Sneflokke kommer vrimlende… hvis luften er tør nok

Mange tror, at det kun sner, når det er frostvejr. Plusgrader i luften kan dog sagtens ende med vinterlig nedbør, når blot luften er tør nok - typisk af polar oprindelse. Bliv klogere på, hvordan sne og plusgrader hænger sammen her.

Sne i april

Snevejr i april. Foto: Kaj Krongaard

Der er lagt en dæmper på forårsvejret. Iskold polarluft og vinterlige byger med slud og sne strømmer i disse dage ned over Danmark og Nordvesteuropa.

Men hvordan kan det egentlig sne, selvom lufttemperaturen er over 0 °C?

Når luften er tør nok, kan det sne i plusgrader

Det handler i bund og grund om, at polarluften er meget tør. Når luften er tør, vil den nedbør, som fordamper fra den virke som en katalysator for, at sneen kan overleve hele vejen ned til jorden. Stor fordampning i tør luft kan altså give sne - også i plusgrader.

Dugpunktet rammes, når luften udskiller fast eller flydende vand

For at forstå den fulde proces, skal vi først have styr på det, vi kalder for ”dugpunktstemperaturen”.

Når luft afkøles, falder dens evne til at indeholde vanddamp. Er afkølingen stor nok, vil luften på et tidspunkt blive mættet med vanddamp, der nu udskilles i form af flydende dråber og/eller iskrystaller. Det sker ved dugpunktstemperaturen.

Luften kan også mættes med vanddamp, hvis den for eksempel passerer hen over en havoverflade. Her vil den nederste del af luftsøjlen få tilført fugtighed, når havvandet fordamper op i den.

Når luften er meget tør, vil noget af den nedbør, der falder, fordampe. Ved denne proces bruges varme, og derved sænkes luftens temperatur. Nedbøren, som fordamper, betyder omvendt at luftens indhold af vanddamp stiger og dermed også dugpunktstemperaturen.

Du kender det fra badet

Man kan sammenligne processen med det, der sker, når man stiger ud af badet og ofte kortvarigt begynder at fryse. Forklaringen er, at vandet fra huden fordamper, det kræver varme, og derfor begynder vi at fryse. På samme måde falder luftens temperatur, når vand fordamper.

Under badet vil der også foregå en vis fordampning af vand til luften i selve badeværelset. Hvem har ikke prøvet at stige ud af badet og nærmest være omgivet af ”tåge”. Forklaringen på dette er, at luften i badeværelset nu er blevet mættet med vanddamp, og det kan vi nu se i form af ”tåge”. I takt med at luften i badeværelset er blevet mere og mere fugtig, er dugpunktstemperaturen ligeledes steget.

Temperaturfaldet i luften modsvares altså af en stigning i dugpunktstemperaturen, og når de mødes har man, det vi kalder for "vådtemperaturen".

Vådtemperaturen er et nyttigt værktøj for meteorologer, idet den angiver den temperatur, som nedbøren vil have, idet den rammer jorden.

Plusgrader i luften kan altså sagtens ende med vinterligt nedbør, når blot luften er tør nok - typisk af polar oprindelse. Det er præcis det, vi ser i øjeblikket og årsagen til, at foråret lige nu minder mere om regulær vinter.

Faktaboks: Dugpunktstemperatur

Så længe der er færre gram vand i luften, end det den maksimalt kan indeholde, vil vandet være på gasform, det vi også kalder vanddamp.

Er luftens temperatur f.eks. 10°C og vandindholdet 4,85 g/m3, vil den relative luftfugtighed kunne beregnes til: 4,85 / 9,37 * 100 = 51,8 %. Afkøles denne luftmasse til 0 °C vil den relative luftfugtighed stige til 100 %, da luft ved 0 °C lige præcis kan indeholde denne vandmængde. Dette mætningspunkt kaldes luftens dugpunkt.

Hvis temperaturen falder yderligere, vil den relative luftfugtighed forblive på 100 %, men en voksende del af vanddampen vil begynde at samle sig i bittesmå dråber; de kondenserer. De bittesmå dråber vil kunne ses som tåge.

I skyer vil denne proces efterhånden kunne føre til at de bittesmå dråber, eller hvis temperaturforholdene er til det, bittesmå iskrystaller, efterhånden vokser sig større og større. På et tidspunkt vil de blive til regndråber eller snefnug, der er så tunge, at de falder ud af skyen og giver anledning til nedbør.

Temperatur

Maksimalt vandindhold

-20 °C

1,07 g/m3

-10 °C

2,36 g/m3

0 °C

4,85 g/m3

10 °C

9,37 g/m3

20 °C

17,19 g/m3

30 °C

30,11 g/m3

40 °C

50,58 g/m3

Her ses den maksimale mængde vand en kubikmeter luft kan indeholde ved forskellige temperaturer og et tryk på 1013 hPa.

 

 

Temperaturkort

Eksempel på vinterlige byger i plusgrader fra tirsdag den 5. april 2021. Lufttemperaturen (sort) er mellem +2 og +4 °C, mens vådtemperaturen (rød) er mellem 0 og +2 °C. Bygerne mod vest og sydvest (blå plamager) er overvejende sne og slud.

 

 

Faktaboks: Vådtemperatur

Når meteorologer skal forudsige, hvilken form nedbøren har, når den rammer jorden, kan de kigge på ”vådtemperaturen”.

Vådtemperaturen findes der, hvor luftens temperatur og dugpunktstemperaturen mødes. Vådtemperaturen angiver med andre ord den temperatur, nedbøren vil have, idet den rammer jorden.

Er vådtemperaturen under 0 °C falder der sne. Er den mellem 0 og 1 °C, falder der sne eller tøsne. Er den mellem 1 og 2 °C slud eller tøsne og over 2 °C overvejende regn.

Af meteorolog Lars Henriksen og Anja Fonseca
7. april 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle