ForsideNyheder2018 startede med rekordlav isudbredelse i Arktis

Der er aldrig målt mindre havis i januar end i år

Varmt vand og varm luft i Arktis holdt havisen på et minimum i starten af 2018

2018 startede skidt for havisen i Arktis. Den gennemsnitlige udbredelse i januar var nemlig lavere end noget andet år, siden de systematiske målinger med satellit begyndte i 1979. Samlet set havde januar 2018 en isudbredelse på 13,58 mio. km2.

"Den rekordlave udbredelse i 2018 er del af en mangeårig tendens i januar. I gennemsnit har området mistet 52.000 km2 is hvert år siden 1979", siger isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe.

Rasmus Tonboe fortæller, at både vand og luft i området omkring Nordpolen har været meget varmere end normalt, siden havet begyndte at fryse til igen i september efter sidste sommers afsmeltning.

Lige nu er lufttemperaturen længst mod nord på kloden omkring minus 20°C. Det lyder koldt men det er stadig omkring 10°C varmere end normalt. Vandet, der omgiver havisen, er omkring 5°C grader varmt i Grønlandshavet, i Barentshavet og i Beringshavet. Det er omkring 2°C varmere end normalt.

Havtemperaturen i Arktis den 31. januar 2018 vist som afvigelser fra den normale temperatur på samme tidspunkt.

Arktis går mod isfrie somre

"Når det er varmt i Arktis, som det også har været det seneste halve år, så har isen dårlige vækstbetingelser. Det betyder, at arealet er lavt, men det betyder også, at isen er tynd ", forklarer Rasmus Tonboe.

Det er især havområderne i Barentshavet og Beringshavet, der mangler is i forhold til et normalt år. Isen er desuden tyndere end de foregående år i Beauforthavet nord for Canada og Alaska.

"isudbredelsen vokser stadig mindst en måned endnu, men det er tvivlsomt, om den når op på det normale niveau til den tid", slutter Rasmus Tonboe.

Isudbredelsen i Arktis når typisk sit vintermaksimum i marts på omkring 15 mio. km2.

Siden 2007 har den arktiske isudbredelse året rundt og særligt om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen. Klimamodeller antyder, at tendensen fortsætter, og at vi allerede midt i det 21. århundrede oplever de første isfrie sommer i Arktis.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk 

© DMI, 9. februar 2018

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Er du varm på vind, vand og vejr?

1. juli 2020. Så skal du måske være meteorolog på DMI? Bliv en del af det meteorologiske maskinrum, hvor vi laver vejrudsigter til hele Rigsfællesskabet. DMI’s arbejde hviler på en solid bund af meteorologisk knowhow, teamwork tilsat de nyeste modelberegninger. Mød både nye og erfarende meteorologer fra DMI her.

Nye klimatal for juni i perioden 1991-2020: Juni er unik

30. juni 2020. De nye klimatal for juni viser, at måneden er blevet vådere siden målingernes start. Middeltemperaturen har derimod stort set ikke ændret sig sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juni. Faktisk er temperaturen for juni stort set uforanderlig, når vi kigger på klimatal siden målingernes start, og det er unikt. Forklaringen ligger sandsynligvis i det skiftende danske vejr.

Danmark ramt af landsdækkende varmebølge

26. juni 2020. Efter tre varme dage har DMI’s klimatologer fredag formiddag kunne konstatere, at landet er ramt af en landsdækkende varmebølge. Varmebølgen ser ud til at nappe lørdagen med, og derefter daler temperaturen til mere svale temperaturer.