Slut med pollen for i år

"Usædvanlig god pollensæson," kalder Astma Allergi Danmark pollensæsonen 2013, der officielt sluttede onsdag - og så alligevel ikke.

"Pollensæsonen 2013 blev kort og relativ mild på grund af kulde, som forsinkede dens begyndelse, og varme, der hæmmede bynke og svampesporer," siger leder af pollentællingerne Janne Sommer, Astma Allergi Danmark.

Pollensæsonen bød kun få intense perioder med slemme dage for el og græs. Den kom først for alvor i gang i midten af april; en måned senere end normalt.

"Det blev dog aldrig helt slemt, og det var kun el, som i foråret gav nogle dage med mange pollen," siger Janne Sommer.

Helt slut er det dog ikke med de løbende næser. Augusts lidt fugtigere vejr gav grobund for, at svampene kunne udsende sine sporer og det fortsætter nok lidt endnu.

5. september 2013.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle