Himmelfotograf skifter fokus fra fjern til nær

Et par måneder hver sommer oplever vi det, som kaldes de lyse nætter. De hindrer fotografering af lyssvage, astronomiske objekter. Heldigvis er der andre og mere nære motiver at rette fokus mod.

Flittige læsere af nyhederne på dmi.dk kender Jesper Grønne og de mange, mange fotos, han i tidens løb har leveret til os.

Jesper fotograferer stort set alt på himlen, men hvilke motiver, han søger, afhænger af årstiden. I det sene forår er det således tid at skifte fokus fra fjern til nær.

"Når vi nu snart kommer ind i maj måned, så begynder det at knibe med at det astronomiske tusmørke slutter - altså slut med at se de flotte deep-sky objekter derude", skriver Jesper Grønne i en mail til redaktionen.

Astronomisk tusmørke er perioden, hvor Solens centrum mindre end 18° under horisonten. Det giver et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen, som hindrer fotografering af meget lyssvage, astronomiske objekter.

I Danmark har vi en periode om sommeren, hvor Solen ikke på noget tidspunkt af døgnet når mere end de 18° under horisonten. Det bliver altså aldrig rigtigt mørkt og tidsrummet kaldes da også for 'de lyse nætter'. Hvor længe de varer, hænger af, hvor i Danmark du befinder dig. For Jesper Grønne er sidste mørke nat den 4. maj. Herefter må han vente helt til den 8. august, før de mest lyssvage objekter igen byder sig til. Jesper har dog rigeligt at se til i mellemtiden.

"Til gengæld kommer de lysende natskyer så frem på himlen - rumskyer, og hvis man er heldig, også chance for rum-lyn - sprites. Det er ikke nogen dårlig årstid. Dårlige årstider findes egentlig ikke, de har bare deres forskellige fortrin og ulemper", fortæller han.

For at fejre afslutningen på den astronomiske fotosæson, præsenterer Jesper et par af de objekter, han har haft i fokus vinteren over.

 

"Ét af vinterens flotteste stjernebilleder er Orion. I denne konstellationen finder man en lille fin sort støvtåge, der med lidt god vilje kan ligne et hestehoved (cirka midt i billedet). Hestehoved tågen består af interstellart støv og gas, der blokerer for den røde brintgas bagved; nærmest som en sky på Jorden blokerer for sollyset. Den kraftige stjerne til venstre herfor er én af de 3 stjerner i Orions bælte - Alnitak, under den ses Flammetågen.

Stjernebillede af California-tågen

California-tågen er en sky af brintgas i rummet, der udsender røde emissioner af lys, fordi det bliver ramt af den kosmiske stråling. Formen minder om staten Californien i USA, derfor navnet, den har også det mere anonyme navn NGC1499.

Stjernebillede af slør-tågen

Slør-tågen (også kaldet NGC 6960) er en kæmpesky af stjernestøv, resterne af en supernova, altså en stor stjerne der endte sit liv i en gigantisk supernova eksplosion, der spredte stjernens substans ud i rummet for 5-8000 år siden. Det er den slags begivenheder der skaber de tungere grundstoffer vi kender - og er afhængige af, f.eks. tung- og ædelmetaller. Den almindelige fusion i stjerner anses for kun at kunne skabe stoffer der er så tunge som jern (grundstof nr. 26). Den spøgelsesagtige slørtåge er på himlen seks gange større end fuldmånen i diameter."

Men som sagt: Jesper Grønne ligger ikke på den lade side i sommerperioden. I stedet drager han nytte af de lyse nætter og afreagerer på nære objekter som de lysende natskyer, der ses herunder.

Lysende natskyer

Dække af lysende natskyer med stor udbredelse den 25. juni 2009. Skyerne ligger i 70 til 90 kilometers højde. Foto Jesper Grønne

23. april 2011.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram