Vi har valgt ordet 'monsterbølger' som betegnelse for en enkelt eller nogle få bølger, der markant skiller sig ud fra de øvrige bølger ved at være særligt høje - mindst dobbelt så høj som de omgivende bølger.
På engelsk anvendes betegnelserne 'freak wave' eller 'rogue wave' om mønsterbølger. På dansk bruges udtrykket 'ekstrem bølge' om en bølge eller en bølgetop, der er markant højere end hvad man ville forvente under de givne forhold.
Monsterbølger er vindbølger. De opstår fra tid til anden i den ret kaotiske sø, som vinden skaber. En sådan sø har en typisk bølgehøjde, som søfartøjer kan tage bestik af. Men sommetider opstår, uden påviselig grund, en eller nogle få bølger, som udover at være markant højere end søen generelt, også er stejlere.
Denne kombination er ekstremt farlig for trafik til søs. Den primære grund til, at man er blevet opmærksom på eksistensen af monsterbølger, er skibsforlis.
