I weekenden ramte et massivt regnvejr dele af Makedoniens hovedstad Skopje. På relativt få timer fik byen så store mængder vand, at de makedonske vejrmyndigheder kaldte det en vandbombe fra oven.
De makedonske meteorologer havde forudsagt og varslet uvejret, men at det var så kraftig, og at det indeholdt så meget vand, kom alligevel bag på dem. Til medier har direktøren for Makedoniens Hydrometeorologiske Service fortalt, at meteorologerne er rystede over måden uvejret opførte sig. Det var, som om det stoppede over en lille del af hovedstaden, og her kastede alt sit vand fra sig i løbet af kort tid, nærmest som en vandbombe.
Alene søndag faldt der 93 mm regn i et område, hvor der normalt falder omkring 30 mm om måneden. De store mængder vand skabte voldsomme ødelæggelser, og foreløbig har myndighederne fundet 21 omkomne, men flere kan dukke op efterhånden som oprydningen skrider frem.
93 mm regn svarer næsten til 1½*normalnedbøren i Danmark i august måned.