April 2019: En solstrålehistorie på godt og ondt

April blev en solstrålehistorie med et rekordhøjt antal soltimer i Danmark. Det tørre og solrige vejr viste sig dog at være en udfordring, da det resulterede i en rekordtidlig tørke i Danmark. I slutningen af april kom regnen dog og skyllede rekorden som den mest nedbørfattige april ned på en 10. plads – men det var ikke nok til at få bugt med tørken.

 

Sol, sol og atter sol – april fik en ny solrekord med hele 274 timer, som er 2 timer mere end den tidligere rekord fra 2009 på 272 timer.

”En tør østenvind, det vi kalder Påskeøsten, bed sig fast over Danmark allerede i sidste halvdel af marts. Påskeøsten fortsatte det meste af april, og det har resulteret i både en solrekord, men også en nedbørfattig måned,” forklarer Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

Læs mere om Påskeøsten her.

Der faldt stort set ikke nogen nedbør, før vi nåede den sidste weekend i måneden.

”Det så længe ud til, at denne april kunne blive rekordtør, men i slutningen af måneden slog vejret om, og den tørre østenvind blev erstattet af flere fronter med regn fra vest,” fortæller Mikael Scharling.

Fortsat tørke på trods af regn

Den længerevarende periode med tørvejr fik tørkeindekset til at gløde, og store dele af landet var i høj risiko for tørke. I slutningen af måneden faldt regnen, og det fik tørkeindekset til at falde en smule – men på trods af regnen er der fortsat høj risiko for tørke i Danmark.

Læs mere om tørken her.

 

Af Anja Fonseca
1. maj 2019

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle