Første skud er et lavtryk, der giver temperaturdrop, lidt vind og vand. Næste skud et lavtryk, der giver blæst og mere regn. Det ustadige efterårsvejr gør sit indtog.
Mandag gælder det om at nyde det milde efterårsvejr til fulde. Tirsdag skifter vejret nemlig toneart. Efteråret er præget af lavtryk og fronter, der skiftevis bringer bløde, varme og milde toner op til os sydfra og en mere skinger kulde pivende ned til os fra nord. Efterhånden som årstiden skrider frem, får kulden nordfra overtaget, og skiftet mellem sommer og vinter er fuldført.