Hvid jul - i fortid, nutid og fremtid

DMI's meteorologer melder om køligere vejr i juledagene med bedre plads til solen, end vi længe har set. I søgen efter sne, skal man sætte lid til, at de såkaldte Kattegatbyger kan overraske os juleaftensdag og 1. juledag med lidt vinterlig nedbør til kysterne langs Kattegat. Kigger vi længere frem i tiden, får den hvide jul endnu dårligere kår.

Efter en usædvanlig grå og mild december er der vist ikke mange, der har turde håbe på en hvid jul, og her to dage før, er der fortsat ingen tegn på en landsdækkende hvid jul. Meeen DMI’s vagtchefer har længe haft øjnene på julevejret, og et skifte til køligere vejr kaster et par gode ting af sig, både for dem der kan lide sol, og måske også til dem der savner sne.

Henning Gisselø er dagens vagtchef og uddyber, hvad det er, der sker med vejret i juledagene.

”Vi får en lidt anden vejrtype i juledagene, end hvad vi har oplevet i stort set hele december. For det første bliver det noget koldere, og for det andet får vi gode chancer for at se solen i julen. Det tegner til nogle generelt pæne og tørre dage, men med den nordlige vind er der mulighed for, at der lokalt også kan dannes Kattegatbyger, og de kan godt gå hen og blive med sne eller slud.”

Julestemning i Køge

Julestemning i Køge. Foto: Thomas Hyllekvist, Køge.

Kattegatbyger er et særligt navn for byger, som dannes i en nordlig kold luft, der løber hen over Kattegat, og ofte rammer Kattegatbyger de kystnære områder Nordsjælland og nogle gange Djursland. De nordvendte kyster på Fyn kan også blive ramt.
Det er før set at Kattegatbyger kan give store mængder sne, under de rette forhold. Det er dog ikke tilfældet denne gang.

”Prognoserne har overvejende tørt vejr til os i juledagene, men ud fra vejtypen vil det ikke overraske os, hvis der alligevel dannes enkelte byger. Skal det lykkes os at få lidt hvid nedbør, er chancen størst Juleaftensdag og 1. juledag, hvor det er koldest.” fortæller Henning Gisselø, og fortsætter: ”Det klare og kolde vejr giver til gengæld kolde vejbaner i aften og nattetimerne, så man skal passe på, hvis man kører bil i de sene timer.”

     

Det kølige og flotte indslag er dog kun kortvarigt. Ifølge Henning Gisselø vender det milde og ustadige decembervejr tilbage igen 2. juledag.

Sandsynligheden falder år for år

Kigger vi tilbage på statistikken, som dækker DMI’s opgørelser siden 1900, har vi kun haft landsdækkende hvid jul i Danmark 9 gange.

DMI’s Klimatolog Mikael Scharling har regnet på tallene, og fortæller at sandsynligheden for hvid jul daler i år, hvis vi igen i år ikke får en landsdækkende hvid jul. Sandsynligheden for landsdækkende hvid jul i Danmark vil dermed falde fra 8 til kun 7 %. Og netop den tendens ser ud til at fortsætte i fremtiden.

Læs mere i temaet om hvid jul.

Årstal Antal hvid jul Periode (år) Chance (%)
2018 9 119 8
2019 9 120 8
2020 9 121 7

Fremtidens hvide jul hænger i en tynd tråd

DMI’s Klimaatlas er netop opdateret med viden om blandt andet fremtidens vintertemperaturer. Og de nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden.

"Samlet set indikerer de nye tal, at et snedækket Danmark, og dermed den hvide jul, bliver en sjældenhed i slutningen af dette århundrede, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil," siger Rasmus Anker Pedersen, der er konstitueret daglig leder af klimaforskningen på DMI, og fortsætter:

"Vinteren bliver ca. 3,5 grader varmere i gennemsnit, hvilket rent temperaturmæssigt svarer til sidste vinter - altså vinteren 2019/2020. Derudover får vi kun omkring 30 døgn, hvor temperaturen kommer under frysepunktet, sammenlignet med ca. 80 døgn i dag."

Mange vil måske spørge, om det betyder, at den hvide jul er aflyst i fremtiden.

"Her er det vigtigt at skelne mellem vejr og klima. Vores vejr varierer fra år til år, hvor fx nogle vintre er kolde, mens andre er varme. Det fortsætter fremover, selvom klimaet – som beskriver det gennemsnitlige vejr over 30 år – blive gradvist varmere. På grund af de store variationer i vejret, er der stadig mulighed for en hvid jul i ny og næ fremover. Men i takt med opvarmningen bliver det mere og mere sjældent," afslutter Rasmus Anker Pedersen.

Klimatal for fremtidens vintre i slutningen af dette århundrede, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter som hidtil – det som også kaldes RCP8,5.

  • De rigtigt kolde dage bliver sjældne. Den laveste temperatur i løbet af året bliver fremover kun 5 graders frost mod de 11 frostgrader, som vi oplever i dagens klima. Den forventede minimumstemperatur stiger altså med hele 6 grader. Samlet set bliver vedvarende hård frost ret usandsynlig.
     
  • Vi får langt færre døgn med frostvejr. I nutidens klima har vi typisk 80 døgn med frostvejr om året – i fremtidens bliver det kun omkring 30 dage per år. Der vil kun sjældent være frost i overgangssæsonerne - om foråret blot ca. 5 frostdøgn og om efteråret kun 2 frostdøgn.

22. december 2020
Af Herdis Preil Damberg

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle