Hvis vi ikke havde gjort noget...
Vigtigheden af indsatsen mod de ozonnedbrydende stoffer understreges af en undersøgelse, der vurderer, at uden denne begrænsning, ville der frem mod 2030 på verdensplan konstateres 2 mio. flere tilfælde af hudkræft om året.
En “sidegevinst” ved hele indsatsen er, at de ozonnedbrydende gasser også er meget kraftige drivhusgasser. Uden indsatsen, der startede med vedtagelsen af Montreal-protokollen, ville disse have bidraget til den globale opvarmning med noget, der svarer til effekten af 130 mia. tons CO2.
Det går bedre – men vi skal stadig passe på
Men der er også malurt i bægeret.
De ozonnedbrydende gasser blev afløst af HFC-gasser. HFC-gasser har vist sig at være kraftige drivhusgasser, og derfor har den seneste tilføjelse, kaldet Kingali Amendment, der trådte i kraft i år, indført reguleringer af HFC-gasser.
Målet er at reducere udledningen med 80 % over de næste 30 år.
Der er altså god grund til at vi alle fejrer “Ozonlagets Dag”, og udover regulering af HFC-gasser er der også andre faktorer, som kan spille ind, i forhold til om den forventede heling af ozonlaget nu også vil ske:
- Der skal holdes øje med nye industrielle gasser og deres mulige effekt på ozonlaget.
- Der skal kontrolleres, om de gasser, der allerede er omfattet af Montreal-protokollen også reguleres som aftalt. De seneste år er der konstateret et øget udslip af CFC-11 gassen, som burde være udfaset.
- Det skal undersøges om klimaændringer vil påvirke ozonnedbrydningen.
Udover at landene bag Montreal-protokollen forpligtigede sig til at begrænse
udslippet af ozonnedbrydende gasser, forpligtigede de sig også, med Wiener-konventionen i 1988, til at overvåge ozonlaget og dets udvikling.
For Danmarks vedkommende er dette arbejde blevet varetaget af DMI siden 1991, med daglige målinger i Grønland og København.
Læs mere om ozonlaget her:
Temaforside Ozonlaget og UV-stråling