Hvorfor er det så koldt?

Iskolde polare vinde har fået et solidt tag i Danmark, og vinteren er for alvor kommet til landet. Men hvorfor er det egentlig blevet så koldt i år? Svaret skal blandt andet findes i en pludselig opvarmning i over 30 km’s højde over Arktis. Læs med og bliv klogere på, hvad der spiller ind, når slaget mellem kulde og varme afgøres.

Is på broen i Taarbæk

Is på broen i Taarbæk. Foto: Hans Martin Skou. Februar 2021.

Hundekoldt vintervejr hænger ofte sammen med vindretningen. Når vinden går over i det nordlige og østlige hjørne, trækker den nemlig iskold polarluft ned til landet.

De nordlige og østlige vinde får vi, når der er højtryk nord og nordøst for Danmark, og bliver højtrykket liggende, bliver det koldt over længere tid.

Graver vi endnu dybere i søgen efter svar på, hvorfor det er blevet så koldt, skal vi en tur til Arktis, og et godt stykke op i atmosfæren i det lag, der kaldes stratosfæren.
Allerede i starten af januar 2021 slog en pludselig opvarmning igennem i over 30 km’s højde, og på få dage steg temperaturen mere end 50 grader. Sidenhen har et massivt højtryk lagt sig godt til rette over Nord- og Mellemskandinavien og åbnet for vinterkulden østfra.

Denne sammenhæng mellem en stor og hurtig opvarmning i højden over Arktis og et efterfølgende længerevarende kuldeudbrud i Skandinavien er et kendt fænomen, og det er det, vi oplever lige nu.

Svækkelse af den arktiske kuldehvirvel og en kold vinter

Det kan lyde underligt, at en opvarmning langt væk, flere uger tilbage og meget højt oppe i atmosfæren kan medføre koldt vintervejr i Danmark, men der er en forklaring.

Højt oppe i atmosfæren over Arktis, i det lag, der kaldes stratosfæren, befinder den såkaldte arktiske kuldehvirvel sig, også kaldet den polare vortex. Hvis den polare vortex svækkes, kan det føre til store ændringer i vejret længere nede i atmosfæren, og udfaldet kan blive en længerevarende kold periode. Det er det, som vi oplever nu.

Stratosfæren og den polare vortex

Stratosfæren er det lag i atmosfæren, som mod nord starter i ca. 6-8 km’s højde og fortsætter op til ca. 50 km. I stratosfæren over de polare egne dannes hver vinter den såkaldte arktiske kuldehvirvel, der også kaldes den polare vortex. Den polare vortex danner et permanent vindmønster, hvor kraftige vinde typisk blæser fra vest mod øst i en nogenlunde cirkulær bane omkring nordpolen.
Illustration af den polare vortex

En stærk (normal) arktiske kuldehvirvel til venstre og en pludselig stratosfærisk opvarmning til højre.

Når den polare vortex svækkes, aftager de kraftige vinde i højden, og stratosfæren opvarmes. Sommetider kan vinden i højden også ændre retning og begynde at blæse fra øst mod vest, og i kombination med dette ses en markant opvarmning af stratosfæren - op mod 60 grader på få dage. Denne begivenhed omtales som pludselig stratosfærisk opvarmning (SSW), og kan få uger efter føre til dramatiske ændringer i det vejr, vi omgives af.

Svækkelsen af den polare vortex er ikke fuldt ud forstået, men store vejrsystemer såsom voldsomme storme, udbredte højtryksområder eller El Nino-fænomenet i Stillehavet kan være medvirkende til en svækkelse.

Den ændrede vindretning og efterfølgende kraftige opvarmning, påvirker jetstrømmene længere nede i atmosfæren, og en SSW kan sommetider resultere i, at et udbredt og mere eller mindre stationært højtryk nord og øst for Danmark dannes, og iskold polarluft vil efterhånden dække hele Nordvesteuropa inklusiv Danmark.

Det er præcis det billede, vi ser lige nu og dermed årsagen til, at Danmark i den grad er lagt i “dybfryseren”.

Hvor længe kulden varer ved er usikkert. Prognoserne har ofte svært ved at forudsige kuldens varighed, men det er ofte set, at kulden kan bide sig godt fast og give foråret kamp til stregen.

Af Meteorolog Lars Henriksen, redigeret af Herdis Preil Damberg
12. februar 2021.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram