Klimavariabler og klimaindikatorer i Klimaatlas - en oversigt

Klimaatlas er baseret på en række klimavariable (nedbør, vandstand etc.). Hver klimavariabel er beskrevet via en række tilhørende klimaindikatorer.

Klimavariabel: Nedbør og Nedbør (Returværdier)

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark har ændret sig siden 1870'erne og er steget med ca. 100 mm. I 30-årsperioden fra 1981 til 2010 var årsnedbøren for landet som helhed 746 mm. Gennemsnitligt regner det mest i det centrale Jylland og mindst langs kysterne ud mod Kattegat. Nedbør dækker både regn, slud, sne og hagl.

Nedbøren i Klimaatlas er desuden opdelt i to kategorier: Nedbør og Nedbør (Returværdier). Under Nedbør præsenteres det fulde overblik over gennemsnitsnedbør, tørre dage og kraftige nedbørshændelser. Nedbør (Returværdier) giver et mere detaljeret indblik i statistikken for ekstremnedbør, og viser nedbørsmængderne for udvalgte kraftige nedbørsbørshændelser.

Vi kan forvente flere kraftige nedbørshændelser om sommeren på trods af, at somrene sandsynligvis bliver mere tørre over store dele af det europæiske kontinent. De kraftigste nedbørshændelser forventes også at blive endnu kraftigere. Ved en såkaldt 10-årshændelse regner det så meget, at det statistisk set kun sker hvert 10. år. Klimaatlas viser, hvor meget regn en 2-, 5- 10-, 20-, 50- og 100-årshændelse svarer til for både time- og døgnnedbør, nu og i fremtiden. Desuden vises indikatorerne ”antal tørre dage” med under 1 mm nedbør – samt ”længste tørre periode".

Skybrud defineres som mere end 15 mm nedbør på 30 min. I samlingen af klimamodeller findes kun data for timenedbør, men den procentvise ændring i hyppigheden af skybrud kan tilnærmes ved at følge en 3-årshændelse i timenedbør. Den tilnærmelse bruges i Klimaatlas, så skybrud beregnes på samme måde som andre ekstreme hændelser.

Klimavariabel: Temperatur

Siden 1870'erne er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C. I 30-årsperioden fra 1981 til 2010 var årsmiddeltemperaturen for Danmark som helhed 8,3 ˚C. Det er generelt koldest centralt i Jylland og varmest ved kysterne.

Udover gennemsnitstemperaturen viser Klimaatlas en række mere detaljerede data, for hvordan temperaturen i Danmark kan ændre sig i fremtiden. F.eks. vises antallet af frostdøgn, længden af vækstsæsonen, samt de højeste og laveste temperaturer vi kan forvente i løbet af året og de fire årstider.

Klimavariabel: Vandstand og stormflod

Det gennemsnitlige havniveau omkring Danmark er steget cirka 2 mm om året siden 1900. Både på kloden som helhed og omkring Danmark fortsætter stigningen frem mod slutningen af dette århundrede og efter år 2100. Beregninger af fremtidens havniveau omkring Danmark er baseret på tal for det globale havniveau kombineret med viden om landhævning i Danmark. I Klimaatlas præsenteres stormflodshøjder som 20- og 50-årshændelser for forhøjet vandstand. En 20-års stormflodshøjde svarer til en forhøjet vandstand, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 20. år. Statistisk analyse af vandstandsobservationer og tal fra klimamodeller kombineret med viden om generelle vandstandsstigninger i Danmark giver tilsammen et mål for 20- og 50-års stormflodshøjder samt tilhørende usikkerheder.

Klimavariable: Solindstråling og Fordampning

Solindstrålingen i Danmark påvirkes især af mængden af skyer. Klimaatlas viser, hvor meget solindstråling der vil ramme overfladen i fremtiden sammenlignet med i dag.

De forventede ændringer i temperatur, nedbør og solindstråling kan også påvirke fordampningen fra overfladen. Klimaatlas indeholder data for potentiel fordampning, der kan bruges som grundlag for at vurdere fremtidige ændringer i f.eks. risikoen for udtørring af jordoverfladen.

Klimavariabel: Vind

I Danmark får vi de stærkeste storme om vinteren. Men middelvindstyrken varierer dog meget – både henover året, fra år til år og på tværs af landet. Nogle årrækker er mere vindomsuste end andre, og vindintensiteten afhænger f.eks. af hvor langt man er fra kysten. Klimaatlas præsenterer tal for de forventede ændringer i vindstyrken af middelvinden og i forekomsten af storme, og de tilhørende usikkerhedsintervaller.

Oversigtstabel
Klimavariabel Klimaindikator Beskrivelse

Opdateret: November 2024

© DMI

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...