UV-indeks

Om sommeren er der i vejrudsigterne stor fokus på UV-indekset. Det skyldes, at indekset fortæller, om det er sundhedsfarligt at være i solen eller ej.

Ligesom det kendes for solskoldning, mener man, at hudkræftrisikoen er afhængig af hvilken type UV-stråling, man bliver udsat for. Det vil sige, at skadesvirkningen afhænger af strålingens bølgelængde.

For at tage hensyn til dette forhold, findes der for mange biologiske skader et såkaldt virknings-spektrum, der viser strålingens relative skadesvirkning afhængigt af bølgelængden.

Et kendt eksempel er det såkaldte CIE-virkningsspektrum, der viser, hvorledes strålingens relative skadesvirkning for erythem (let hudbetændelse, der ses som rødmen) afhænger af strålingens bølgelængde.

Voldsom skoldning på skulder

Voldsomt eksempel på solskoldning. Foto: Axel V.

Ikke al stråling har lige stor effekt, og effekten er både afhængig af tidspunkt på dagen og strålingens bølgelængde.

Dertil måles, for eksempel hvert 10. minut, den spektrale irradians (bestrålingsstyrke), som er strålingens intensitet bølgelængde for bølgelængde.

Ved at gange CIE-virkningspektret med den målte spektrale irradians, bølgelængde for bølgelængde, kan man beregne den hudskadelige UV-stråling. Den betegnes ofte som den CIE-vægtede irradians og måles i W/m2.

Når DMI laver UV-varslinger anvendes det internationalt anerkendte UV-indeks.

UV-indekset er den CIE-vægtede irradians ganget med 40. UV-indeks anvendes og varsles næsten overalt på Jorden. Den er nul når Solen er under horisonten og når sit maksimum, når Solen står højest på himlen.

Skalaen for UV-indekset er indrettet således, at det højest kan blive omkring 18 ved middagstid i Ækvator-egnene (måske 22 højt i bjergegne). I Danmark bliver det højst 7 midt på dagen om sommeren og mindre end 1 i vintermånederne.

UV-indekset. Jo højere kategori, jo mere skadelig er strålingen.

Temaansvarlig Helge Jønch-Sørensen
Opdateret 15. juni 2018