Kraftigt lavtryk over Syditalien deler sig

Et kraftigt lavtryk over det sydlige Italien er i gang med at dele sig i to separate storme. Den ene storm tager turen mod nord til Adriaterhavet og er af de italienske meteorologer døbt “Cassio”. Cassio vil give kraftig vind og store mængder regn til det østlige Italien og det vestlige Balkan i dag. 

Den anden storm tager turen mod øst til Grækenland og Tyrkiet, hvor den fredag vil give enorme mængder regn. Der ventes mellem 100 og 200 mm regn de steder, hvor der kommer mest. De græske meteorologer har døbt denne storm “Byron”. Byron frygtes at kunne forårsage store oversvømmelser.

Et overordentligt kraftigt lyn

Vi kender alle sammen til tordenvejr. Nogle lyn lyser klarere og har et højere tordenskrald end andre. Men de lyn, som vi oplever i sommermånedernes tordenbyger hører alle til i kategorien “normale lyn".

Disse lyn har en gennemsnitlig strømstyrke på 30 kA, og ligger som regel i et spænd mellem 10 kA og 100 kA. kA er kiloampere, altså 1000 ampere. Når man samtidig har en spændingsforskel i et lyn på gennemsnitligt 300 MV (300 millioner volt), så skal effekten måles i milliarder Watt. Det er noget mere strøm end hvad et normalt komfur bruger, selvom man både har and eller flæskesteg i ovnen og alle kogeplader er i brug til den store julemiddag. Faktisk så skal der gang i omtrent alle komfurer i Europa samtidig for at bruge samme mængde energi som i et gennemsnitligt lyn. Dog varer lyn under ét millisekund, så de europæiske julemiddage ville dog skulle bruge en del lyn for at blive færdige…

Men så findes der de helt specielle lyn. Såkaldte Superbolts. De udgør langt, langt under 1% af lynene. Og så forekommer de oftest over hav i vintermånederne. Sådan et lyn blev registreret vest for Irland tirsdag aften. Lynet havde en styrke på 1142 kA. Altså mere end 38 gange kraftige end et gennemsnitligt lyn. Det har givet et vildt lysglimt og et brag, der ville have fået ruder til at klirre. Men kun sejlende har set og hørt det. Og der er heldigvis ingen meldinger om skader.

Forskere forstår stadig ikke helt præcist, hvorfor Superbolts opstår. Men de mest acceptere teorier tager udgangspunkt i lynenes natur. At de forekommer i vinterhalvåret, hvor temperaturen er lavere. Den lavere temperatur gør, at afstanden fra havoverfladen til den del af tordenbygen, der er ansvarlig for at skabe det elektriske felt, er kortere. Det elektriske felt skabes mellem jord- eller havoverfladen, og den del af bygeskyen, som har temperaturer under 0 grader, hvor iskrystaller og hagl kan opstå. Den kortere afstand giver mindre elektrisk modstand og dermed mulighed for en højere strømstyrke.