Danmark fik sin 4. varmeste april

April 2014 blev en lun forårsmåned. Middeltemperaturen for de 30 dage endte på 8,7°C. Det er 3,0°C over normalen og nok til en 4. plads på listen over varme april'er i Danmark. Relativt varme april-måneder er dog efterhånden snarere er reglen end undtagelsen.

Allerede midt i april var det tydeligt, at vi var på vej mod en varm udgave af måneden. Nu kan tallene gøres endeligt op, og termometeret, der måler middeltemperaturen, endte på 8,7°. Det er hele 3,0°C over klimanormalen for april på 5,7°C. Klimanormalen er gennemsnittet for perioden 1961-1990.

8,7°C er den 4. varmeste april, vi har målt. Målingerne går tilbage til 1874.

Medlemmerne af top-3 skal vi imidlertid blot 7 år tilbage for at samle. Rekorden står april 2011 for med 9,9°C, 2. pladsen indtager april 2009 med 9,4°C og 3. pladsen sidder april 2007 på med 9,3°C.

Som du kan se på grafikken nedenfor, har der været en stærk tendens til april-måneden med forholdsvis høj gennemsnitstemperatur de seneste ca. 25 år. I perioden er temperaturen blot 3 gange endt under klimanormalen; senest i 2013.

År

Månedsmiddel (°C)

2011

9,9

2009

9,4

2007

9,3

2014

8,7

1948

8,4

1. maj 2014.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle