Almindelig forsigtighed

Man kan komme langt med at være ekstra årvågen, når føret er glat. Men der er også en række ting, du kan være særlig opmærksomhed på, for at øge trafiksikkerheden.
 

Før du kører afsted

  • Studér vejrudsigten grundigt, før du skal ud at køre eller planlægge ture. Kig ikke blot på de regionale udsigter, men også byvejr, nedbørradar, vejrkort. Brug også trafikradioen til orientering om den aktuelle vej- og vejrsituation.
     
  • Kend bilens teknik. I glat føre og sne kan det være afgørende, om bilen har eller ikke har elektronisk stabilitetskontrol eller antispin-system, og – hvis ikke – om den har forhjulstræk eller baghjulstræk. Før du kører ud i sne med en bil med elektronisk stabilitetskontrol eller antispin-system, skal du for eksempel vide, hvad instruktionsbogen siger om, hvad du gør, hvis du kører fast.
     
  • I alle tilfælde vil dine muligheder for overhovedet at komme frem i sne afhænge af dækkene. Hvor meget dækmønster er der tilbage? Selv vinterdæk nytter ikke meget, hvis de er slidt ned til tæt på den lovpligtige 1,6 millimeter mønsterdybde. Trafikstyrelsen giver god grundlæggende besked om vinterdæk og almindelige dæk på hjemmesiden bilviden.dk.
     
  • Ved fastkørsel i sne kan det være nyttigt at have en lille sneskovl, en pose med grus eller groft sand, et bugsértov og en lygte med i bilen.

Bag rattet

Hvis du er usikker på, hvordan føret egentlig er, kan det hjælpe at holde godt øje med, hvordan cyklister, fodgængere og andre biler – ikke mindst de forankørende – bevæger sig.

Hvis du kører i glat føre på almindelige dæk, så husk at bilen foran måske er på vinterdæk og dermed har kortere bremsestrækning, og hold ekstra god afstand.

Hvis du selv er på vinterdæk i glat føre, så tænk på, at bilen bagved måske ikke er og derfor ikke bremser så godt.

Forsøg at holde den på god afstand ved at træde let på bremsen, så bremselygterne advarer, før du begynder at bremse for alvor.

Undgå udskridning - kør blødt

Selv med det mest avancerede nye sikkerhedsudstyr er det stadig friktionen mellem dæk og vej, der afgør, hvor hurtigt man kan køre uden at komme galt af sted. Hastigheden skal stadig afpasses efter forholdene – og det følgende gælder grundlæggende såvel for biler med den nye teknik som for biler uden:

Risikoen for at skride ud på glat vej er størst i sving, under acceleration og under bremsning – også motorbremsning, især i lavt gear.

Styr derfor så blødt gennem sving – i den mest flade og jævne kurve – som trafik og vej- og oversigtsforhold tillader. Indled for eksempel et højresving yderst i venstre side af kørebanen, skær svinget inderst i højre side og afslut det ude i venstre side.

Bortset fra sving er risikoen for udskridning generelt størst under overhalingsmanøvrer, dels fordi de altid indebærer både drejning og acceleration, ofte samtidig, og dels fordi man er tilbøjelig til at accelerere – tilmed i et lavere gear – for at komme så hurtigt uden om den forankørende som muligt.

Så længe, det går lige ud med konstant hastighed i topgear i vindstille, kan man både med og uden elektronisk stabiltetskontrol eller antispin have held til at køre langt på meget glat vej med forholdsvis høj hastighed uden at komme i vanskeligheder, hvis vejen ikke hælder unormalt meget til siden.

Men selv på lige, vandret vej skal der ikke meget til pludselig at forstyrre bilens balance, når der er meget glat. Derfor skal man ikke blive overmodig, fordi det går godt.

Hvis man på lige vej opdager, at der er ekstremt glat, kan man ikke gøre noget bedre end at træde koblingen ud og lade hastigheden falde af sig selv. Det giver god mulighed for at komme ned på en sikker lav hastighed eller få bilen standset helt uden uheld.

I sving er det værre at blive overrasket af glat føre. 

Glat kan være meget glat

Et af de værste fænomener hvad angår glatte veje er isslag. Isslag er så glat, at vejhældning og sidevind kan være nok til at sende bilen ud i grøft, kantsten, autoværn eller – i heldigste fald – blot en rabat ved allerlaveste hastighed, uanset om bilen har stabilitetskontrol eller antispin og vinterdæk eller ej, og om motoren trækker på forhjul, baghjul eller alle fire.

Desværre kan isslag under visse vejrforhold optræde så pludseligt, at det eneste varsel, man får, er at se lastbiler og vogntog pludselig stiller sig på tværs af vejen og biler forude ende brat ude i vejsiden – måske i ens egen side. Her hjælper stabilitetskontrol eller antispin kun, hvis man i forvejen kører meget langsomt.

Sammenkørt sne med smeltevand eller regn på kan være lige så overraskende ekstremt glat. Her kan for eksempel et lidt kraftigt tryk på speederen få en baghjulstrukket bil uden elektronisk stabilitetskontrol eller antispin til straks at snurre rundt om sig selv, også ved lav hastighed.

Man skal også have stor respekt for rimfrost, der kan gøre vejen lige så glat som frossen fugt på vejen.

Temaansvarlig DMI-kommunikation
Opdateret 3. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle