Klimasystemet indstiller sig langsomt på en ubalance i energien. Så længe vi bliver ved med at udlede drivhusgasser, vil klimaet altid halse efter.
Selv hvis vi kunne stoppe al udledning af drivhusgasser i morgen, ville det ikke bremse opvarmningen med det samme. Klimaet må stadig varme yderligere op for at nå i balance med de drivhusgasser, vi allerede har udledt.
Hvad er klimaforcering: En udefrakommende ændring af klimasystemets energibalance - enten i form af menneskelig aktivitet eller naturlige variationer i solen eller vulkaner.
Hvis koncentrationen af drivhusgasser, solindstrålingen eller mængden af småpartikler i atmosfæren ændres, vil det ændre på klimasystemets energibalance.
En forøgelse af drivhusgasser vil for eksempel tilbageholde mere varmestråling i systemet og forårsage ophobning af energi.
Klimaet halter efter
Den udgående stråling, der forlader klimasystemet til det ydre rum, stiger betragteligt, når klimaet opvarmes. Netop dette tillader systemet at finde en ny ligevægt efter en ændring i forceringen.
Til at begynde med tilbageholder den øgede drivhuseffekt mere energi i klimaet. Mere kommer ind end der går ud. Denne energiophobning får klimaet til at varme op. Opvarmningen vil efterhånden forøge den udgående stråling, sådan at en ny og varmere balance opnås.
Hvis denne indstilling ikke tog nogen tid, kunne systemet øjeblikkeligt svare igen ved at forøge sin temperatur præcis nok til, at den ekstra udgående varmestråling modsvarede forceringen.
To faktorer ændrer ved dette billede. For det første er opvarmningen ikke øjeblikkelig. Det tager noget tid at nå den nye ligevægt. For det andet bliver den menneskeskabte forcering ikke bare tændt øjeblikkeligt og holdt fast.
Vi udleder hele tiden flere og flere drivhusgasser, hvilket betyder at forceringen bliver stærkere og stærkere. Forceringen stiger altså hurtigere end klimaet kan nå at følge med.
Opvarmningen vil derfor altid halte efter. Det tager tid for klimaet at indstille sig til den værdi, forceringen havde sidste år. Når den endelig har indstillet sig, er forceringen i mellemtiden blevet endnu stærkere.
Forsinkelse på tidsskalaen
Forskellige tidsskalaer giver ophav til forsinkelse mellem CO2-stigningen og opvarmningen. Som det ses i figuren nedenfor, er verdens landområder varmet hurtigere op end havoverfladen.
Dette skyldes, at landområderne indstiller sig hurtigere og derfor ikke halter lige så langt efter forceringen.