Nye klimatal for september i perioden 1991-2020: Knap én grad varmere end ’normalt’

De nye klimatal for 1991-2020 viser, at september er blevet knap én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. Ifølge DMI’s klimaforskning flugter det varmere klima i efterårets første måned, med det vi forventer af fremtidens efterår.

Årets første efterårsmåned er gået, og vi kan derfor komme med de nye klimatal for september. De nye klimatal, også kaldet en ’klimanormal’, giver et bud på, hvordan det danske klima i denne måned har flyttet sig gennem de seneste 150 år.

September er blevet varmere

Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har varieret gennem 30 år. For september gælder, at det er blevet varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.

Klimanormal for september i perioden 1991-2020

  • Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 13,6 °C
  • Nedbørmængden er beregnet til 75 mm

’De nye klimatal for september viser, at måneden er blevet knap én grad varmere sammenlignet med klimatallene fra 1961-90. I et stort dansk vejrhistorisk perspektiv, så er otte ud af årets første ni måneder alle hver især blevet varmere, når vi sammenligner med klimanormalen fra 1961-90,’ fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI og fortsætter:

’Alt i alt bliver det mere og mere tydeligt, at klimaforandringer ikke kun er noget, der venter ude i fremtiden – klimaet har allerede flyttet sig mod et varmere niveau.’

Det er statistisk signifikant, at september er blevet varmere. Nedbøren i september er stort set uforandret – gennemsnittet er kun steget med små 3 mm sammenlignet med klimanormalen fra 1961-90.

Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her. 

Hvad er klimanormaler?

Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.

Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.

Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.

For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.

Fremtidens efterår tegner til at blive varmere og vådere

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for årets første ni måneder har alle på nær én været varmere end tidligere.

Hvordan flugter de nye klimatal for september med fremtidens efterår, som er beskrevet i DMI’s Klimaatlas?

’Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere og lidt vådere efterår. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO2.’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

’Den gradvist stigende september-temperatur, ser altså ifølge vores klimamodeller ud til at fortsætte. Hvis udledningen af CO2 fortsætter som hidtil, det vi kalder et højt udledningsscenarie, forventes efteråret i slutningen af århundredet at blive 3,5 grader varmere og byde på ca. 10 % mere nedbør sammenlignet med klimanormalen for 1981-2010.’

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her. 

 

Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed

Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.

Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.

Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.

Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?

Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.

Følg den nye klimanormal måned for måned

I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.

DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.

Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.

Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
30. september 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram