ForsideNyheder2018 startede med rekordlav isudbredelse i Arktis

Der er aldrig målt mindre havis i januar end i år

Varmt vand og varm luft i Arktis holdt havisen på et minimum i starten af 2018

2018 startede skidt for havisen i Arktis. Den gennemsnitlige udbredelse i januar var nemlig lavere end noget andet år, siden de systematiske målinger med satellit begyndte i 1979. Samlet set havde januar 2018 en isudbredelse på 13,58 mio. km2.

"Den rekordlave udbredelse i 2018 er del af en mangeårig tendens i januar. I gennemsnit har området mistet 52.000 km2 is hvert år siden 1979", siger isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe.

Rasmus Tonboe fortæller, at både vand og luft i området omkring Nordpolen har været meget varmere end normalt, siden havet begyndte at fryse til igen i september efter sidste sommers afsmeltning.

Lige nu er lufttemperaturen længst mod nord på kloden omkring minus 20°C. Det lyder koldt men det er stadig omkring 10°C varmere end normalt. Vandet, der omgiver havisen, er omkring 5°C grader varmt i Grønlandshavet, i Barentshavet og i Beringshavet. Det er omkring 2°C varmere end normalt.

Arktis går mod isfrie somre

"Når det er varmt i Arktis, som det også har været det seneste halve år, så har isen dårlige vækstbetingelser. Det betyder, at arealet er lavt, men det betyder også, at isen er tynd ", forklarer Rasmus Tonboe.

Det er især havområderne i Barentshavet og Beringshavet, der mangler is i forhold til et normalt år. Isen er desuden tyndere end de foregående år i Beauforthavet nord for Canada og Alaska.

"isudbredelsen vokser stadig mindst en måned endnu, men det er tvivlsomt, om den når op på det normale niveau til den tid", slutter Rasmus Tonboe.

Isudbredelsen i Arktis når typisk sit vintermaksimum i marts på omkring 15 mio. km2.

Siden 2007 har den arktiske isudbredelse året rundt og særligt om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen. Klimamodeller antyder, at tendensen fortsætter, og at vi allerede midt i det 21. århundrede oplever de første isfrie sommer i Arktis.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk 

© DMI, 9. februar 2018

Havtemperaturen i Arktis den 31. januar 2018 vist som afvigelser fra den normale temperatur på samme tidspunkt.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.