ForsideNyheder2018 startede med rekordlav isudbredelse i Arktis

Der er aldrig målt mindre havis i januar end i år

Varmt vand og varm luft i Arktis holdt havisen på et minimum i starten af 2018

2018 startede skidt for havisen i Arktis. Den gennemsnitlige udbredelse i januar var nemlig lavere end noget andet år, siden de systematiske målinger med satellit begyndte i 1979. Samlet set havde januar 2018 en isudbredelse på 13,58 mio. km2.

"Den rekordlave udbredelse i 2018 er del af en mangeårig tendens i januar. I gennemsnit har området mistet 52.000 km2 is hvert år siden 1979", siger isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe.

Rasmus Tonboe fortæller, at både vand og luft i området omkring Nordpolen har været meget varmere end normalt, siden havet begyndte at fryse til igen i september efter sidste sommers afsmeltning.

Lige nu er lufttemperaturen længst mod nord på kloden omkring minus 20°C. Det lyder koldt men det er stadig omkring 10°C varmere end normalt. Vandet, der omgiver havisen, er omkring 5°C grader varmt i Grønlandshavet, i Barentshavet og i Beringshavet. Det er omkring 2°C varmere end normalt.

Havtemperaturen i Arktis den 31. januar 2018 vist som afvigelser fra den normale temperatur på samme tidspunkt.

Arktis går mod isfrie somre

"Når det er varmt i Arktis, som det også har været det seneste halve år, så har isen dårlige vækstbetingelser. Det betyder, at arealet er lavt, men det betyder også, at isen er tynd ", forklarer Rasmus Tonboe.

Det er især havområderne i Barentshavet og Beringshavet, der mangler is i forhold til et normalt år. Isen er desuden tyndere end de foregående år i Beauforthavet nord for Canada og Alaska.

"isudbredelsen vokser stadig mindst en måned endnu, men det er tvivlsomt, om den når op på det normale niveau til den tid", slutter Rasmus Tonboe.

Isudbredelsen i Arktis når typisk sit vintermaksimum i marts på omkring 15 mio. km2.

Siden 2007 har den arktiske isudbredelse året rundt og særligt om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen. Klimamodeller antyder, at tendensen fortsætter, og at vi allerede midt i det 21. århundrede oplever de første isfrie sommer i Arktis.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk 

© DMI, 9. februar 2018

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv

Annonce
Piteraq med vinde af stormstyrke rammer Tasiilaq for fjerde gang i år

22. januar 2020. I Tasiilaq er Piteraq et velkendt fænomen – en lunefuld og meget kraftig faldvind, som nemt kan nå storm- eller orkanstyrke, og som rammer byen hver vinter. Det er dog alligevel usædvanligt med den fjerde af sin slags på kun tre uger, og denne gang kan der også komme vindstød af orkanstyrke.

2019: Arktis’ havis tæt på minimums-rekord

21. januar 2020. I 2019 fik den arktiske havis den tvivlsomme ære af en andenplads over år med mindst is. Dertil er der en tydelig tendens mod, at den tilbageværende is bliver tyndere og yngre. For havis er dette ikke en positiv ting.

Dagbog fra MOSAiC-ekspeditionen: Bjørnebesøg og fodbold på isen

21. januar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. De sidste par dage er tjansen som bjørnevagt givet mere mening.