En skitse af logistikken omkring MOSAiC-ekspeditionen. Grafik: fra www.mosaic-expedition.org/expedition/

Samarbejde på tværs af grupperne har været afgørende

Nogle af mine kolleger har været med i projektet i flere år, og de har sikret sig, at deres interesser var skrevet ind i MOSAiC-måleprogrammet. Sådan var det ikke for mig. Jeg kom sent ind i projektet og samarbejdet med alle har været et nøgleord for at sikre, at jeg fik det ud af projektet, som jeg ville.

Da jeg tog ud for at skifte batteri på en seismisk station (Seismic North) i en snestorm sammen med Igor, var det fordi, vi samarbejdede. Jeg hjalp Igor med batteriet, og Igor hjalp mig med at analysere is-bore-kerner og kortlægge isens mikro-struktur og sammensætning, hvilket er vigtige data for mine satellitmodeller og en vigtig del af mit måleprogram. Jeg har samarbejdet med sne-holdet og med kemi-holdet for at få det ud af projektet, som jeg gerne ville. Det er lykkedes rigtigt godt, og jeg er tilfreds med, hvad jeg og dermed også DMI har fået ud af det.

ESA og DMI

Finsk tango

På hjemturen ombord på Kapitan Dranitsyn har der været filmklub, dansekursus og foredrag. Ellers kan man gå i motionsrummet, i sauna eller hænge ud på broen og holde øje med breddegraderne, der tæller nedad.

Mit tangokursus starter om en halv time. Der er ikke så mange piger, der har meldt sig til kurset, så jeg danser også med helikopterpiloten, en muskuløs tysk Afghanistan-veteran, filminstruktøren og kameramanden - en boheme fra Berlin. Min danselærer er fra Sverige.

Netop det, at så mange forskellige typer har arbejdet sammen i fire måneder, har været en speciel og meget positiv oplevelse.
Jeg håber, at jeg får lært så meget på kurset, at jeg kan tage med min kone til Finland til sommer og danse finsk tango.

Præcist hvad der kommer til at ske, når jeg kommer tilbage til en Corona-ramt verden, ved jeg ikke, men jeg skal nok finde en vej hjem.

Læs mere om DMI's rolle i ESA

Læs mere om hvordan satellitter medvirker til at gøre vejrmodeller og dermed også vejrudsigterne bedre

Af Rasmus Tonboe, redigeret af Herdis Preil Damberg
25. marts 2020.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram