Meget lidt is i Arktis
Udbredelsen af havis i Arktis er faldet støt siden slutningen af 1970’erne. Vinterudbredelsen er faldet med 10% og sommerudbredelsen med hele 25%. Som årsag nævnes ofte den menneskeskabte drivhuseffekt og den følgende globale opvarmning.
Udbredelsen af isen i Det Arktiske Ocean ligger lige nu væsentligt under gennemsnittet for perioden 1979-2000. Der er dog stadig en anelse mere is end i rekordåret 2005.
"Det årlige minimum i isudbredelse ligger netop nu i september. Udbredelsen er størst i marts, hvor hele det Arktiske Ocean er dækket af havis", fortæller Rasmus Tonboe fra DMI's Center for Ocean og Is.
Isudbredelsen i det Arktiske Ocean den 14. september 2006. Udbredelsen af is varierer meget fra år til år med store regionale forskelle. F.eks. kan Grønlands østkyst være stort set isfri visse år, mens der netop nu er is helt ned til Danmarkshavn. Grafik met.no/DMI.
Sommerens udbredelse af Nordpolens havis er et mål for mængden af is tykkere end to meter. Den is kan typisk overleve fem-seks somre, før den bliver ført med strømmen sydpå langs Grønlands østkyst og smelter.
"Først i september åbnede der desuden en polynya - et kæmpe åbentvandsområde - i Beauforthavet, som ellers er isdækket året rundt. De seneste dage er området blevet forbundet med det åbne hav nær Beringstrædet. En stor del af Beauforthavet har desuden meget lave is-koncentraioner i år. Det øger afsmeltningen, hvilket betyder at årets minimum formodentlig ikke er nået endnu her midt i september".
Udbredelsen af havis i Arktis er faldet støt siden slutningen af 1970'erne. Vinterudbredelsen er faldet med 10% fra 16,4 millioner kvadratkilometer i 1979 til 14,8 i 2005, mens sommerudbredelsen er faldet med 25% fra 7,2 millioner kvadratkilometer i 1979 til 5,6 i 2005.
Du kan selv følge udviklingen i isudbredelsen på met.no, hvor du finder daglige iskort produceret af DMI i samarbejde med det Norske Meteorologiske Institut. Se link i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Du kan selv følge udviklingen i isudbredelsen på met.no, hvor du finder daglige iskort produceret af DMI i samarbejde med det Norske Meteorologiske Institut. Se link i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Som årsag til den mindre ismængde i havet nævnes ofte den menneskeskabte drivhuseffekt og den følgende globale opvarmning.
"Men vi skal passe på med at drage forhastede konklusioner. Vores nøjagtige data for udbredelse af havisen dækker en ganske kort periode fordi oplysningerne kommer fra satellitter. Det betyder at vores måleserie først starter i 1979 og 27 år regnes normalt for meget lidt i klimatologi. I øvrigt var begyndelsen af 1970erne - altså lige før satellitmålingerne begyndte - en kold periode i Arktis. Alt det komplicerer forsøget på at finde en tendens og koble den til en eventuel menneskeskabt årsag", siger Torben Schmith ligeledes fra Center for Ocean og Is.
"Med det sagt, så passer udviklingen i Det Arktiske Ocean med de prognoser som de mest moderne klimamodeller kommer med på området. Kort fortalt, så forhøjer det stigende indholdet af drivhusgasser i atmosfæren temperaturen nær havoverfladen og det registrerer isen umiddelbart ved at smelte hurtigere og på højere breddegrader end tidligere. Vi kan altså ikke på statistisk tilfredsstillende måde bevise, at den globale opvarmning er årsagen, men indicierne er bestemt til stede".
Der er dog en interessant pointe ved netop det arktiske område. Her var det meget varmt i 1940’erne. Ja - temperaturen var faktisk på niveau med den nuværende.
"Ved DMI har vi tidligere påvist at netop 1940'erne også gennemsnitligt var karakteriseret ved mindre is langs Grønlands østkyst end i årtierne før. Vi arbejder i øjeblikket på at besvare spørgsmålet om årsagerne til opvarmningen i 1940'erne", forklarer Torben Schmith.
Mens der er enighed om at ishavets ismasser svinder med stigende temperaturer er der fortsat uenighed om hvor meget. Ifølge nogle modeller bliver det arktiske område stort set isfrit mod slutningen af dette århundrede. Det kan få stor samfundsmæssig betydning for blandt andet olie- og råstofindustrien og for transporten til havs. Prisen kan imidlertid blive meget høj på det økologiske område med tabet af mange dyrearter og uerstattelige naturværdier.
"Samtidig spiller havisen selv en rolle i klimasystemet ved blandt andet at tilbagekaste kortbølget solstråling, der ellers bliver opsuget og omdannet til varme i det mørke hav. På den måde fører mindre is til endnu mindre is", slutter Torben Schmith.
15. september 2006.
