UV-stråling og skader
Ultraviolet (UV) stråling er skadelig for mennesker, dyr og planter, men har også gavnlige effekter.
Ozonlaget, som ligger omkring 20 km over jordoverfladen, forhindrer næsten alt af den kortbølgede UV-C og en stor del af UV-B strålingen i at trænge ned gennem atmosfæren. Derimod modtager vi ved jordoverfladen en stor del af den samlede UV-A stråling.
Det er især UV-B og UV-C strålingen, som er skadelig. Heldigvis udgør disse stråler mindre end 1 % af den samlede solindstråling. Det skyldes især ozonlaget og derfor er udtyndingen af ozonlaget problematisk.
Nogle af skadesvirkningerne fra UV-strålingen er kendte, nemlig solskoldning (erythem, græsk: rødme) og svejseøjne/sneblindhed (keratitis eller konjunctivitis). For begge effekter gælder, at det især er UV-C og UV-B stråling, der forårsager skaderne.
UV-A strålingen er i denne forbindelse mindre skadelig og er blandt andet kendt fra solarier, men den er alligevel karcinogen, hvilket betyder, at strålerne kan forårsage hudkræft. UV-A trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning (rynker).
Det er også veldokumenteret, at øjets linse kan skades af for meget UV-B og UV-A-stråling. En skade som senere i livet kan udvikle sig til grå stær.
Hudkræft er den mest hyppige kræftform i Danmark. Der findes tre former for hudkræft: De to godartede typer (basalcellecancer og epithelcellecancer) og den ondartede type (malignt melanom).
De to godartede former kan helbredes ved et operativt indgreb med uhyre få dødsfald. Chancen for overlevelse for patienter med malignt melanom afhænger af, hvor tidligt det bliver opdaget og behandlet.
De godartede former for hudkræft opstår sandsynligvis som følge af en livslang akkumuleret dosis af UV-stråling, mens det ondartede, maligne melanom, menes at opstå som følge af solskoldninger i barndommen.
En gavnlig og vigtig virkning af UV-strålingen er dannelse af D-vitamin. Især UV-B-stråling er effektiv ved dannelse af D-vitamin i huden, men UV-B strålingens intensitet i Danmark er utilstrækkelig i vintermånederne fra november til februar.
Resten af året er få minutters daglig eksponering nok for at danne tilstrækkeligt D-vitamin. Den eksponering der skal til for at danne D-vitamin er ikke skadelig.
På grund af truslen om forøget UV-stråling som følge af udtynding af ozonlaget, er der siden slut 1990'erne internationalt blevet forsket intenst i UV-strålingens effekter på planter og økosystemer. Alt tyder på, at øget UV-stråling har en negativ indvirkning på økosystemer.
Ultraviolet stråling
Ultraviolet (UV) stråling er kortbølge lys, som har bølgelængder mellem 200 og 400 nanometer (200 nm = 0,0002 mm). Dermed ligger ultraviolet stråling lige uden for området med synligt lys (400 - 750 nm), og vi kan ikke se strålingen.
I medicins sammenhæng er UV-strålingen ofte opdelt i henholdsvis UV-C stråling (200-280 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-A stråling (315-400 nm).
Luftens iltmolekyler, O2, optager al stråling med bølgelænger kortere end 200 nm.
Temaansvarlig Helge Jønch-Sørensen
Opdateret 15. juni 2018
