Sommeren har ikke mistet grebet endnu

Efterårsvejret har her først i september vist sig fra sin pæne side, og det sensommerlige vejr, hvor man kan tage en forfriskende dukkert i bølgen blå, er ikke slut endnu. 

Selvom kalenderen siger efterår, har vejret ikke tænkt sig at følge trop. Både torsdag og fredag byder nemlig på sommerlige temperaturer op mellem 20 og 25 grader. Og et kig på de aktuelle badevandstemperaturer viser, at de mange steder ligger mellem 17 og 19 grader, så der er stadig mulighed for en strandtur og måske en dukkert i bølgen blå torsdag, fredag og lørdag.  

Weekenden starter ud med sol og pæne temperaturer, men sent lørdag trænger en front med regn og byger ind over landet vestfra. Søndagen starter med mange skyer og stedvis regn, ikke lige det man forbinder med strandtur og badedag.

Af meteorolog Lars Henriksen
7. september 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle