Få stort kørekort til vejrudsigten

De færreste ved, at nogle særlige ord i vejrudsigten kan ’oversættes’ til brøker, procenter og tal. Du kan med andre ord fx læse ud af en vejrudsigt, hvor mange millimeter regn du kan forvente, eller hvor mange ottendedele af himlen som dækkes af skyer. Kom med ind i det meteorologiske maskinrum og lær de vigtige ord at kende her.

Vejrudsigten laves i Operationen på DMI

Vejrudsigterne laves af den vagthavende meteorolog, som overvåger vejret fra Vejrtjenesten (Operationen) på DMI.

Den skrevne vejrudsigt er typisk kort og genbruger de samme ord gang på gang - dét er der en helt særlig mening med. Nogle ord fx ’lidt’, ’nogen’ eller ’en del’ refererer nemlig til helt bestemte tal eller brøker, som indeholder væsentlige detaljer om vejret. Der er dermed meget mere viden at hente i vejrudsigten, end man umiddelbart skulle tro.  

Find den skrevne landsudsigt her.

Beskrivelse af skyer og sigtbarhed

Beskrivelse af skyer og sigtbarhed. Meteorologisk bruges betegnelsen dis ved sigtbarheder mellem 1 og 5 km, men vi nævner kun dis i landsudsigten, hvis vi er under 3 km.

En brøkdel himmel, tak

Vi lægger ud med brøkregning. Når dagens fordeling af skyer og sol skal beskrives, bruges typisk ord som ’lidt sol’, ’nogen sol eller ’en del sol’. Ordene er langt fra tilfældige - de fortæller nemlig, hvor mange ottendedele af himlen, som er dækket af skyer. Hvis hele himlen er dækket af skyer, altså 8/8 – så er det overskyet. Hvis kun 1/8 til 3/8 er dækket med skyer, så er det enten ’let skyet’, eller vi har ’en del sol’.

Tåge og dis kommer i metermål

Tåge og dis er i virkeligheden en sky, som ligger helt nede ved jordoverfladen. Når vi er i øjenhøjde med skyer, kalder vi vejret diset eller tåget. Begreberne dækker helt lavpraktisk over, hvor mange meter vi kan se under de forskellige forhold. 

 

Nedbøren regner i millimeter og procenter

Nedbør i sig selv er ofte afgørende for opfattelsen af, hvordan vejret er - og derfor er nedbøren en vigtig faktor i vejrudsigten. 
Kort sagt er nedbør en fællesbetegnelse for alt det, der kommer ud af skyerne fx regn, finregn, slud, hagl, isslag eller sne. I vejrudsigten beskrives nedbøren ofte med ord som ’det bliver mest tørt’ eller ’en del regn’ – igen er intet overladt til tilfældigheder, det handler om både millimeter og procenter.

Beskrivelse af regn- og snemængder

Her ses, hvordan man beskriver regn- og snemængder i en periode på op til 6 timer.

Når nedbør falder i bygeform, refereres der ikke længere til en periode på op til 6 timer. Derfor ændres ordlyden og hermed også, hvor mange millimeter der er i spil. 

Beskrivelse af byger

Her ses, hvordan man beskriver nedbøren fra byger.

 

Temperatur med et lille drys procentregning

Som hovedregel forudsiges maksimumtemperaturen om dagen og minimumstemperaturen om natten. 
Temperaturen angives ofte som et interval, fx 18 til 23 grader, men nogle gange også som et tal fx ca. 25 grader, hvilket betyder plus/minus 2 grader i forhold til den angivne temperatur.
Hvis maksimumtemperaturen for fx Fyn forudsiges til 20 til 25 grader, betyder det, at maksimumtemperaturen et tilfældigt sted på Fyn med 80 % sandsynlighed ligger mellem 20 og 25 grader. Sandsynligheden for at temperaturen ikke når op på 20 grader, er derfor 10 %, og sandsynligheden for at temperaturen når over 25 grader er ligeledes 10 %.

Temperaturen i din vejrudsigt er derfor en prognose for de typiske maksimumtemperaturer og faktisk ikke de ekstreme maksimumtemperaturer.

Forskellen mellem en vejr-APP og den skrevne vejrudsigt

 

Vindstyrken bygger på Beaufort

Når vinden skal beskrives, skal vi forholde os til både vindstyrke og vindretning. I den skrevne vejrudsigt bygger beskrivelsen af vindstyrken på den såkaldte ’Beaufort-skala’. Skalaen blev udviklet af admiralen Francis Beauforts tilbage i 1805 – på grundlag af, hvordan vinden påvirkede sejlene på Beauforts fregat.

Terminologien har vundet så meget indpas, at den bruges selv i dag – og hermed også i DMI’s skrevne vejrudsigter. Derudover beskrives vindretningen med otte forskellige vindretninger fx nord, nordøst etc.

Beaufort-skalaen

Her ses sammenhængen mellem Beaufort-skalaen og m/s.

 

Forbehold og usikkerheder

Vejrudsigter er ikke eksakt videnskab, og derfor kan det være nyttigt at orientere sig efter diverse forbehold – altså, hvor sikker er meteorologen på, at der kommer fx regn eller byger. Her kan du se, hvordan de forskellige forbehold vægter.

Syvdøgnsudsigten slutter i øvrigt altid af med at angive usikkerheden i vejrudsigten. Nogle gange er meteorologen ret sikker på, hvordan vejret udvikler sig – vurderingen kan være på baggrund af sammenligningen mellem forskellige prognoser og modeller tilsat den enkeltes ofte årelange erfaring. Når prognosen er ’ret sikker’, kan det oversættes til, at der er mellem 85 til 95 % sandsynlighed, for at vejrudsigten holder.

 

Beskrivelse af usikkerheder og forbehold

Af Anja Fonseca
8. november 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv