Sådan bruger du Klimaatlas

Her finder du en række vejledninger, der hjælper dig til det fulde udbytte af Klimaatlas.

Hvilket fremtidigt klima skal Danmark forberede sig på? Det er det centrale spørgsmål, Klimaatlas svarer på.

Klimaatlas er udviklet for at ruste Danmark til fremtidens ekstreme vejr i et klima påvirket af den globale opvarmning.

Klimaatlas indeholder data om forventede fremtidige ændringer i vejrtypernes hyppighed og voldsomhed i løbet af det 21. århundrede. F.eks. er det muligt at se, hvor meget oftere skybrud rammer, eller hvor meget vandstanden langs en kyststrækning stiger. Data findes på kommune-, vandoplands- og kyststrækningsniveau og dækker hele Danmark.

Klimaatlas er først og fremmest rettet mod kommunerne, som kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres. Med indikatorerne i Klimaatlas kan kommunerne opdatere deres oversvømmelseskortlægninger med ét samlet og ensartet datasæt. Til kortlægning af afløbssystemer og dimensionering skal man fortsat anvende anbefalingerne fra Spildevandskomiteen. DMI og Spildevandskomiteen har skrevet et fælles notat, der sammenligner og forklarer forskellene på de data om ekstremnedbør, der findes i SVKs Skrift 30 og DMIs Klimaatlas. Find notatet her: Fælles notat fra DMI og SVK om brugen af ekstremnedbørsdata

Klimaatlas er imidlertid nyttigt for alle, der planlægger med en længere tidshorisont ved investeringer eller anlæg af f.eks. veje og bygninger, naturforvaltning med mere. Også borgerne finder brugbar og væsentlig information i Klimaatlas om, hvordan fremtidens Danmark bliver.

Klimaatlas er kun klima

Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag om fremtidens klima, f.eks. forventet nedbør og vandstand i havet. Data om f.eks. grundvandsspejl, kloakering, afværgeforanstaltninger og andre lokale forhold er derimod ikke registreret i Klimaatlas. Derfor siger Klimaatlas ikke noget om effekter, f.eks. hvad der sker med nedbøren, efter den har ramt jordoverfladen, eller havvandet, når det rammer kysten. Klimaatlas kan dog bidrage med at kvantificere mængderne og dermed pege på, hvor problemerne bliver størst.

Klimaatlas kan heller ikke benyttes i aktuelle situationer med ekstremt vejr eller varsling. Klimaatlas leverer ikke en dag-til-dag-vejrudsigt eller forudsigelse om f.eks. vandstand, men er udelukkende en dataportal til planlægning af projekter, der rækker langt ud i fremtiden.

Klimaatlas er finansieret på Finansloven, og den nuværende bevilling løber til og med 2025. Arbejdet startede 1. januar 2018. Klimaatlas blev tilgængeligt på internettet i september 2019, men videreudvikles og opdateres løbende med bl.a. nye data. Klimaatlas indeholde data for temperatur, vind, fordampning, solindstråling, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod i det fremtidige danske klima og omfatte et kvalificeret bud på, hvor meget vandstanden vil stige, hyppighed og størrelse af stormfloder, skybrud og tørke.

Hvis du er interesseret i at læse mere om praktisk klimatilpasning, kan du finde materiale på klimatilpasning.dk

Klimaatlas indeholder klimadata fra DMI om fremtidens forventede temperatur, nedbør, havniveau og stormflod. Igennem otte valg filtrerer du data og finder de mest relevante for netop din kommune.

I menulinjen over kortet skal du udfylde alle fem valgbokse.

1. Vælg en 'Klimavariabel'

Her skal du vælge en klimavariabel: 'Nedbør', 'Nedbør (Returværdier)', 'Temperatur', 'Vandstand & Stormflod', 'Vind', 'Solindstråling' eller 'Fordampning'. Du kan læse mere om de enkelte klimavariable under 'Klimavariable og klimaindikatorer i Klimaatlas - en oversigt' nedenfor.

2. Vælg 'Kortinddeling'

Vælg baggrundskort: 'kommune', 'kyststrækning', 'vandopland' eller 'gitter'.

Kommune - Danmarks 98 kommuner
Kyststrækning - Danmarks 36 kyststrækninger jf. Kystdirektoratets opdeling (Klimaatlas indeholder dog ikke data for Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord)
Vandopland - Danmarks 23 hovedvandoplande jf. Miljøstyrelsens opdeling
Gitter - Gitterceller jf. det danske kvadratnet

3. Vælg et 'Område'

Vælg det ønskede geografiske område: kommune, kyst- eller vandoplands-område samt gitter.

Hele Danmark eller en enkelt kommune
Hele Danmark eller en enkel kyststrækning
Hele Danmark eller et enkelt vandopland
Hele Danmark eller et 1x1 km gitterpunkt

4. Vælg 'Årstid'

Vælg mellem en af de fire årstider eller året som helhed.

Hele året (januar - december)
Vinter (december - februar)
Forår (marts - maj)
Sommer (juni - august)
Efterår (september - november)

5. Vælg 'Visning af data'

Vælg, hvordan resultatet skal vises: absolutværdi eller ændring i forhold til referenceperioden.

Ændring (i forhold til referenceværdi:1981-2010)
Absolutværdi

***

I selve kortet skal der træffes tre valg:

6. Vælg 'udledningsscenarie'

Vælg, hvilket udledningsscenarie du ønsker at se data for:

Lavt udledningsscenarie
Mellemhøjt udledningsscenarie
Højt udledningsscenarie

7. Vælg 'Tidsperiode'

Vælg den af de fire tidsperioder, som du ønsker at se data fra: reference (nutid), start, midt eller slutningen af (det 21.) århundrede.

Reference (1981-2010)
Start århundrede (2011-2040)
Midt århundrede (2041-2070)
Slut århundrede (2071-2100)

8. Vælg 'Klimaindikator'

Vælg den ønskede klimaindikator. For nogle klimavariable er der kun få indikatorer, mens der for andre er mange. Du kan skifte indikator ved at trykke på symbolet i øverste, højre hjørne af kortet.

Se en video om hvordan, du finder data i Klimaatlas her.

Senest opdateret: Februar 2023
© DMI

Klimaatlas er baseret på en række klimavariable (nedbør, vandstand etc.). Hver klimavariabel er beskrevet via en række tilhørende klimaindikatorer.

Klimavariabel: Nedbør og Nedbør (Returværdier)

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark har ændret sig siden 1870'erne og er steget med ca. 100 mm. I 30-årsperioden fra 1981 til 2010 var årsnedbøren for landet som helhed 746 mm. Gennemsnitligt regner det mest i det centrale Jylland og mindst langs kysterne ud mod Kattegat. Nedbør dækker både regn, slud, sne og hagl.

Nedbøren i Klimaatlas er desuden opdelt i to kategorier: Nedbør og Nedbør (Returværdier). Under Nedbør præsenteres det fulde overblik over gennemsnitsnedbør, tørre dage og kraftige nedbørshændelser. Nedbør (Returværdier) giver et mere detaljeret indblik i statistikken for ekstremnedbør, og viser nedbørsmængderne for udvalgte kraftige nedbørsbørshændelser.

Vi kan forvente flere kraftige nedbørshændelser om sommeren på trods af, at somrene sandsynligvis bliver mere tørre over store dele af det europæiske kontinent. De kraftigste nedbørshændelser forventes også at blive endnu kraftigere. Ved en såkaldt 10-årshændelse regner det så meget, at det statistisk set kun sker hvert 10. år. Klimaatlas viser, hvor meget regn en 2-, 5- 10-, 20-, 50- og 100-årshændelse svarer til for både time- og døgnnedbør, nu og i fremtiden. Desuden vises indikatorerne ”antal tørre dage” med under 1 mm nedbør – samt ”længste tørre periode".

Skybrud defineres som mere end 15 mm nedbør på 30 min. I samlingen af klimamodeller findes kun data for timenedbør, men den procentvise ændring i hyppigheden af skybrud kan tilnærmes ved at følge en 3-årshændelse i timenedbør. Den tilnærmelse bruges i Klimaatlas, så skybrud beregnes på samme måde som andre ekstreme hændelser.

Klimavariabel: Temperatur

Siden 1870'erne er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C. I 30-årsperioden fra 1981 til 2010 var årsmiddeltemperaturen for Danmark som helhed 8,3 ˚C. Det er generelt koldest centralt i Jylland og varmest ved kysterne.

Udover gennemsnitstemperaturen viser Klimaatlas en række mere detaljerede data, for hvordan temperaturen i Danmark kan ændre sig i fremtiden. F.eks. vises antallet af frostdøgn, længden af vækstsæsonen, samt de højeste og laveste temperaturer vi kan forvente i løbet af året og de fire årstider.

Klimavariabel: Vandstand og stormflod

Det gennemsnitlige havniveau omkring Danmark er steget cirka 2 mm om året siden 1900. Både på kloden som helhed og omkring Danmark fortsætter stigningen frem mod slutningen af dette århundrede og efter år 2100. Beregninger af fremtidens havniveau omkring Danmark er baseret på tal for det globale havniveau kombineret med viden om landhævning i Danmark. I Klimaatlas præsenteres stormflodshøjder som 20- og 50-årshændelser for forhøjet vandstand. En 20-års stormflodshøjde svarer til en forhøjet vandstand, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 20. år. Statistisk analyse af vandstandsobservationer og tal fra klimamodeller kombineret med viden om generelle vandstandsstigninger i Danmark giver tilsammen et mål for 20- og 50-års stormflodshøjder samt tilhørende usikkerheder.

Klimavariable: Solindstråling og Fordampning

Solindstrålingen i Danmark påvirkes især af mængden af skyer. Klimaatlas viser, hvor meget solindstråling der vil ramme overfladen i fremtiden sammenlignet med i dag.

De forventede ændringer i temperatur, nedbør og solindstråling kan også påvirke fordampningen fra overfladen. Klimaatlas indeholder data for potentiel fordampning, der kan bruges som grundlag for at vurdere fremtidige ændringer i f.eks. risikoen for udtørring af jordoverfladen.

Klimavariabel: Vind

I Danmark får vi de stærkeste storme om vinteren. Men middelvindstyrken varierer dog meget – både henover året, fra år til år og på tværs af landet. Nogle årrækker er mere vindomsuste end andre, og vindintensiteten afhænger f.eks. af hvor langt man er fra kysten. Klimaatlas præsenterer tal for de forventede ændringer i vindstyrken af middelvinden og i forekomsten af storme, og de tilhørende usikkerhedsintervaller.

Klimavariable

Klimavariabel	Klimaindikator	Beskrivelse	Enhed
Nedbør	Gennemsnitsnedbør	Den samlede mængde nedbør i løbet af et år/en sæson	mm/døgn
	Skybrud	Årligt antal skybrud (15 mm på 30 minutter)	Antal årlige hændelser
	Antal tørre dage	Antal dage i løbet af året/sæsonen med mindre en 1 mm nedbør	Døgn
	Længste tørre periode	Den længste sammenhængende periode i løbet af året/sæsonen med mindre end 1 mm nedbør hver dag.	Døgn
	Maksimal døgnnedbør	Samlet mængde nedbør i løbet af det døgn på året/sæsonen med mest nedbør	mm/døgn
	Maksimal 5-døgnsnedbør	Samlet mængde nedbør i løbet af de 5 sammenhængende døgn på året/sæsonen med mest nedbør	mm/5 døgn
	Maksimal 14-døgnsnedbør	Samlet mængde nedbør i løbet af de 14 sammenhængende døgn på året/sæsonen med mest nedbør.	mm/14 døgn
	Døgn med over 10 mm nedbør	Antal døgn i løbet af året/sæsonen med mere end 10 mm nedbør	Døgn
	Døgn med over 20 mm nedbør	Antal døgn i løbet af året/sæsonen med mere end 20 mm nedbør	Døgn
Nedbør (Returværdier)	2-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 2 år	mm/time
	5-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 5 år	mm/time
	10-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 10 år	mm/time
	20-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 20 år	mm/time
	50-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 50 år	mm/time
	100-årshændelse timenedbør	Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 100 år	mm/time
	2-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 2 år	mm/døgn
	5-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 5 år	mm/døgn
	10-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 10 år	mm/døgn
	20-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 20 år	mm/døgn
	50-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 50 år	mm/døgn
	100-årshændelse døgnnedbør	Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 100 år	mm/døgn
Temperatur	Gennemsnitstemperatur	Den gennemsnitlige temperatur hen over året/sæsonen	^oC
	Daglig maksimumtemperatur	Den gennemsnitlige højeste daglige temperatur hen over året/sæsonen. Beskriver den typiske højeste temperatur, vi vil opleve til hverdag.	^oC
	Daglig minimumtemperatur	Den gennemsnitlige laveste daglige temperatur hen over året/sæsonen. Beskriver den typiske laveste temperatur, vi vil opleve til hverdag.	^oC
	Højeste temperatur	Den højeste registrerede temperatur hen over året/sæsonen, beregnet som gennemsnittet over hvert af de 30 års højeste temperatur i løbet af året/sæsonen.	^oC
	Laveste temperatur	Den laveste registrerede temperatur hen over året/sæsonen, beregnet som gennemsnittet over hvert af de 30 års laveste temperatur i løbet af året/sæsonen.	^oC
	Årets temperatur-interval	Forskellen mellem årets højeste og laveste temperatur.	^oC
	Døgnets temperatur-interval	Intervallet mellem den højeste og laveste daglige temperatur i gennemsnit hen over året/sæsonen	^oC
	Hedebølgedage	Antal hedebølgedage om året. En hedebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 28 °C.	Antal dage per år
	Varmebølgedage	Antal varmebølgedage om året. En varmebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 25 °C.	Antal dage per år
	Frostdøgn	Antallet af døgn hen over året/sæsonen, hvor den laveste temperatur er under frysepunktet.	Antal dage per år/sæson
	Vækstsæson	Vækstsæsonens længde er antal døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C, til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C.	Antal dage per år
Vandstand og stormflod	Middelvandstand	Middelvandstanden (inkl. effekten af landhævning).	cm
	Stormflod 20-årshændelse	Højden af en stormflod der statistisk set vil optræde en gang per 20 år (inkl. effekten af landhævning).	cm
	Stormflod 50-årshændelse	Højden af en stormflod der statistisk set vil optræde en gang per 50 år (inkl. effekten af landhævning).	cm
	Stormflod 100-årshændelse	Højden af en stormflod der statistisk set vil optræde en gang per 100 år (inkl. effekten af landhævning)	cm
	Stormflod 10.000-årshændelse	Højden af en stormflod der statistisk set vil optræde en gang per 10.000 år (inkl. effekten af landhævning)	cm
	1-årshændelse vandstand	Højden af forhøjet vandstand der statistisk set vil optræde en gang hvert år (inkl. effekten af landhævning)	cm
	5-årshændelse vandstand	Højden af forhøjet vandstand der statistisk set vil optræde en gang per 5 år (inkl. effekten af landhævning)	cm
	Hyppighed af nuværende 20-årshændelse	Hvor hyppigt forekommer en nuværende 20-års stormflodshændelse? [Findes kun som absolut]	år
	Hyppighed af vandstandsvarslinger	Data viser, hvor hyppigt forhøjet vandstand, der overskrider det nuværende kommunespecifikke varslingsniveau, forventes at forekomme	Antal pr. år
	Samlet varighed af vandstandsvarslinger	Data viser den sammenlagte tid i løbet af et år, hvor vandstanden kan forventes at overskride det nuværende kommunespecifikke varslingsniveau	Samlet antal timer pr. år
Vind	Middelvind	Den gennemsnitlige vindstyrke hen over året/sæsonen.	m/s
	Ekstremvind	Antal dage, hvor vindstyrken er over 25 m/s (storm) hen over året/sæsonen.	Antal døgn per år/sæson
Solindstråling	Solindstråling	Den gennemsnitlige mængde solindstråling, som rammer overfladen hen over året/sæsonen	W/m²
Fordampning	Potentiel fordampning	Den gennemsnitlige mængde vand, som potentielt kan fordampe hen over året/sæsonen. Beregnet med Makkinks metode.	mm/døgn

Opdateret: Februar 2023

© DMI

Udledning af drivhusgasser er den store ubekendte faktor i fremtidens klima. Derfor har FN udarbejdet forskellige scenarier, der går igen i Klimaatlas.

Ekstra drivhusgas i atmosfæren, primært tilført gennem menneskelig aktivitet, forårsager de fremtidige klimaændringer, der påvirker både Danmark og kloden som helhed.

Omfanget af klimaændringerne, f.eks. stigningen i temperaturen og variationerne i nedbøren, afhænger altså af, hvor store mængder drivhusgas, der bliver udledt fra f.eks. transport, energiproduktion og landbrug. De mængder er med andre ord den store ubekendte faktor i fremtidens klima. Derfor udpegede FN's klimapanel, IPCC, såkaldte udledningsscenarier i forbindelse med sin femte store tilstandsrapport udgivet i 2014.

I Klimaatlas fokusere vi på tre af disse scenarierne: et scenarie, hvor udledningerne af drivhusgas topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), et scenarier, hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5), og et scenarie med meget store udledninger af drivhusgas (RCP8.5).

Scenarierne beskriver altså fire fremtider, der adskiller sig ved forskellige udledninger af drivhusgasser. RCP står for 'Representative Concentration Pathways'. Scenarierne er kendetegnet og navngivet ved den anslåede strålingspåvirkning i år 2100 i forhold til år 1750. F.eks. er strålingspåvirkningen 2,6 W/m² (Watt pr. kvadratmeter) for scenariet RCP2.6, der har den laveste samlede mængde drivhusgas i atmosfæren. Strålingspåvirkningen beskriver forskellen mellem den energi, Jorden modtager, og den energi, Jorden afgiver igen.

Klimaatlas giver dig mulighed for at se, hvordan klimaet i Danmark forventes at ændre sig ved scenarierne RCP2.6, RCP4.5 og RCP8.5. Vejledning i hvilket scenarie, der er relevant ved forskellige projekter, findes i ’Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier’ udarbejdet af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, i samarbejde med Miljøstyrelsen i september 2018.

Uddrag af vejledningen:

For planlægning på en tidshorisont frem mod 2050 anbefales RCP4.5. Det kan også benyttes til planlægning på længere horisonter, hvis der er begrænsede krav til robusthed, eller hvis et anlægsprojekt eksempelvis kan have en iterativ tilgang, hvor det kan være mere omkostningseffektivt at udbygge/udvide hen ad vejen.
For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.
For planlægning og beslutninger, der kræver særlig robusthed, vil worst-case-analyser være essentielle, specielt for havstigninger.

Læs hele vejledningen her.

Se en video om udledningsscenarier her.

Beregningerne af fremtidens klima er forbundet med usikkerheder, og spredningen af resultaterne mellem modellerne er et mål for den usikkerhed. I Klimaatlas er intervallerne for usikkerhed angivet for de enkelte parametre som en søjle i grafikkerne.

I grafikkerne er usikkerheden vist som såkaldte 10- og 90-percentiler. Det betyder, at den øvre usikkerhedsgrænse er det niveau, hvor kun 10 % af modellerne ligger over. Tilsvarende er den nedre usikkerhedsgrænse det niveau, hvor kun 10 % af modellerne ligger under.

Grafikkerne samler information for hver parameter og angiver usikkerhedsintervaller for alle udledningsscenier og alle tidsperioder. Det er mest sandsynligt, at ændringen ligger omkring medianen, men de øvre og nedre bud giver et billede af, hvor stor usikkerheden er. Værdierne for alle disse tal kan aflæses ved at holde musen hen over bjælken.

I Klimaatlas består datasæt af resultater fra et stort antal klimamodeller. Medianen er den midterste værdi og dermed resultatet fra den model, som placerer sig i midten af feltet.

I dette hypotetiske eksempel, der viser ændring i vinternedbør på tværs at Danmark, er det bedste bud (den fuldt optrukne streg) ved slutnings af århundrede under et højt udledningsscenarie (RCP8,5) en forøgelse på 23%. Det nedre bud (10.-percentilen) på 8% og det øvre bud (90.-percentilen) på 41% danner søljens nedeste og øvreste grænser og kan også læses af figuren. Den forventede ændring i vinternedbør er dermed 23% med et usikkerhedsinterval fra 8% til 41%.

På grafen findes også nutidsværdien - den såkaldte referenceværdi. Denne kan benyttes til at omregne den relative ændring (i dette tilfælde i procent) til den absolutte værdier (mm per døgn); her svarer forøgelsen på 23% til et nyt gennemsnit på 2,5 mm per døgn. På samme måde svarer det nedre bud (10.-percentilen) på 8% til et gennemsnit på 2,2 mm per døgn, og det øvre bud (90.-percentilen) 41% til 2,8 mm per døgn. Den forventede nedbør i slutningen af århundredet ifølge RCP8.5 er dermed i dette eksempel 2,5 mm per døgn med et usikkerhedsinterval fra 2,2 mm til 2,8 mm per døgn.

Klimaatlas giver dig information om usikkerheden på hver enkel variabel. Informationen kan du bruge til at finde data, der passer til dit projekt - alt efter tidshorisont og krav til robusthed.

Klimaatlas viser dig en række variable for f.eks. temperatur og nedbør. For hver variabel er angivet et usikkerhedsinterval. Intervallet gør det muligt for dig at finde de rette data til mange forskellige formål. Det kan f.eks. være klimasikring af eksisterende bygninger mod ekstrem regn eller planlægning af veje og broer med en lang tidshorisont og særlige krav om robusthed mod fremtidens vejr.

Klimaatlas tillader præcise valg

Med Klimaatlas kan du vælge at se data for tre forskellige udledningsscenarier; et højt (RCP8.5), et mellemhøjt (RCP4.5) og et lavt (RCP2.6) udledningsscenarie. Hvilket scenarie, du skal vælge, afhænger af tidshorisonten på dit projekt og kravene til robusthed.

RCP8.5 anbefales, hvis der er høje krav til robusthed, eller hvis tidshorisonten går ud over år 2050.

Når du bruger kortet i Klimaatlas, skal du vælge et af de udlendingsscenarier. Du skal også vælge, hvilken tidsperiode du vil kigge på. Mulighederne er starten (år 2011-2040), midten (år 2041-2070) eller slutningen (år 2071-2100) af det 21. århundrede.

Når du har valgt, viser kortets dialogboks medianen i forhold til perioden 1981-2010 sammen med et usikkerhedsinterval. Dette interval er udtryk for modelusikkerheden. Det vil sige den del af usikkerheden, der skyldes, at forskellige klimamodeller giver forskellige resultater.

Den nedre grænse af usikkerhedsintervallet angiver den værdi, som kun 10 % af modellerne ligger lavere end. Tilsvarende er den øvre grænse den værdi, hvor resultaterne fra kun 10 % af modellerne ligger højere end.

Det er mest sandsynligt, at ændringen ligger omkring medianen, men der er også en lille sandsynlighed for, at den ligger tæt på den øvre eller nedre grænse. Den sandsynlighed - eller risiko - skal du sammenholde med dit projekts behov for robusthed.

Grafikken samler informationen og angiver usikkerhedsintervaller for alle scenarier og alle tre tidsperioder. For hver enkel parameter giver den et overblik over, hvor store usikkerhederne er. Størrelsen af usikkerheden varierer fra parameter til parameter, men er generelt større for længere tidshorisonter.

Se en video om usikkerheder her.

Der er mange bidrag til usikkerheden på fremtidens klima. Klimaatlas tager højde for dem ved at anvende data for tre udledningsscenarier og fra mange forskellige klimamodeller.

Samfundsudviklingen er den store ubekendte, når fremtidens klima skal beskrives. Ændringerne i klimaet afhænger nemlig i høj grad af, hvor mange drivhusgasser der udledes. Denne usikkerhed håndteres ved at betragte forskellige mulige fremtider. På den måde illustreres det, hvor meget mængden af drivhusgas betyder for ændringerne i klimaet. I Klimaatlas vises data for tre forskellige udledningsscenarier; et højt (RCP8.5), et mellemhøjt (RCP4.5) og et lavt (RCP2.6) udledningsscenarie. .

Mange bidrag til usikkerheden

Et andet bidrag til usikkerheden er, at forskellige klimamodeller giver lidt forskellige resultater for, hvordan klimaet ændrer sig under de tre udlendingsscenarier. Modellerne adskiller sig ved, hvordan de enkelte dele af klimasystemet beskrives. De kan f.eks. bruge lidt forskellige ligninger for de detaljerede processer, der fører til dannelse af skyer. Det er ikke åbenlyst, hvilken model der er den bedste. Denne usikkerhed, modelusikkerheden, håndteres ved at inddrage mange forskellige modeller. På den måde illustreres det, inden for hvilket interval ændringerne ligger. Det kan f.eks. være, at temperaturen ændrer sig mellem 1.5 og 5 °C over en given årrække. I Klimaatlas indgår op til 65 modeller i beregningen af hvert indikatorer.

Naturlige klimaudsving bidrager også til usikkerheden. En klimamodel starter sin kørsel på en tilfældig model-dag. Som i det virkelige klima, veksles der naturligt mellem tørre og regnfulde somre, mellem milde og kolde vintre. Modellen skal derfor køre i mange år for at give en dækkende beskrivelse af de naturlige variationer. Klimaatlas tager højde for den naturlige variabilitet ved at vise data for 30-årsperioder, som udjævner de største ekstremer, og ved at inddrage mange modeller.

Klimamodellerne er ikke perfekte, og ingen af dem stemmer fuldstændigt overens med det rigtige klima. Data fra modellerne justeres derfor, så de nutidige data kommer til at svare til observationerne, både hvad angår middelværdi og variabilitet. Justeringen giver et ekstra bidrag til usikkerheden på de beregnede klimaændringer, da forskellige metoder ikke giver præcis de samme resultater. Bidraget er dog relativt lille, og justeringen er i mange tilfælde nødvendig, hvis data skal være praktisk anvendelige.

Tidsskalaen er afgørende for, hvor stor en rolle de enkelte usikkerheder spiller. Klimaatlas indeholder data frem til år 2100. På så lange tidsskalaer kan der være stor forskel på klimaet for de forskellige udlendingsscenarier. På kortere tidsskalaer dominerer modelusikkerheden normalt, og her er det mindre vigtigt, hvilken udlendingsscenarie der bruges.

Se en video om usikkerheder her.

Generel information

Danmarks Meteorologiske Institut, herefter DMI, som har de immaterielle rettigheder til meteorologiske data udbudt gennem 'DMI's webservices' (herefter data), giver på nedenstående vilkår brugsret til data.

Vilkårene for anvendelse af DMI's meteorologiske data accepteres ved enhver brug af data, uanset om brugeren selv har hentet dataene via DMI's webservices. Hvis brugeren anvender DMI's webservices har brugeren yderligere accepteret de brugsbetingelser, som fremgår nedenfor for brug af DMI's webservices til hentning af data.

Vilkårene er underlagt dansk ret og dansk værneting, og enhver tvist mellem brugeren og DMI, som måtte opstå i forbindelse med disse brugsvilkår, herunder tvister vedrørende brugsvilkårenes eksistens eller gyldighed, skal løses i overensstemmelse hermed.

Eventuelle tvister mellem brugeren og DMI skal først søges løst i mindelighed mellem parterne. Kan en tvist ikke løses i mindelighed, afgøres den ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.

Brug af data

DMI giver en verdensomspændende, gratis, ikke-eksklusiv, og i øvrigt ubegrænset brugsret til data, som frit kan:

kopieres, distribueres og offentliggøres
sammensættes med andet materiale
bruges kommercielt og ikke-kommercielt

Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som om, at DMI godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.

Brugeren skal sikre, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.

Data med DMI som datakilde må ikke ændres, men må gerne indgå som input i videre databehandling.

DMI's data opdateres regelmæssigt, og det et brugerens eget ansvar at sikre anvendelse af opdaterede data.

Oppetid

DMI's webservices er placeret på en platform, som er designet til at kunne understøtte mange brugere på samme tid. Der forventes samtidig hurtige svartider. Dog deler du DMI's webservices med mange andre brugere, og der kan således opleves variationer i responstid og kapacitet.

DMI's webservices er som udgangspunkt designet til at være tilgængelige 24/7, og DMI bestræber sig på at opfylde denne tilgængelighed til enhver tid. DMI forbeholder sig ret til at have servicevinduer til vedligeholdelse af webservices, men søger at begrænse dette til et absolut minimum.

Klimaatlas forventes som minimum at have en oppetid inden for normal arbejdstid, altså kl. 08 til kl. 17 på alle hverdage.

GIS-data

DMI tilbyder en GIS-service-løsning til brugerne. Portalen har en lovet oppetid på 99,9 %. Du kan finde SLA for GIS-dataportalen her.

Kildeangivelse

Når data anvendes, skal brugeren på et rimeligt og synligt sted egnet til distributionsmediet indsætte følgende:

Hvis data anvendes i rå, citeret eller genkendelig form i tekst- eller grafiske produkter: ”Kilde: DMI”.
Hvis data anvendes som input i videre databehandling: ”Baseret på data fra DMI og efterfølgende bearbejdet”.
Sikre, at ”DMI” fremgår som kilde på forsiden af servicen, såfremt andre kilder også nævnes på forsiden.
Tidspunkt, hvor data er hentet hos DMI.

Hvis data fra Klimaatlas benyttes i publikationer eller produkter skal versionsnummeret fremgå og følgende rapport citeres:

Thejll, P., Boberg, F., Schmith, T., Christiansen, B., Christensen, O. B., Madsen, M.S., Su, J., Andree, E., Olsen, S., Langen, P.L., Madsen, K.S., Olesen, M., Pedersen, R.A. and Payne, M.R. (2021) Methods used in the Danish Climate Atlas. DMI Report 21-41. ISBN 978-87-7478-690-0. DMI_SR_21_41.pdf

DMI’s rettigheder og ansvar

Data stilles til rådighed, som de er, og DMI har intet ansvar for hverken indhold, oprindelse, fejl og mangler eller nogen form for skade, der måtte følge af brug af data eller som følge af nedbrud på distributionsplatformen.

DMI garanterer ikke den fortsatte tilrådighedsstillelse af data, og kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor samt for brug af webservices.

Beskyttelse af persondata

Hvis du er interesseret i privatlivspolitik og viden om hvordan DMI behandler persondata, så finder du information på DMI's hjemmeside under linket 'Privatliv' i bunden af siden.

Vilkårene er senest blevet opdateret september 2019.