DMI understøtter vaccinationsprogram i Sydgrønland

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er for øjeblikket indsat til støtte for den grønlandske COVID-19 vaccinationsindsats i Sydgrønland. Arbejdet består i at fragte vacciner ud til grønlandske byer og bygder, og det gøres til søs. Med DMI’s viden om isforhold, tidevand, vind og vejr kan Arktisk Kommando imødekomme, den præcision der kræves, når vaccinerne skal fordeles.

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen i havisen. Foto: Søren Nagel.

I Grønland kan logistik være en yderst besværlig affære. Der er hverken veje eller togbaner til at forbinde grønlandske byer og bygder, og dermed er fly eller skib eneste mulighed, når fragt skal fordeles. Arktisk Kommando er i disse dage i gang med den vigtige opgave at fordele COVID-vacciner i Sydgrønland, og det gøres til søs med fartøjet Knud Rasmussen.

Sejlads i Sydgrønland er i perioder stærkt begrænset af storisen, og når den ikke er der, er der fortsat vejr, isbjerge og skosser, som kan genere undervejs. Derfor er DMI’s viden om isforhold, vejr og ikke mindst tidevand vigtige informationer for besætningen ombord på Knud Rasmussen, så sejladsen ikke forsinkes og vacciner ikke går tabt.

Ifølge næstkommanderende på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, orlogskaptajn Bo Ougaard har DMI’s Istjeneste været en særlig stor hjælp:

”Kendskab til is- og vejrforhold i området er altafgørende for operationens gennemførsel. Derfor har Knud Rasmussen bl.a. fulgt DMI Istjenestes ismeldinger meget tæt, og vi har fået ekstra støtte fra Istjenesten i form af ekstra meldinger om isens type og udbredelse. De mange billeder og vurderinger har givet besætningen på Knud Rasmussen et godt fundament for sejladsplanlægningen, og det har været muligt for os at fragte vaccinationsteamet effektivt rundt til de forskellige bygder samt overholde tidsplanen.”

DMI’s Istjeneste udsender både regionale iskort og specifikke ismeldinger baseret på satellitbilleder til skibsfarten, om hvilken type is, der er i farvandet, og hvor meget der er af den. I denne situation har DMI’s Istjeneste ydet yderligere støtte til inspektionsskibet og udsendt ekstra og udvidede meldinger for det område, som Knud Rasmussen opererer i.

Vind, is og tidevand skal spille sammen

Foruden den vigtige viden om isforhold har DMI’s meteorologer i Nuuk hjulpet med specifikke vejrudsigter til sejladsen.

DMI’s vejrtjeneste i Nuuk er fornyeligt flyttet fra Kangerlussuaq til Nuuk, og bor sammen med Arktisk Kommando netop med det formål at kunne supportere Arktisk kommando bedre.

Sidst men ikke mindst har DMI’s tidevandsfiler været vigtige i en besværlig situation. Bo Ougaard fortæller:

”Onsdag aften var vi i Aappilatoq, og sejladsen var på de sidste 6-8 nautiske mil præget af høj koncentration af storis og gletsjeris. Samtidig gav strømmen kraftig is-gang. Men vi var, bl.a. gennem DMI’s ismeldinger, bekendt med situationen inden vi sejlede ind i det, og efter et kort ophold, hvor vaccinationsteamet blev ilandsat for vaccination, sejlede vi ud af fjordkomplekset igen. Strøm og tidevand var igen medvirkende til stor bevægelse i isen, og det var muligt at se store ændringer i isens udbredelse på de 8 timer vi var inde i fjordkomplekset. Her var det helt afgørende for os, at vi vidste hvad vi skulle navigere i, og hvordan forholdende ville ændre sig. Idet tidevandet har stor betydning for isdriften brugte vi også DMI’s tidevandstabeller for Grønland som et vigtigt værktøj.”

Storisen

Storis er en populær betegnelse for den flerårige is fra det Arktiske Ocean, som hver vinter transporteres med den Østgrønlandske Strøm ned langs Østkysten af Grønland, hvor den sædvanligvis i december eller januar ankommer til Kap Farvel området. Normalt smelter de sidste forekomster af storis i juni eller juli.

Mindre udbredelse af storis har gjort sejladsen nemmere

På denne årstid kan især forekomsten af storis være til stor gene for skibstrafikken i Sydgrønland, både indenskærs og udenskærs. Dette forår har storisen, til alt held, ikke generet skibstrafikken indenskærs i Sydgrønland endnu.

Jens Jakobsen fra DMI’s Istjeneste udtaler: ”Storisen er siden begyndelsen af januar blevet observeret i Kap Farvel området, og den har lukket for sejlads gennem Prins Christian Sund. Men der er ikke kommet de store mængder storis rundt om Kap Farvel og videre vestover op til Julianehåbsbugten. Derved er skibstrafikken indenskærs i Sydgrønland endnu ikke blevet generet af storisen”.

”Når storisen endelig rammer Kap Farvel området omkring nytår, er den kraftige eroderet og flagerne er typisk omkring 20 meter i diameter, men da isen oprindeligt kan være 2 – 5 år gammel, kan den være 2 – 3 meter tyk, og dermed rigtig vanskelig at sejle i,” afslutter Jens Jakobsen.

Satellitbillede 13. april

Sentinel-2 satellitbillede optaget tirsdag den 13. april (ESA/Copernicus). Følgende beskrivelse fulgte med billedet, da det blev sendt til inspektionsfartøjet: ”Det ser ganske fredeligt ud ind til Tasiusaq. Mellem Narsarmijit og Aappilattoq ses enkelte små områder med tæt storis (6-8/10), men generelt i ruten observeres 1-2/10 storis.”

Satellitbillede 14. april

Sentinel-1 satellitbillede optaget onsdag den 14. april (ESA/Copernicus). Følgende beskrivelse fulgte med billedet da det blev sendt til inspektionsfartøjet:
”Storisen udenskærs har ikke rørt meget på sig siden i går aftes, og er ikke drevet tættere på kysten. Indenskærs ligger der storis i ruten mellem Narsarmijit og Aappilattoq. Mellem Stordalens Havn og Aappilattoq vurderes koncentrationen af storis til at være mellem 5-7/10.”

Udsnit af DMI's iskort

Storisen er stærkt varierende og forekommer normalt i perioden januar til juli, hvor den præger al sejlads omkring Sydgrønland. DMI opdaterer skibsfarten med hyppige opdateringer om storisens udbredelse og beskaffenhed.

 

Læs mere om DMI's grønlandske Istjeneste

Af Is-analytiker Jens Jakobsen og Herdis Preil Damberg
20. april 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram