Nogle af skadesvirkningerne fra UV-strålingen er kendte, nemlig solskoldning (erythem, græsk: rødme) og svejseøjne/sneblindhed (keratitis eller konjunctivitis). For begge effekter gælder, at det især er UV-C og UV-B stråling, der forårsager skaderne.
UV-A strålingen er i denne forbindelse mindre skadelig og er blandt andet kendt fra solarier, men den er alligevel karcinogen, hvilket betyder, at strålerne kan forårsage hudkræft. UV-A trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning (rynker).
Det er også veldokumenteret, at øjets linse kan skades af for meget UV-B og UV-A-stråling. En skade som senere i livet kan udvikle sig til grå stær.
Hudkræft er den mest hyppige kræftform i Danmark. Der findes tre former for hudkræft: De to godartede typer (basalcellecancer og epithelcellecancer) og den ondartede type (malignt melanom).
De to godartede former kan helbredes ved et operativt indgreb med uhyre få dødsfald. Chancen for overlevelse for patienter med malignt melanom afhænger af, hvor tidligt det bliver opdaget og behandlet.
De godartede former for hudkræft opstår sandsynligvis som følge af en livslang akkumuleret dosis af UV-stråling, mens det ondartede, maligne melanom, menes at opstå som følge af solskoldninger i barndommen.
En gavnlig og vigtig virkning af UV-strålingen er dannelse af D-vitamin. Især UV-B-stråling er effektiv ved dannelse af D-vitamin i huden, men UV-B strålingens intensitet i Danmark er utilstrækkelig i vintermånederne fra november til februar.
Resten af året er få minutters daglig eksponering nok for at danne tilstrækkeligt D-vitamin. Den eksponering der skal til for at danne D-vitamin er ikke skadelig.
