Klimatologen har det sidste ord

Der er målt 40 grader i Danmark… i januar - nej, vel? Vejrobservationer er ikke altid retvisende, det har vi heldigvis klimatologer til at hjælpe med at afgøre. Læs mere om, hvorfor målinger altid kigges efter af klimatologer her.

Kort over vejrstationer i Danmark

Klimatologerne efterser blandt andet data for 60-70 forskellige vejrstationer i Danmark.

DMI dokumenterer løbende vejret i Danmark via 60-70 vejrstationer, der fx registrerer temperatur, vind, fugtighed, solskin og tryk og ca. 280 nedbørstationer, der udelukkende registrerer nedbør.

Stationerne sender hvert tiende minut måledata ind til DMI – såkaldte vejrobservationer. DMI præsenterer en række af disse observationer på dmi.dk under "Målinger seneste 24 timer" dem finder I her

Ud fra alle vejrobservationerne laver DMI efterfølgende det man kalder klimadata, men hvordan adskiller disse data sig fra vejrobservationer?

”Kort fortalt er klimadata DMI’s officielle og bedste bud på, hvordan vejret har været i Danmark. Klimadata adskiller sig fra de rå observationer ved at klimatologerne tjekker data for fejl, og hvis der findes fejl eller der er udfald, udfyldes disse med data beregnet ud fra omkringliggende stationer. Dvs. at klimadata er komplette og har en meget høj datakvalitet,” forklarer Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

Data fra vejrstationerne suppleres med målinger fra 280 nedbørstationer.

Find fejlen

Fejl i data er ikke altid lette at identificere. Melder en station +40 °C i januar, er det selvfølgelig let at se, at der er tale om en fejl. Måles der derimod 10 mm nedbør på en enkelt station i Danmark, kan det være en lokal byge, der har været på spil, men det kan måske også være en landmand, der har kunstvandet lige op af måleren.

Derfor er det tit nødvendigt, at se på andre datakilder, som radar-, satellit- eller prognosedata. Fejl kan dog være endnu sværere at identificere. Måler en station 1-2 °C højere end de omkringliggende stationer en enkelt dag eller et par dage i træk, er der ikke noget unormalt i det. Hvis den samme station måler høje temperaturer mange dage i træk og der ikke er en klimatologisk forklaring på det, kan den ende med at blive fejlmeldt, selv om der ikke kan konstateres en egentlig fysisk fejl på stationen.

Det kan være tilfældet på vejrstationer i lufthavne. Her er stationerne sat op, så de meget præcist måler vejrforholdene på start- og landingsbanerne (så flyene kan lande og starte sikkert), men temperaturen over asfaltbanen, afspejler bare ikke det klima, der generelt er i området.

Det betyder, at DMI godt kan have observeret en stor nedbørsum eller en høj temperatur en dag på en station, men den officielle klimaværdi er lavere. Ud fra klimadata laver DMI kort og beregner bl.a. kommune- og landstal. Disse data finder I under "Vejrarkivet" her.

 

Af Mikael Scharling og Anja Fonseca
7. juni 2019

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv