Høj sol og iskolde nætter

Et kraftigt højtryk over det centrale Skandinavien, lidt nord for Danmark, giver solskinsdage med forårstemperaturer – på den gode side af 10 grader, og i en lun krog sniger varmen sig opad under solhatten. Selvom det pibler op af jorden og de saftspændte træer ikke længere kan holde knopperne fra at hilse på solen, så skal du regne med frost i morgen- og nattetimer et godt stykke tid endnu.

Vejrstatistik er nemlig ikke spor poetisk anlagt, og tabeller oversat til tekst viser med al tydelighed, at frosten ikke er pakket helt væk.

– Selvom jeg har dristet mig til at give bilen sommersko på, vil jeg råde til forsigtighed med sarte planter. Jeg kan kun få øje på to år uden frost i maj siden 1874, så statistisk set er vi tæt på en frostgaranti, siger klimatolog Mikael Scharling, der har haft næsen i almanakkerne.

Frost året rundt?
Nej, vi kan ikke glemme alt om natte- og morgenfrost indtil efteråret. DMI’s klimaregistreringer viser nemlig, at frost kan opleves i alle årets måneder – altså den lette og lokale slags.

Temperaturer under 0 °C er dog en sjælden gæst i juli og august. De to sommermåneder er kun repræsenteret med frostvejr tre år i juli og 9 år i august siden 1874. Senest var i august 1991.

Juni er derimod fint repræsenteret som frostmåned. Fra 1874 frem til og med 1997 blev der registreret frost i 60 af årene, altså ca. hvert andet år. Siden da har den lavest registrerede temperatur i årets første sommermåned holdt sig over frysepunktet.

I maj er der rimelig sikkerhed for at møde temperaturer under 0 °C. Frostvejr et eller andet sted i Danmark forekommer således i 147 ud af de 149 år, DMI har foretaget landsdækkende temperaturmålinger – kun årene 1889 og 1895 var uden frost i maj.

Havet holder på temperaturen
Om et fransk visit med nattefrost kommer uanmeldt, afhænger af geografi – afstand til havet.

Bor du på en mindre ø eller tæt på kysten, vil du meget sjældent opleve frost i maj. Det er næsten altid kun ’udsatte steder’, der oplever frost i den sidste forårsmåned.

Tæt på havet er lufttemperaturen nemlig stærkt påvirket af havoverfladens temperatur. Havtemperaturen dæmper temperatursvingningerne gennem døgnet og beskytter i foråret kystområderne mod frost.

Vejrets betydning
Hvis temperaturen skal kunne dale til under frysepunktet helt fremme i maj, kræver det særlige vejrforhold.

Fravær af skyer er første krav, da skyer ellers holder på varmen om natten.

Dernæst skal det være vindstille eller kun svage vindforhold. Ellers vil varmere luft fra havet og fra øvre luftlag blande sig med luften længere nede og holde temperaturen i plus.

Højtryk, hvor der ofte er færre skyer og mindre vind, hersker tit i de tørre forårsmåneder. Det forklarer, hvorfor vi så ofte ser nattefrost et eller flere steder i landet i maj måned.

Kælderkolde tal til de forårskåde
Ser man på foråret sidste dag med frost de seneste 20 år (Figur 1 herunder), ser man, at sidste dag med frost oftest forekommer i første halvdel af maj, men at den kan forekomme hele måneden. Maj er altså langtfra frostsikker, nærmest omvendt.

– Det er som regel et samtaleemne blandt mine naboer, når frosten bider i maj – og endnu mere i sommerhusområdet, hvor forventningens glæde har endnu mere tag i forårskådheden, men kælderkolde data taler et tydeligt sprog: regn med frost i maj, siger Mikael Scharling.

Juli og august er … nogenlunde frostfri, men der tegner sig et interessant billede, hvis man drejer klimatologens kalejdoskop og ser på, hvor mange år DMI har registreret frostvejr mindst et sted i Danmark siden 1874 – fordelt på måneder.

Så kan man (Figur 2 herunder) se, at frost kan forekomme hele året, selvom det er yderst sjældent i juli og august. I otte måneder af året er der næsten garanti for frostvejr mindst én dag i løbet af måneden.

Endnu et dyk i datapølen afslører, at antallet af frostdøgn i maj falder med årene.

I figur 3 herunder har klimatologerne for hver døgn beregnet, hvor stor en andel af Danmarks areal, der har haft frost. Har halvdelen af Danmark f.eks. oplevet temperaturer under 0 °C i et døgn, giver det 0,5 frostdøgn. Efterfølgende summeres de beregnede frostdøgn op til månedssummer.

Der er stor forskel i antal frostdøgn i maj fra år til år. Flest frostdøgn havde maj i 1941 med 6,1 døgn, mens der er flere år, specielt efter år 2000, hvor den summerede månedssum er 0,0. Fra første beregnede klimanormalperiode (1874-1900) og frem til nyeste periode (1991-2020) er det gennemsnitlige antal frostdøgn faldet fra 1,4 til 0,5 eller næsten 66 procent.

Færre frostdøgn i fremtiden
Tendensen med et faldende antal frostdøgn i maj vil forsætte i fremtiden, viser et kig i Klimaatlas, der giver DMI’s bedste bud på fremtidens klima i Danmark.

I en fremtid med høj udledning af drivhusgasser og 4 graders global opvarmning kommer antallet af frostdøgn om foråret til at falde med 75 % i slutningen af århundredet sammenlignet med i dag.

I et scenarie, hvor den globale opvarmning begrænses til cirka 1,5 grader, er faldet i forårs-frostdøgn i Danmark ca. 25 %.

– Klimafremskrivningerne for Danmark viser et klart dyk i antallet af frostdøgn i fremtiden, både samlet set over året og især om foråret. Og det sker selv i et scenarie hvor vi begrænser den globale opvarmning i overensstemmelse med Parisaftalen, siger Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Følger man den meteorologisk tommelfingerregel – forår, når temperatur og klokkeslet er ens i morgen- og formiddagstimerne – er det i øvrigt slet ikke forår endnu.

Klokken syv i morges var gennemsnitstemperaturen for hele landet 5,4 grader, klokken otte 6,4 og klokken ni 7,7 grader. Læs mere her: https://www.dmi.dk/nyheder/2023/foraar-paa-halvt-blus/

Af DMI Kommunikation
20. april 2023.