Eksempler

Her kan du læse om tre eksempler på tsunamier, hvordan de opstod og hvad konsekvenserne af dem blev.
 

Krakatau 

Et spektakulært eksempel på en tsunami forekom i november 1883, da en indonesisk vulkanø ved navn Krakatau (el. Krakatoa) simpelthen eksploderede, så vulkankrateret kollapsede og blev fyldt med vand. Den resulterende tsunami nåede i Indonesien op på en højde på 37 meter, og førte til store ødelæggelser langs mange af landets kyster.

Ved fjernere kyster var bølgen ikke destruktiv, men den var så kraftig, at den kunne måles som et signal i vandstanden over stort set hele kloden. Også i Københavns Havn, ved DMIs vandstandsmåler, der forsøgsvis var installeret ca. et halvt år tidligere. I havnen var bølgen reduceret til en højde på ca 10 centimeter.

Banda Aceh 

En af de værste tsunamier i nyere tid ramte den indonesiske Aceh-provins 2. juledag 2004. Denne bølge opstod ikke i et punkt, men langs en 1600 kilometer lang brudzone. Som følge heraf fik bølgen ødelæggende kraft over meget stor afstand.

Der var omkring en kvart million dødsofre i 14 lande, og det gør denne hændelse til en af de mest katastrofale naturkatastrofer i nyere tid, formentlig kun overgået af sultkatastrofer.

Nærområdet blev totalt raseret, og der omkom mange mennesker: Sri Lanka (40.000 ofre og mere end en million hjemløse), Sydindien (10.000), Thailand (5.000), og så langt væk som ved Afrikas Horn og i Sydafrika omkom der også folk som følge af denne hændelse.

Fukushima 

11. marts 2011 blev den japanske Fukushima-provins først ramt af et jordskælv og 50 minutter senere af en 13-15 meter høj tsunami, som afstedkom ca. 16.000 dødsfald.

Tsunamien ødelagde det lokale atomkraftværk, og det blev nødvendigt at evakuere 300.000 mennesker. I denne proces omkom yderligere 1.600 mennesker. Hertil skal tillægges eventuelle langtidsskader som følge af at være udsat for radioaktiv bestråling.

Drivgods i havet med skib

Fukushima tsunamien rev store mængder drivgods med sig til søs - titusindvis af menneskers huse og hjem. Dette drivgods ('debris') bevægede sig langsomt for vind og strøm over mod den amerikanske vestkyst, hvor de første objekter ankom ca. et år senere. Her er vi stadig midt i Stillehavet ca. 5000 km fra vestkysten. Foto: Above Top Secret.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018