Jetstrømmen er alfa og især omega for den kolde april

Det kolde aprilvejr skyldes et fastlåst vejrsystem, som holder Danmark i et jerngreb med en vedholdende tilstrømning af polarluft. Bliv klogere på, hvordan højtryk og lavtryk styres af jetstrømmens vilde vinde højt oppe i atmosfæren.

April 2021 har vist sig fra den koldeste side i hele 35 år. Men hvorfor er det, at forårsvarmen har så svært ved at fortrænge kulden i år?

Svaret skal vi finde højt oppe i atmosfæren – cirka 7-10 km over jordens overflade. Her hersker den kraftige jetstrøm, der bugter sig rundt om jorden som bølger på havet. Sommetider store og voldsomme - og til andre tider rolige bølgeskvulp på det blanke vand på en stille sommerdag.

Vindhastighederne i jetstrømmene overskrider ofte 200 km/t (ca. 55 m/s) og kan sommetider nå et stykke over 300 km/t (ca. 83 m/s).

Meteorologisk set spiller jetstrømmene en stor rolle for, hvor højtryk og lavtryk dannes på jordens overflade, og hvor kraftige de bliver. Jetstrømmens dynamik betyder nemlig, at der visse steder i atmosfærerne foregår en opstigning af luft og andre steder nedsynkning af luft.

Jetstrømmen styrer høj- og lavtryk

De steder hvor luften stiger op, dannes ofte lavtryk ved jordens overflade, og de steder, hvor luften synker ned, dannes ofte højtryk. De benævnes under ét som dynamiske høj- og lavtryk og er karakteriseret ved, at deres udvikling og bevægelse i høj grad er styret af jetstrømmenes forløb. Således vil lavtryk ved jordens overflade bevæge sig fra sydvest mod nordøst, hvis jetstrømmen har samme forløb, og hvis de tillige ligger i et område, hvor luften stiger op gennem atmosfæren, kan de uddybes og blive til store kraftige lavtryk.

Jetstrømmene bevæger sig som bølger rundt om jorden, og den befinder sig ofte på vores breddegrader. Lidt sydligere om vinteren, og lidt nordligere om sommeren. Bølgerne kan i perioder bevæge sig hurtigt og i andre perioder langsomt - oftest fra vest mod øst. Det forklarer, hvorfor vi ofte har lavtrykspassager, og hvorfor de ofte kommer fra vest.

”Omega-blokering” standser jetstrømmen

Af og til ændres dette ”typiske billede” og jetstrømmene kan pludselig ”standse op” eller sågar bevæge sig fra øst mod vest. At jetstrømmen ”standser op” omtales som en såkaldt ”omega-blokering”, efter det græske tegn omega, og når først en sådan tilstand er indtruffet, kan den vare ved i dage eller ugevis, og resultatet er ikke til at tage fejl af, vejret bliver låst fast i et jerngreb, og vejrtypen forbliver den samme over længere tid.

Omega-blokeringens placering afgør om luften kommer sydfra med forårsvarme eller nordfra med kold og klar polarluft. Er den placeret ude over Atlanterhavet, vil luften over Danmark ofte være af polar oprindelse, mens en placering øst for Danmark, sender forårsvarme op over landet sydfra.

I det meste af april i år, har en omega-blokering ligget stort set stationært over den centrale del af Atlanterhavet, og det har givet fri bane for en nordlig, kold polarluft med lave temperaturer til følge en stor del af tiden. Det er forklaringen på forårsvarmens fravær og det faktum, at april ender som en af de koldest i 35 år…

Af Lars Henriksen
27. april 2021

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle